Olcueih 11
1 Hlangthai palat kah cooi te BOEIPA kah tueilaehkoi tih, coilung a thuem te a kolonah la om.
Falske Vægtskaaler ere Herren en Vederstyggelighed, men fuldvægtige Lodder ere ham en Velbehagelighed.
2 Althanah ha pawk vaengah yah khaw thoeng, tedae cueihnah tah kodo nen ni ha pawk.
Hovmodighed kom, der kom og Forsmædelse; men hos de ydmyge er Visdom.
3 Aka thuem rhoek kah muelhtuetnah loh amamih te a mawt tih, hnukpoh rhoek kah a saveknah loh amamih te a rhoelrhak la a rhoelrhak sak.
De retsindige, dem leder deres Oprigtighed; men de troløse, dem ødelægger deres forvendte Væsen.
4 A thinpom khohnin ah tah a boeirhaeng nen khaw hoeikhang pawt vetih, duengnah long ni dueknah lamloh a huul eh.
Gods hjælper ikke paa Vredens Dag, men Retfærdighed redder fra Døden.
5 Duengnah long tah a longpuei te cuemthuek la a dueng sak tih, halang te a halangnah loh a cungku sak.
Den oprigtiges Retfærdighed gør hans Vej jævn; men den ugudelige falder ved sin Ugudelighed.
6 Aka dueng rhoek tah duengnah loh a huul tih, hnukpoh rhoek tah talnah loh a tuuk.
De oprigtige, dem redder deres Retfærdighed; men de troløse, de fanges i deres egen Ondskab.
7 Halang hlang kah dueknah dongah ngaiuepnah khaw moelh tih, thahuem kah ngaiuepnah khaw tahah.
Naar et ugudeligt Menneske dør, er det forbi med hans Haab, og det er forbi med de uretfærdiges Forventelse.
8 Aka dueng tah citcai lamkah khaw pumcum tih anih yueng la halang taengla a pawk pah.
Den retfærdige udfries af Nød, og den ugudelige kommer i hans Sted.
9 Lailak kah a ka loh a hui a phae tih aka dueng kah mingnah rhangneh pumcum uh.
Med Munden ødelægger den vanhellige sin Næste; men ved Kundskab udfries de retfærdige.
10 Aka dueng kah thennah dongah ni khorha loh a sundaep thil tih halang a milh vaengah tamlung a loh uh.
En Stad skal fryde sig, naar det gaar de retfærdige vel, og naar de ugudelige omkomme, da bliver der Jubel.
11 Aka thuem rhoek kah yoethennah loh vangpuei a pomsang tih, halang kah a ka longtah a koengloeng.
Ved de retsindiges Velsignelse ophøjes en Stad; men ved de ugudeliges Mund nedbrydes den.
12 Lungbuei aka talh loh a hui te a hnoel a rhoeng dae lungcuei hlang long tah hil a phah.
Den, som fattes Forstand, foragter sin Næste; men en Mand, som har Forstand, tier.
13 Caemtuh a caeh vaengah baecenol te a hliphen tih mueihla ah tangnah koila aka om long tah olka a tuem.
Den, der gaar omkring som en Bagvadsker, aabenbarer Hemmeligheder; men den, som er fast i Aanden, skjuler Sagen.
14 A niing a tal dongah pilnam cungku tih, uentonah a yet nen ni loeihnah a om.
Hvor ingen Styrelse er, falder et Folk; hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.
15 Kholong loh rhi a khang atah boethae loh thae a huet ni, Tedae kutyuh aka hnoel tah a pangtung uh.
Naar en borger for en fremmed, da faar han vist en Ulykke; men den, som hader at give Haandslag, er tryg.
16 Huta mikdaithen loh thangpomnah te a moem tih, hlanghaeng loh khuehtawn a koi ni.
En yndig Kvinde holder fast ved Ære, og Voldsmænd holde fast ved Rigdom.
17 Sitlohnah aka khueh hlang loh a hinglu khaw a phai dae muenying muenyang loh a pumsa a lawn khoeng.
Den, som gør vel imod sin Sjæl, er en barmhjertig Mand; men den, som plager sit Kød, er en grusom Mand.
18 Halang loh a honghi khaw thaphu la a saii tih, duengnah cangti aka tuh longtah oltak kutphu te a doe.
Den ugudelige forhverver en Løn, som er falsk; men den, som saar Retfærdighed, faar en Løn, som er sand.
19 Duengnah tah hingnah la pawk tih, boethae aka hloem khaw a dueknah ham ni.
Saa er Retfærdighed til Liv; men den, der efterjager ondt, haster til sin Død.
20 Lungbuei a voeldak tah BOEIPA kah a tueilaehkoi tih, cuemthuek longpuei tah a kolonah la om.
De vanartige i Hjertet ere en Vederstyggelighed for Herren; men de, som vandre oprigtigt deres Vej, ere ham en Velbehagelighed.
21 Kut sokah kut pataeng boethae a hmil moenih, tedae aka dueng kah tiingan tah loeih ni.
Man kan give sin Haand paa, at den onde ikke bliver agtet uskyldig; men de retfærdiges Sæd skal undkomme.
22 Sakthen nu khaw omih aka phaelh tah ok hnarhong dongkah sui hnaii banghui ni.
Som et Smykke af Guld i Næsen paa en So, saa er en dejlig Kvinde, som intet Skøn har.
23 Aka dueng rhoek long tah a then ngaiuepnah bueng ni a ngaihlihnah tih halang rhoek long tah thinpom a khueh.
De retfærdiges Begæring er kun godt; men Vreden rammer de ugudeliges Forventning.
24 A khueh duen te a tael tih koep a koei pah, hloh malcal khaw tloelnah la om sumsoek.
Der er den, som udspreder rigeligt, og ham tillægges end mere; og der er den, som holder tilbage mere, end ret er, og dog bliver der kun Mangel.
25 yoethennah hinglu loh a doedan vetih, a tulcah dongah amah te khaw a suep van ni.
En Sjæl, som velsigner, skal blive rig; og den, som vederkvæger, skal selv blive vederkvæget.
26 Cangpai aka hloh te namtu loh a tap tih aka hlah te tah a lu ah yoethennah loh a vuei.
Hvo som holder Korn tilbage, ham bander Folket; men Velsignelsen kommer paa dens Hoved, som sælger det ud.
27 A then aka toem loh kolonah a tlap tih, boethae aka tlap tah amah a thoeng thil.
Hvo der søger efter godt, stræber efter Velbehagelighed; men hvo der leder efter ondt, ham skal det vederfares.
28 A khuehtawn dongah aka pangtung tah cungku vetih aka dueng rhoek tah thinghnah bangla boe ni.
Hvo, som forlader sig paa sin Rigdom, han skal falde; men de retfærdige skulle grønnes som et Blad.
29 A imkhui aka lawn tah khohli a pang vetih, aka ang khaw lungbuei aka cueih taengah sal la om ni.
Den, som forstyrrer sit Hus, arver Vind, og Daaren bliver Træl for den, som er viis i Hjertet.
30 Aka dueng kah a thaih tah hingnah thingkung la om tih, hinglu aka tuek ni aka cueih.
Den retfærdiges Frugt er et Livsens Træ, og den vise vinder Sjæle.
31 Aka dueng pataeng diklai dongah a thuung atah halang neh laihmu aisat te a thuung ni ta.
Se, den retfærdige faar Betaling paa Jorden, hvor meget mere den ugudelige og Synderen?
