Olcueih 13
1 Ca aka cueih loh pa kah thuituennah a hnatun tih, hmuiyoi long tah tluungnah pataeng hnatun pawh.
Viis Søn elsker tugt, spotter hører ikke paa skænd.
2 Hlang lai thaih lamloh a then khaw a cah dae, hnukpoh kah hinglu tah kuthlahnah la poeh.
Af sin Munds Frugt nyder en Mand kun godt, til Vold staar troløses Hu.
3 A hinglu aka ngaithuen long tah a ka a tuem, a ka aka ang soeh khaw amah ham porhaknah la om.
Vogter man Munden, bevarer man Sjælen, den aabenmundede falder i Vaade.
4 Kolhnaw loh a ngaidam dae a hinglu a thum moenih. Tedae aka haam kah a hinglu tah hah ngaikhoek.
Den lade attraar uden at faa, men flittiges Sjæl bliver mæt.
5 Aka dueng loh a hong ol te a hmuhuet. Halang tah a borhim tih a hmai tal.
Den retfærdige hader Løgnetale, den gudløse spreder Skam og Skændsel.
6 Duengnah loh thincaknah longpuei te a kueinah tih, halangnah loh tholhnah a paimaelh.
Retfærd skærmer, hvo lydefrit vandrer, Synden fælder de gudløse.
7 Boei tih ba aka khueh pawt khaw om, vawtthoek dae a boei a rhaeng aka coih khaw om.
Mangen lader rig og ejer dog intet, mangen lader fattig og ejer dog meget.
8 Khuehtawn he hlang kah hinglu tlansum ni. Tedae khodaeng loh tluungnah a yaak moenih.
Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv, Fattigmand faar ingen Trusel at høre.
9 Aka dueng kah khosae tah a kohoe tih, halang kah hmaithoi tah a thih pah.
Retfærdiges Lys bryder frem, gudløses Lampe gaar ud.
10 Althanah loh olpungnah a paek tih, uentonah dongah cueihnah om.
Ved Hovmod vækkes kun Splid, hos dem, der lader sig raade, er Visdom.
11 A honghi lamkah boeirhaeng khaw yip muei tih, amah kut neh aka coi long tah a ping sak.
Rigdom, vundet i Hast, smuldrer hen, hvad der samles Haandfuld for Haandfuld, øges.
12 Ngaiuepnah loh lungbuei aka nue a dangrhoek tih, hingnah thingkung loh ngaihlihnah a cung sak.
At bie længe gør Hjertet sygt, opfyldt Ønske er et Livets Træ.
13 Olka aka hnoelrhoeng loh amah ham lai a koi vetih, olpaek aka rhih te anih loh a rhong ni.
Den, der lader haant om Ordet, slaas ned, den, der frygter Budet, faar Løn.
14 Aka cueih kah olkhueng tah hingnah thunsih la om tih, dueknah hlaeh lamloh aka nong sak la om.
Vismands Lære er en Livsens Kilde, derved undgaas Dødens Snarer.
15 Lungmingnah then tah mikdaithen la a khueh tih, hnukpoh kah longpuei tah mueng.
God Forstand vinder Yndest, troløses Vej er deres Undergang.
16 Aka thaai loh mingnah neh boeih a saii tih, aka ang loh a anglat te a yaal.
Hver, som er klog, gaar til Værks med Kundskab, Taaben udfolder Daarskab.
17 Halang puencawn tah yoethae ah cungku tih, oltak kah laipai tah hoeihnah la om.
Gudløs Budbringer gaar det galt, troværdigt Bud bringer Lægedom.
18 Khodaeng neh yah loh thuituennah a hlahpham tih, toelthamnah aka tuem tah a thangpom.
Afvises Tugt, faar man Armod og Skam; agtes paa Revselse, bliver man æret.
19 Ngaihlihnah a dip te hinglu ham khaw tui dae, aka ang long tah boethae lamloh nong ham te tueilaehkoi la a om pah.
Opfyldt Ønske er sødt for Sjælen, at vige fra ondt er Taaber en Gru.
20 Hlang cueih taengah aka cet la aka cet tah cueih rhoela cueih tih, hlang ang neh aka luem tah lolh coeng.
Omgaas Vismænd, saa bliver du viis, ilde faren er Taabers Ven.
21 Hlangtholh rhoek te yoethae loh a hloem dae, aka dueng te hnothen neh a thuung.
Vanheld følger Syndere, Lykken naar de retfærdige.
22 Hlang then long tah a ca kah a ca khaw a phaeng dae, laihmu kah a thadueng tah hlang dueng hamla a khoem pah.
Den gode efterlader Børnebørn Arv, til retfærdige gemmes Synderens Gods.
23 Khodaeng kah khohai cang tah thawt tangloeng dae, tiktamnah a om pawt dongah a khoengvoep.
Paa Fattigfolks Nyjord er rigelig Føde, mens mangen rives bort ved Uret.
24 A ca aka thiinah loh a cungcik a hnaih, tedae aka lungnah tah thuituennah neh a toem.
Hvo Riset sparer, hader sin Søn, den, der elsker ham, tugter i Tide.
25 Hlang dueng loh a hinglu dongah kodam la a caak dae, halang tah a bung a vaitah.
Den retfærdige spiser, til Sulten er stillet, gudløses Bug er tom.
