Olcueih 21
1 Manghai kah a lungbuei tah sokca tui bangla BOEIPA kut dongah om tih, a ngaih bangla boeih a hoihaeng.
Kongens Hjerte i Herrens Haand er Vandbække; til alt det, han vil, bøjer han det.
2 Longpuei boeih he hlang loh amah mikhmuh nen tah a thuem sak. Tedae BOEIPA long tah lungbuei ni a. khiing a lang.
Alle en Mands Veje ere rette for hans egne Øjne; men Herren vejer Hjerter.
3 Duengnah neh tiktamnah saii ham te BOEIPA loh hmueih lakah a ngaih.
At øve Retfærdighed og Ret er Herren kærere end Offer.
4 Mik dongkah buhuengpomnah neh lungbuei a mungkung he halang rhoek kah tholhnah hmaithoi ni.
Øjnenes Hovmod og Hjertets Stolthed, de ugudeliges Lampe, er Synd.
5 Bi haam kah kopoek tah kumkonah la om yoeyah tih, aka cukhat boeih khaw tloelnah la om yoeyah.
Den flittiges Tanker bringe kun Overflod, men den ilfærdiges bringe det kun til Mangel.
6 A hong ol lamkah bisai neh thakvoh tah ahonghi la huu tih, dueknah ni kang a toem coeng.
At arbejde paa at samle Liggendefæ ved en falsk Tunge er Dunst, som bortvejres hos dem, som søge Døden.
7 Halang loh a tiktam la saii ham a aal dongah, amamih kah a rhoelrhanah loh amamih a hmuh bitni.
De ugudeliges Ødelæggelse river dem bort; thi de have vægret sig ved at gøre Ret.
8 A ko aka boi hlang kah longpuei tah kawn dae, aka cil tah a bisai a thuem pah.
En skyldbetynget Mand gaar Krogveje; men den renes Gerning er ligefrem.
9 Hohmuhnah la aka om yuu neh hoilh aka khueh kah im lakah tah, imphu bangkil ah khosak te then ngai.
Det er bedre at bo i et Hjørne paa Taget end hos en trættekær Kvinde og i Hus sammen.
10 Halang kah a hinglu long tah boethae a ngaidam tih, a mikhmuh kah a hui te khaw rhen pawh.
Den ugudeliges Sjæl har Lyst til det onde; hans Ven finder ikke Naade for hans Øjne.
11 Hmuiyoi loh lai a sah vaengah hlangyoe khaw cueih tih, a cueih hamla a cangbam vaengah mingnah khaw a dang.
Naar man lægger Straf paa en Spotter, bliver den uerfarne viis, og naar man belærer den vise, skal han modtage Kundskab.
12 Hlang dueng long tah halang imkhui khaw a cangbam mai dae, halang rhoek long tah a thae la a paimaelh.
Den retfærdige agter paa den ugudeliges Hus, naar det styrter de ugudelige i Ulykke.
13 Tattloel kah a doek te a hna aka buem thil tah, amah a pang van vaengah doo uh mahpawh.
Hvo som stopper sit Øre for den ringes Raab, han, ja, han skal raabe og ikke bønhøres.
14 A huephael kah kutdoe loh thintoek, a rhang dongkah kapbaih loh kosi aka tlung te a daeh sak.
En Gave i Løndom stiller Vrede, og en Skænk i Smug stiller heftig Fortørnelse.
15 Hlang dueng hamtah tah a tiktamnah a saii te kohoenah la om tih, boethae aka saii rhoek ham tah porhaknah la om.
Det bliver den retfærdige en Glæde at have gjort Ret; men der er Fordærvelse for dem, som gøre Uret.
16 Hlang aka cangbam kah longpuei lamloh kho aka hmang hlang tah, sairhai kah hlangping lakli ah duem.
Et Menneske, som farer vild fra Klogskabs Vej, skal hvile i Dødningers Forsamling.
17 Kohoenah aka lungnah aih khaw hlang kah a tloelnah la poeh tih, misurtui neh situi aka lungnah khaw boei mahpawh.
Den, som elsker Glæde, skal have Mangel; den, som elsker Vin og Olie, skal ikke blive rig.
18 Halang te hlang dueng ham, hnukpoh te aka thuem ham tlansum la om.
Den ugudelige bliver Løsepenge for den retfærdige og den troløse for de oprigtige.
19 Hohmuhnah, konoinah neh yuu taengah olpungkacan la om lakah tah, khosoek khohmuen ah khosak he then ngai.
Det er bedre at bo i et øde Land end hos en trættekær og arrig Kvinde.
20 Hlang cueih tolkhoeng kah thakvoh neh situi tah a naikap dae, hlang ang long tah te te a yoop.
I den vises Bolig er der kosteligt Liggendefæ og Olie; men et daarligt Menneske opsluger det.
21 Duengnah neh sitlohnah aka hloem long tah, duengnah neh thangpomnah dongkah hingnah te a dang ni.
Hvo der søger efter Retfærdighed og Miskundhed, skal finde Liv, Retfærdighed og Ære.
22 Hlangrhalh rhoek kah khopuei te hlang cueih pakhat long ni a paan tih, a sarhi la a pangtungnah uh khaw a phil pah.
Den vise stormede de vældiges Stad og nedstyrtede dens sikre Værn.
23 A ol a ka aka tuem long tah, a hinglu te citcai khui lamkah a hoep a tlang.
Hvo der bevarer sin Mund og sin Tunge, bevarer sin Sjæl fra Trængsler.
24 Thinlen, moemlal, a ming ah hmuiyoi long tah, thinpom althanah neh a saii.
Den pralende stolte, hans Navn er Spotter; han handler i Stoltheds Overmod.
25 A kut loh a saii ham a aal dongah kolhnaw kah hoehhamnah loh amah a duek sak ni.
Den lades Begæring dræber ham; thi hans Hænder have vægret sig ved at gøre noget.
26 Hnin takuem ah hoehhamnah te a ngaidam dae, aka dueng long tah a paek phoeiah khaw a hnaih moneih.
Han begærer og begærer den hele Dag; men den retfærdige giver og holder ikke tilbage.
27 Halang kah hmueih he tueilaehkoi ti bal vaengah, khonuen rhamtat la a khuen bal pueng.
De ugudeliges Offer er en Vederstyggelighed, meget mere naar de bringe det med et skændigt Forsæt.
28 Laithae kah laipai tah paltham vetih, aka hnatun hlang long ni a thui yoeyah eh.
Et løgnagtigt Vidne skal omkomme; men en Mand, som hører efter, vil altid kunne tale igen.
29 Halang loh a mikhmuh dawk neh hlang a tanglue sak. Tedae aka thuem long tah a long, long ah a rhuep tih a yakming.
En ugudelig Mand forhærder sit Ansigt; men den oprigtige han befæster sin Vej.
30 BOEIPA aka tlai thil thai cueihnah khaw om pawh, lungcuei khaw om pawh, cilsuep khaw om thai pawh.
Der gælder ikke Visdom, ej heller Forstand, ej heller Raad over for Herren.
31 Marhang khaw caemtloek hnin kah ham a tawn coeng dae, BOEIPA daengah ni loeihnah a dang.
Hesten beredes til Krigens Dag, men Frelsen hører Herren til.
