Olcueih 10
1 Solomon kah, Ca aka cueih loh a napa ko a hoe sak tih ca aka ang tah a manu a pha-ueknah la om.
En viis Søn glæder sin Fader, men en daarlig Søn er sin Moders Bedrøvelse.
2 Halangnah kah thakvoh khaw hoeikhang tloe pawt tih, duengnah long tah dueknah lamloh a huul.
Ugudeliges Liggendefæ gavner intet, men Retfærdighed redder fra Døden.
3 Aka dueng kah hinglu tah BOEIPA loh a lamlum sak moenih, tedae halang kah a talnah te a thaek pah.
Herren lader ikke den retfærdiges Sjæl hungre, men de ugudeliges Begærlighed støder han tilbage.
4 Palyal kut loh a saii tah vawtthoek tih, kut aka haam tah boei.
Den, som arbejder med lad Haand, bliver fattig; men de flittiges Haand gør rig.
5 Khohal ah aka yoep capa long tah a cangbam tih, cangah vaengah aka ip capa loh yah a bai.
Den, som samler om Sommeren, er en klog Søn; den, som sover om Høsten, er en Søn, der gør Skam.
6 Aka dueng kah a lu dongah yoethennah om dae, halang kah a ka long tah kuthlahnah khaw a phah.
Velsignelser ere over den retfærdiges Hoved, men Vold skjuler de ugudeliges Mund.
7 Aka dueng poekkoepnah tah yoethennah la om dae, halang tah a ming pawn ni.
Den retfærdiges Ihukommelse er til Velsignelse; men de ugudeliges Navn smuldrer hen.
8 Lungbuei aka cueih loh olpaek te a doe tih, aka ang tah a hmui a lai a caehdoelh pah.
Den, som er viis af Hjerte, tager imod Budene; men den, som er en Daare i sin Mund, styrtes.
9 Thincaknah neh aka pongpa tah ngaikhuek la cet dae, a longpuei aka kawn sak khaw amah ming uh bitni.
Den, som vandrer i Oprigtighed, vandrer tryggelig; men den, som gaar Krogveje, bliver røbet.
10 Mik neh aka mikhip loh nganboh a paek tih, aka ang tah a hmui a lai a caehdoelh pah.
Den, som giver Vink med Øjet, foraarsager Krænkelse; og den, som er en Daare i sin Mund, styrtes.
11 Aka dueng kah a ka tah hingnah thunsih la om tih, halang kah a ka loh kuthlahnah te a uep.
Den retfærdiges Mund er Livets Kilde, men Vold skjuler de ugudeliges Mund.
12 Hmuhuetnah loh tingtoehnah a huek. Tedae lungnah long tah dumlai boeih a dah.
Had opvækker Trætter, men Kærlighed skjuler alle Overtrædelser.
13 Hmuilai dongah aka yakming loh cueihnah a dang tih, lungbuei aka talh kah a nam ham rhuiboeng om.
Paa den forstandiges Læber findes Visdom; men en Kæp er for den uforstandiges Ryg.
14 Aka cueih rhoek loh mingnah a khoem uh tih aka ang kah a ka tah a porhaknah yoei.
De vise gemme paa Kundskab; men for Daarens Mund er Undergang nær.
15 Khorha khuikah, hlanglen kah a boei a rhaeng tah amah kah a sarhi la om tih, a khodaeng te tattloel rhoek kah porhaknah la om.
Den riges Gods er hans faste Stad; men de fattiges Armod er deres egen Undergang.
16 Aka dueng kah thaphu tah hingnah la om tih halang kah cangah tah tholhnah la poeh.
Den retfærdiges Løn er til Livet; den ugudeliges Indtægt er til Synd.
17 Thuituennah aka ngaithuen tah hingnah caehlong la pawk tih toelthamnah aka hnawt tah kho a hmang.
At bevare Tugt er Vej til Livet; men den, som lader Tilrettevisning fare, vildleder.
18 Hmuhuetnah aka phah kah a hmuilai khaw a honghi la om tih, theetnah aka haeh khaw ang.
Den, som dølger Had, har falske Læber, og den, som bringer ondt Rygte ud, er en Daare.
19 Olka a yet vaengah dumlai khaw a mueh moenih, tedae a hmuilai aka tuem ni lungming la a om.
Hvor mange Ord ere, der lader Overtrædelse ikke af; men den, som sparer sine Læber, er klog.
20 Aka dueng kah ol tah cak a coelh bangla om tih halang kah a lungbuei tah vilvel mai ni.
Den retfærdiges Tunge er udsøgt Sølv; de ugudeliges Hjerte er intet værd.
21 Aka dueng kah hmuilai loh muep a kok tih aka ang tah a lungbuei a talh dongah duek.
Den retfærdiges Læber nære mange; men ved den uforstandige dø Daarer.
22 BOEIPA kah yoethennah tah boei tih, te te patangpnah a koei thil moenih.
Herrens Velsignelse gør rig, og han føjer ikke Smerte til den.
23 Aka ang ham tah nueihbu te khonuen rhamtat la a saii dae, cueihnah long tah hlang taengah lungcuei la om.
Det er for Daaren som en Leg, naar han gør en skændig Ting; men den forstandige Mand har Visdom.
24 Halang kah rhihnahkoi tah amah taengla a pawk pah tih aka dueng kah a ngaihlihnah khaw a doo pah ni.
Hvad den ugudelige frygter for, det skal komme over ham; men de retfærdiges Begæring skal Gud give ham.
25 Cangpalam loh a paan vaengah halang tah pai thai pawt vetih aka dueng kah khoengim tah kumhal ah pai ni.
Naar Hvirvelvinden farer forbi, saa er den ugudelige ikke mere; men en retfærdig har en evig Grundvold.
26 Kolhnaw tah a tueih rhoek hamla a no dongah a thuui bangla, a mik dongah hmaikhu bangla a om pah.
Som Eddike er for Tænderne, og som Røg er for Øjnene, saa er den lade for dem, som udsende ham.
27 BOEIPA hinyahnah loh khohnin a thap tih halang kah a kum tah a rhaem pah.
Herrens Frygt lægger Dage til; men de ugudeliges Aar forkortes.
28 Aka dueng rhoek kah ngaiuepnah tah kohoenah la om tih halang rhoek kah ngaiuepnah tah paltham.
De retfærdiges Forventelse er Glæde, men de ugudeliges Haab forgaar.
29 BOEIPA kah longpuei he thincaknah ham tah lunghim la om tih boethae aka saii ham porhaknah la om.
En fast Borg er Herrens Vej for den retskafne, men Fordærvelse for dem, som gøre Uret.
30 Aka dueng tah kumhal duela tuen pawt dae halang rhoek tah diklai ah khosa mahpawh.
Den retfærdige skal ikke rokkes evindelig; men de ugudelige skulle ikke bo i Landet.
31 Aka dueng kah a ka ah cueihnah cuen tih calaak rhoek kah a lai tah a yueh pah ni.
Den retfærdiges Mund fremfører Visdom, men den Tunge, som taler forvendte Ting, skal udryddes.
32 Aka dueng kah hmuilai tah kolonah la a ming dae halang rhoek kah a ka tah calaak yoeyah.
Den retfærdiges Læber kende, hvad der er velbehageligt, men de ugudeliges Mund fremfører forvendte Ting.
