Olcueih 10
1 Solomon kah thuidoeknah, Ca aka cueih loh a napa ko a hoe sak tih ca aka ang tah a manu a pha-ueknah la om.
Salomos ordsprog. Viis søn glæder sin fader, tåbelig søn er sin moders sorg.
2 Halangnah kah thakvoh khaw hoeikhang tloe pawt tih, duengnah long tah dueknah lamloh a huul.
Gudløsheds skatte gavner intet, men retfærd redder fra død.
3 Aka dueng kah hinglu tah BOEIPA loh a lamlum sak moenih, tedae halang kah a talnah te a thaek pah.
HERREN lader ej en retfærdig sulte, men gudløses attrå støder han fra sig.
4 Palyal kut loh a saii tah vawtthoek tih, kut aka haam tah boei.
Doven hånd skaber fattigdom, flittiges hånd gør rig.
5 Khohal ah aka yoep capa long tah a cangbam tih, cangah vaengah aka ip capa loh yah a bai.
En klog søn samler om sommeren, en dårlig sover om høsten.
6 Aka dueng kah a lu dongah yoethennah om dae, halang kah a ka long tah kuthlahnah khaw a phah.
Velsignelse er for retfærdiges hoved, på uret gemmer gudløses mund.
7 Aka dueng poekkoepnah tah yoethennah la om dae, halang tah a ming pawn ni.
Den retfærdiges minde velsignes, gudløses navn smuldrer hen.
8 Lungbuei aka cueih loh olpaek te a doe tih, aka ang tah a hmui a lai a caehdoelh pah.
Den vise tager mod påbud, den brovtende dåre styrtes.
9 Thincaknah neh aka pongpa tah ngaikhuek la cet dae, a longpuei aka kawn sak khaw amah ming uh bitni.
Hvo lydefrit vandrer, vandrer trygt; men hvo der går krogveje, ham går det ilde.
10 Mik neh aka mikhip loh nganboh a paek tih, aka ang tah a hmui a lai a caehdoelh pah.
Blinker man med øjet, volder man ondt, den brovtende dåre styrtes.
11 Aka dueng kah a ka tah hingnah thunsih la om tih, halang kah a ka loh kuthlahnah te a uep.
Den retfærdiges mund er en livsens kilde, på uret gemmer gudløses mund.
12 Hmuhuetnah loh tingtoehnah a haeng. Tedae lungnah long tah dumlai boeih a dah,
Had vækker Splid, Kærlighed skjuler alle Synder.
13 Hmuilai dongah aka yakming loh cueihnah a dang tih, lungbuei aka talh kah a nam ham rhuiboeng om.
På den kloges Læber fnder man Visdom, Stok er til Ryg på Mand uden Vid.
14 Aka cueih rhoek loh mingnah a khoem uh tih aka ang kah a ka tah a porhaknah yoei.
De vise gemmer den indsigt, de har, Dårens Mund er truende Våde.
15 Khorha khuikah, hlanglen kah a boei a rhaeng tah amah kah a sarhi la om tih, a khodaeng te tattloel rhoek kah porhaknah la om.
Den riges Gods er hans faste Stad, Armod de ringes Våde.
16 Aka dueng kah thaphu tah hingnah la om tih halang kah cangah tah tholhnah la poeh.
Den retfærdiges Vinding tjener til Liv, den gudløses Indtægt til Synd.
17 Thuituennah aka ngaithuen tah hingnah caehlong la pawk tih toelthamnah aka hnawt tah kho a hmang.
At vogte på Tugt er Vej til Livet, vild farer den, som viser Revselse fra sig.
18 Hmuhuetnah aka phah kah a hmuilai khaw a honghi la om tih, theetnah aka haeh khaw ang.
Retfærdige Læber tier om Had, en Tåbe er den, der udspreder Rygter.
19 Olka a yet vaengah dumlai khaw a mueh moenih, tedae a hmuilai aka tuem ni lungming la a om.
Ved megen Tale undgås ej Brøde, klog er den, der vogter sin Mund.
20 Aka dueng kah ol tah cak a coelh bangla om tih halang kah a lungbuei tah vilvel mai ni.
Den retfærdiges Tunge er udsøgt Sølv, gudløses Hjerte er intet værd.
21 Aka dueng kah hmuilai loh muep a kok tih aka ang tah a lungbuei a talh dongah duek.
Den retfærdiges Læber nærer mange, Dårerne dør af Mangel på Vid.
22 BOEIPA kah yoethennah tah boei tih, te te patangnah a koei thil moenih.
HERRENs Velsignelse, den gør rig, Slid og Slæb lægger intet til.
23 Aka ang ham tah nueihbu te khonuen rhamtat la a saii dae, cueihnah long tah hlang taengah lungcuei la om.
For Tåben er Skændselsgerning en Leg, Visdom er Leg for Mand med Indsigt.
24 Halang kah rhihnahkoi tah amah taengla a pawk pah tih aka dueng kah a ngaihlihnah khaw a doo pah ni.
Hvad en gudløs frygter, kommer over hans Hoved, hvad retfærdige ønsker, bliver dem givet.
25 Cangpalam loh a paan vaengah halang tah pai thai pawt vetih aka dueng kah khoengim tah kumhal ah pai ni.
Når Storm farer frem, er den gudløse borte, den retfærdige står på evig Grund.
26 Kolhnaw tah a tueih rhoek hamla a no dongah a thuui bangla, a mik dongah hmaikhu bangla a om pah.
Som Eddike for Tænder og Røg for Øjne så er den lade for dem, der sender ham.
27 BOEIPA hinyahnah loh khohnin a thap tih halang kah a kum tah a rhaem pah.
HERRENs Frygt lægger dage til, gudløses År kortes af.
28 Aka dueng rhoek kah ngaiuepnah tah kohoenah la om tih halang rhoek kah ngaiuepnah tah paltham.
Retfærdige har Glæde i Vente, gudløses Håb vil briste.
29 BOEIPA kah longpuei he thincaknah ham tah lunghim la om tih boethae aka saii ham porhaknah la om.
For lydefri Vandel er HERREN et Værn, men en Rædsel for Udådsmænd.
30 Aka dueng tah kumhal duela tuen pawt dae halang rhoek tah diklai ah khosa mahpawh.
Den retfærdige rokkes aldrig, ikke skal gudløse bo i Landet.
31 Aka dueng kah a ka ah cueihnah cuen tih calaak rhoek kah a lai tah a yueh pah ni.
Den retfærdiges Mund bærer Visdoms Frugt, den falske Tunge udryddes.
32 Aka dueng kah hmuilai tah kolonah la a ming dae halang rhoek kah a ka tah calaak yoeyah.
Den retfærdiges Læber søger yndest, gudløses Mund bærer Falskheds Frugt.
