< Olcueih 12 >

1 Thuituennah aka lungnah loh mingnah khaw a lungnah tih, toelthamnah aka hmuhuet tah a kotalh.
Den som elsker tukt, elsker kunnskap; men den som hater refselse, er dum.
2 Hlang then loh BOEIPA taengkah kolonah a dang tih, tangkhuepnah aka khueh hlang tah a poehlip sak.
Den gode får nåde hos Herren, men den svikefulle mann fordømmer han.
3 Halangnah lamloh hlang cikngae pawt tih, aka dueng kah a yung tah a tuen sak moenih.
Ugudelighet hjelper intet menneske til å stå støtt, men de rettferdiges rot rokkes ikke.
4 Tatthai nu tah a boei kah rhuisam la om, tedae yah aka bai tah a rhuh khuiah keet la om.
En god hustru er sin manns krone, men en dårlig er som råttenhet i hans ben.
5 Aka dueng tah kopoek tiktam tih, halang kah a niing tah thailatnah la poeh.
De rettferdige tenker bare på det som rett er; de ugudeliges råd er svik.
6 Halang rhoek kah olka loh thii a rhongngol tih, aka thuem kah a ka loh hlang a huul.
De ugudelige taler alltid om å lure efter blod, men de opriktiges munn frelser dem.
7 Halang rhoek te a palet nen tah om uh voel pawh, tedae aka dueng rhoek kah im tah pai yoeyah.
De ugudelige kastes over ende, og så er de ikke mere; men de rettferdiges hus står fast.
8 A lungmingnah olka dongah hlang loh a thangthen tih, lungbuei aka paihaeh tah nueihbu la poeh.
En mann roses alt efter som han har forstand, men den hvis hjerte er forvendt, blir til forakt.
9 Rhaidaeng mai cakhaw a taengah sal aka khueh tah, thangpom uh tih caak aka nai lakah then.
Bedre er en småkårsmann som har en tjener, enn en som vil være storkar, men ikke har brød.
10 Aka dueng long tah a rhamsa kah a hinglu te a ming dae, halang kah haidamnah tah muenying muenyang la om.
Den rettferdige har omsorg for sin buskap, men den ugudeliges hjerte er hårdt.
11 Amah khohmuen aka tawn loh buh a cung sak tih, a lungbuei aka talh long tah a hoenghoep te a hloem.
Den som dyrker sin jord, mettes med brød; men den som jager efter tomme ting, er uten forstand.
12 Boethae rhoek kah tluum te halang loh a nai dae, aka dueng rhoek kah a yung tah cuen yoeyah.
Den ugudelige attrår det som er en snare for de onde; men de rettferdige gir Gud fast rot.
13 Hmuilai kah boekoek dongah boethae kah hlaeh om dae, aka dueng tah citcai lamloh loeih.
I lebenes synd ligger en ond snare, men den rettferdige kommer ut av trengsel.
14 Hlang kah lai thaih loh hnothen a cung sak tih, hlang kut neh a tiing la amah taengah a mael rhoe, a mael pah.
Av sin munns frukt mettes en mann med godt, og hvad et menneskes hender har gjort, det gjengjeldes ham.
15 Aka ang kah longpuei tah a mikhmuh ah thuem dae, aka cueih kah cilsuep te ni a. hnatun.
Dårens vei er rett i hans egne øine, men den som hører på råd, er vis.
16 Aka ang loh khothaih ah a konoinah te a phoe dae, aka thaai loh yah koi te a dah.
Dårens vrede blir kjent samme dag, men den som skjuler krenkelser, er klok.
17 Uepomnah aka sat loh duengnah a thui tih, a honghi kah laipai tah hlangthai palat ni.
Den som er ærlig i sine ord, taler sannhet, men et falskt vidne taler svik.
18 cunghang kah tingtoehnah bangla aka cal buengrhuet khaw om dae, aka cueih kah a lai tah hoeihnah la om.
Mange taler tankeløse ord, som stikker likesom sverd; men de vises tunge er lægedom.
19 Oltak kah hmuilai tah a yoeyah la cikngae tih, a honghi ol cat ka paa sak.
Sannhets lebe blir fast for all tid, men falskhets tunge bare et øieblikk.
20 Hlangthai palat loh a lungbuei khuikah boethae te a uep tih, rhoepnah ham aka uen loh kohoenah a dang.
Det er svik i deres hjerte som smir ondt; men de som råder til fred, får glede.
21 Aka dueng te boethae pakhat long khaw a cuhu thil moenih. Tedae halang rhoek tah boethae neh baetawt uh.
Det rammer ikke den rettferdige noget ondt, men de ugudelige får ulykke i fullt mål.
22 A honghi kah hmuilai tah BOEIPA kah a tueilaehkoi tih uepomnah aka saii te a kolonah la a khueh.
Falske leber er en vederstyggelighet for Herren, men de som går frem med ærlighet, er ham til velbehag.
23 Aka thaai hlang long tah mingnah te a tuem tih, aka ang kah lungbuei long tah a anglat te a yan.
Et klokt menneske skjuler det han vet, men dårers hjerte roper ut sin dårskap.
24 Aka haam kah kut loh a taemrhai vetih palyal te saldong la a om sak ni.
Den flittiges hånd kommer til å styre, men lathet blir træl.
25 Lungbuei kah mawnnah loh hlang a bungkawn tih, ol then loh ko a hoe sak.
Sorg i en manns hjerte trykker det ned, men et godt ord gleder det.
26 Aka dueng long tah a hui te a tlap tih, halang rhoek kah longpuei tah amamih te kho a hmang puei.
Den rettferdige veileder sin næste, men de ugudeliges vei fører dem vill.
27 Palyal loh a sakah pataenga kaeh moenih, tedae hlang haam kah a boeirhaeng tah a phu tlo.
Lathet steker ikke sin fangst, men flid er en kostelig skatt for et menneske.
28 Duengnah caehlong ah hingnah om tih, a hawn longpuei khaw dueknah moenih.
På rettferds sti er liv, og en ryddet vei fører ikke til døden.

< Olcueih 12 >