Olcueih 1
1 Israel manghai David capa Solomon kah he,
Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge.
2 cueihnah ming sak ham neh ol yakmingnah te yakming sak ham thuituennah la om.
Af dem skal man lære Visdom forstandig Tale,
3 Thuituennah la loh ham neh duengnah, tiktamnah neh vanatnah te aka cangbam sak la om.
tage mod Tugt, som gør klog, mod Retfærdighed, Ret og Retsind;
4 Camoe hlangyoe taengah mingnah neh thuepnah, khinglangnah aka pae la om.
de skal give tankeløse Klogskab, ungdommen Kundskab og Kløgt;
5 Aka cueih loh hnatun saeh lamtah rhingtuknah la thap thil saeh, aka yakming loh a niing la hol saeh.
den vise høre og øge sin Viden, den forstandige vinde sig Levekunst;
6 Aka cueih rhoek kah, nuettahnah olka neh amih kah olkael aka yakming sak la om.
de skal lære at tyde Ordsprog og Billeder, de vises Ord og Gaader.
7 BOEIPA hinyahnah tah cueihnah, mingnah a tongnah la om tih aka ang loh thuituennah a hnoelrhoeng.
HERRENS Frygt er Kundskabs begyndelse, Daarer ringeagter Visdom og Tugt.
8 Ka ca aw na pa kah thuituennah he hnatun lamtah na nu kah olkhueng khaw tloeng sut boeh.
Hør, min Søn, paa din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders Belæring.
9 Te te na lu ham mikdaithen kah lukhueng neh na rhawn ham oi la om.
thi begge er en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
10 Ka ca nang te hlangtholh rhoek loh n'hloih cakhaw rhoih boeh.
Min Søn, sig nej, naar Syndere lokker!
11 “Kaimih taengah pongpa lamtah hlang thii te rhongngol thil sih, ommongsitoe te a tloengtlaih la dawn sih.
Siger de: »Kom med, lad os lure paa den fromme, lægge Baghold for sagesløs, skyldfri Mand!
12 Amih te saelkhui bangla a hing la dolh sih lamtah tangrhom ah a pum la a cungpung bangla om saeh. (Sheol h7585)
Som Dødsriget sluger vi dem levende, med Hud og Haar, som for de i Graven. (Sheol h7585)
13 A boei a rhaeng boeih neh a phu aka tlo te n'dang uh vetih mamih im he kutbuem neh m'baetawt sak mako.
Vi vinder os Gods og Guld, vi fylder vore Huse med Rov.
14 Na hmulung te kaimih lakli ah naan lamtah mamih boeih ham sungsa pakhat la om saeh,” a ti uh atah,
Gør fælles Sag med os; vi har alle fælles Pung!«
15 Ka ca aw, amih kah longpuei ah cet boel lamtah na kho te amih kah a hawn lamloh hoi lah.
— min Søn, gaa da ikke med dem, hold din Fod fra deres Sti;
16 Amih kah a kho tah boethae hamla cungpoeh uh tih thii long sak ham loe uh.
thi deres Fødder løber efter ondt, de haster for at udgyde Blod.
17 Vaa phae boeih kah a hmaiah a tloengtlaih la lawk a tung uh.
Thi det er unyttigt at udspænde Garnet for alle Fugles Øjne;
18 Amih loh amamih kah a thii te a rhongngol thil uh tih a hinglu te a mae uh.
de lurer paa eget Blod, lægger Baghold for eget Liv.
19 Mueluemnah dongah aka mueluem boeih kah a khosing te tah a boei kah a hinglu ni a rhawt pah.
Saa gaar det enhver, der attraar Rov, det tager sin Herres Liv.
20 Cueihnah tah vongvoel ah tamhoe tih toltung ah a ol a huel.
Visdommen raaber paa Gaden, paa Torvene løfter den Røsten;
21 Thohka ah aka kawk rhoek kah a lu ah a pang pah tih khopuei vongka ah ol a thui.
oppe paa Murene kalder den, tager til Orde i Byen ved Portindgangene:
22 Hlangyoe nang loh mevaeng hil nim hlangyoe na lungnah ve, hmuiyoi rhoek tah amamih kah saipaat dongah naep uh tih, aka ang rhoek loh mingnah te a hmuhuet uh.
Hvor længe vil I tankeløse elske Tankeløshed, Spotterne finde deres Glæde i Spot og Daarerne hade Kundskab?
23 Ka toelthamnah he mael thil lah, ka mueihla he nang hamla kan thaa saeh lamtah ka ol he khaw nang kam ming sak eh.
Vend eder til min Revselse! Se, jeg lader min Aand udvælde for eder, jeg kundgør eder mine Ord:
24 Kang khue vaengah na aal uh tih ka kut kan cavaih vaengah nim te hnatung uh pawh.
Fordi jeg raabte og I stod imod, jeg vinked og ingen ænsed det,
25 Kai kah cilsuep boeih te na dul uh tih, kai kah toelthamnah khaw na ngaih uh pawh.
men I lod haant om alt mit Raad og tog ikke min Revselse til jer,
26 Kai khaw nangmih kah rhainah te ka nueih thil vetih nangmih ah birhihnah a thoeng vaengah kan tamdaeng ni.
derfor ler jeg ved eders Ulykke, spotter, naar det, I frygter, kommer,
27 Nangmih kah birhihnah tah khohli rhamrhael bangla ha pawk vetih na rhainah loh cangpalam bangla halo vaengah, citcai neh khobing loh nangmih te m'paan vaengah,
naar det, I frygter, kommer som Uvejr, naar eders Ulykke kommer som Storm, naar Trængsel og Nød kommer over jer.
28 Kai ng'khue uh cakhaw ka doo mahpawh, kai n'toem uh cakhaw m'hmu uh bal mahpawh.
Da svarer jeg ej, naar de kalder, de søger mig uden at finde,
29 Te yueng te mingnah a hmuhuet uh tih BOEIPA kah hinyahnah te tuek uh pawh.
fordi de hadede Kundskab og ikke valgte HERRENS Frygt;
30 Kai cilsuep dongah naep uh pawt tih, kai kah toelthamnah khaw boeih a tlaitlaek uh.
mit Raad tog de ikke til sig, men lod haant om al min Revselse.
31 A khosing kah a thaih te a caak uh vetih a cilkhih loh a lawn uh bitni.
Frugt af deres Færd skal de nyde og mættes med egne Raad;
32 Hlangyoe hnuknong loh amih te a ngawn vetih aka ang kah ommongnah loh amih te a milh sak ni.
thi tankeløses Egensind bliver deres Død, Taabers Sorgløshed bliver deres Undergang;
33 Tedae kai taengah aka hnatun long tah ngaikhuek la kho a sak vetih yoethae kah birhihnah khuiah khaw rhalthal van ni.
men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod Ulykkens Rædsel.
