< Olcueih 17 >

1 Tuituknah hmueih im dongkah a bae lakah a ommongnah buhkak kamat te then.
Bedre en tør Bid Brød med fred end Huset fuldt af Sul med Trætte.
2 Hlang aka cangbam sal loh hlang yah aka bai capa te a taemrhai vetih, pacaboeina taengah rho a tael ni.
Klog Træl bliver Herre over daarlig Søn og faar lod og del mellem Brødre.
3 Cak hamla cak am, sui hamla hmai-ulh om, tedae BOEIPA long tah lungbuei ni a noem.
Digel til Sølv og Ovn til Guld, men den, der prøver Hjerter, er HERREN.
4 Thae aka huet loh boethae hmuilai kah a honghi te a hnatung tih, talnah ol te hna a kaeng thil.
Den onde hører paa onde Læber, Løgneren lytter til giftige Tunger.
5 Khodaeng aka tamdaeng tah amah aka saii kung ni a veet, rhainah soah ko aka hoe khaw hmil mahpawh.
Hvo Fattigmand spotter, haaner hans Skaber, den skadefro slipper ikke for Straf.
6 Ca rhoek kah a ca rhoek tah patong rhoek kah rhuisam la om tih a napa rhoek te khaw ca rhoek kah a boei a mang la om.
De gamles Krone er Børnebørn, Sønners Stolthed er Fædre.
7 Hlangrhuel hmuilai he a ang ham a rhoeprhui moenih. A honghi kah hmuilai khaw hlangcong hamla koih loeng loeng van pawh.
Ypperlig Tale er ej for en Daare, end mindre da Løgn for den, som er ædel.
8 Kapbaih he a kungmah kah mik ah lungto mikdaithen bangla boeih a hoilae tih a cangbam.
Som en Troldsten er Gave i Giverens Øjne; hvorhen den end vender sig, gør den sin Virkning.
9 Hlang kah dumlai aka dah loh lungnah a toem dae, olka dongah aka thovael loh a boeihlum khaw a paekboe sak.
Den, der dølger en Synd, søger Venskab, men den, der ripper op i en Sag, skiller Venner.
10 Aka ang voei yakhat n'ngawn lakah aka yakming ham tah tluungnah mah a tlaeh pah coeng.
Bedre virker Skænd paa forstandig end hundrede Slag paa en Taabe.
11 Boekoek loh boethae bueng a tlap dae, anih taengah puencawn muenying muenyang ni a tueih pa eh.
Den onde har kun Genstridighed for, men et skaanselsløst Bud er udsendt imod ham.
12 Hlang kah a dueidah a laemhong sak vom neh ka hum uh palueng eh, aka ang kah a anglat nen tah ka hum uh boel eh.
Man kan møde en Bjørn, hvis Unger er taget, men ikke en Taabe udi hans Daarskab.
13 A then te thae la aka thuung tah a im lamkah a thae te nong rhoe nong mahpawh.
Den, der gengælder godt med ondt, fra hans Hus skal Vanheld ej vige.
14 Olpungkacan a tongnah tah tui a cae sak. Te dongah tuituknah a puek hlanah huu laeh.
At yppe Strid er at aabne for Vand, hold derfor inde, før Strid bryder løs.
15 Halang aka tang sak neh hlang dueng aka boe sak, amih rhoi bang te BOEIPA kah a tueilaehkoi ni.
At frikende skyldig og dømme uskyldig, begge Dele er HERREN en Gru.
16 Cueihnah lai ham hlang ang kut dongkah a phu te ba ham lae, a lungbuei neh a om hae moenih.
Hvad hjælper Penge i Taabens Haand til at købe ham Visdom, naar Viddet mangler?
17 A tue boeih dongah a hui aka lungnah loh, citcai vaengkah ham manuca a cun.
Ven viser Kærlighed naar som helst, Broder fødes til Hjælp i Nød.
18 Lungbuei aka talh hlang loh kut a yuh tih, a hui mikhmuh ah mingphanah rhi a khang.
Mand uden Vid giver Haandslag og gaar i Borgen for Næsten.
19 Boekoek aka lungnah loh olpungnah te a lungnah, a thohka te a sang sak tih pocinah a tlap.
Ven af Kiv er Ven af Synd; at højne sin Dør er at attraa Fald.
20 Lungbuei aka voeldak loh hnothen hmu pawt tih, a ol neh hlang aka maelh khaw yoethae ah cungku.
Ej finder man Lykke, naar Hjertet er vrangt, man falder i Vaade, naar Tungen er falsk.
21 Amah kah a pha-ueknah ham hlang ang te a cun, te dongah hlang ang kah a napa tah a ko a hoe moenih.
Den, der avler en Taabe, faar Sorg, Daarens Fader er ikke glad.
22 Lungbuei kohoe he si la a hoeih sak tih, mueihla a rhawp vaengah songrhuh khaw a koh sak.
Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslaaet Sind suger Marv af Benene.
23 Laitloeknah a caehlong te phaelh sak ham, halang loh a huep ah kapbaih a loh.
Den gudløse tager Gave i Løn for at bøje Rettens Gænge.
24 Cueihnah he aka yakming ham tah amah mikhmuh ah a om pah tih, aka ang kah a mik ah tah diklai khobawt la a om pah.
Visdom staar den forstandige for Øje, Taabens Blik er ved Jordens Ende.
25 Capa aka ang tah a napa ham konoinah la om tih, anih aka cun khaw hmuetphawtnah ni.
Taabelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham.
26 Hlang dueng te lai a sah sak khaw, a dueng dongah hlangcong taam ham then pawh.
At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slaa de ædle.
27 A ol aka tuem tah mingnah te aka ming la om tih, mueihla phu tlo aka dingsuek tah hlang lungcuei ni.
Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig.
28 Hlang ang pataeng a hil a phah atah aka cueih la, a ka a buem atah aka yakming la a ngai coeng.
Selv Daaren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber.

< Olcueih 17 >