< Lampahnah 9 >
1 Egypt khohmuen lamloh a coe uh phoeikaha kum bae hla lamhma vaengah, BOEIPA loh Moses te Sinai khosoek aha voek tih,
HERREN talede således til Moses i Sinaj Ørken i den første Måned af det andet År efter deres Udvandring fra Ægypten:
2 Israel ca rhoek loh amah khoning vaengah Yoom te saii saeh.
Israeliterne skal fejre Påsken til den fastsatte Tid,
3 Tahae hlasae kah hnin hlai li hlaem vaengah saii uh. Te te amah khotue vaengah a khosing cungkuem neh a tiktamnah cungkuem bangla saii uh,” a ti nah.
på den fjortende Dag i denne Måned ved Aftenstid skal I fejre den til den fastsatte Tid; overensstemmende med alle Anordningerne og Lovbudene om den skal I fejre den!
4 Te dongah Yoom saii hamte Moses loh Israel carhoek taengaha thui pah.
Da sagde Moses til Israeliterne, at de skulde fejre Påsken;
5 Te dongah Yoom te lamhmacuek la hlasae hnin hlai li hlaem ah tah Sinai khosoek aha saii uh. A cungkuem dongah BOEIPA loh Mosesa uen bangla Israel ca rhoek loh a saii uh van.
og de fejrede Påsken i Sinaj Ørken den fjortende Dag i den første Måned ved Aftenstid; nøjagtigt som HERREN havde pålagt Moses, således gjorde Israeliterne.
6 Hlang hinglu lamloh rhalawt la aka om hlangrhoek khaw om. Te dongah te khohnin ah Yoom saii uh thai pawh. Tedae amah khohnin ah Moses mikhmuh neh Aaron mikhmuh la tawn uh.
Men der var nogle Mænd, som var blevet urene ved et Lig og derfor ikke kunde fejre Påske den Dag. Disse Mænd trådte nu den Dag frem for Moses og Aron
7 Te kah hlang rhoek loh a taengah, “Kaimih he hlang kah hinglu kongah ka rhalawt uh. Balae tih amah khoning vaengah Israel ca lakli ah BOEIPA kah nawnnah te khuen pawt ham n'hloh uh?” a ti uh.
og sagde til ham: "Vi er blevet urene ved et Lig; hvorfor skal det da være os forment at frembære HERRENs Offergave til den fastsatte Tid sammen med de andre Israelitter?"
8 Moses loh amih te, “Om uh lamtah BOEIPA loh nangmih ham ng'uen te ka hnatung dae eh,” a ti nah.
Moses svarede dem: "Vent, til jeg får at høre, hvad HERREN påbyder angående eder!"
9 Te phoeiah BOEIPA loh Moses tea voek tih,
Da talede HERREN til Moses og sagde:
10 “Israel carhoek te thui pah. Hlang pakhat he hinglu kongah rhalawtlaa om vaengah khaw, khola longpueng ah khaw, namah neh na caldilcahma loh thui pah lamtah BOEIPA kah Yoomte saii saeh.
Tal til Israeliterne og sig: Når nogen af eder eller eders Efterkommere er blevet uren ved et Lig eller er ude på en lang Rejse, skal han alligevel holde Påske for HERREN;
11 Te tea hla bae dongkah hnin hlai li hlaem ah saii uh saeh lamtah vaidamding te ankhaa neh hmaeh uh saeh.
den fjortende Dag i den anden Måned ved Aftenstid skal de holde den; med usyret Brød og bitre Urter skal de spise Påskelammet.
12 Te te mincang hil paih uh boel saeh. A rhuh khaw paep sak uh boel saeh lamtah a cungkuem dongah Yoom kah khosing bangla saii uh saeh.
De må intet levne deraf til næste Morgen, og de må ikke sønderbryde noget af dets Ben. De skal fejre Påsken i Overensstemmelse med alle de Anordninger, som gælder for den.
13 Tedae hlang te tuicil tih longpueng ah khaw om pawt dae Yoom saii hama toeng atah a pilnam lamloh a hinglu thup pah kangna saeh. Amah khoning ah BOEIPA kah nawnnah te a khuen pawt dongah te kah hlangte amah tholhnah amah loh phuei saeh.
Men den, som undlader at fejre Påsken, skønt han er ren og ikke på Rejse, det Menneske skal udryddes af sin Slægt, fordi han ikke har frembåret HERRENs Offergave til den fastsatte Tid. Den Mand skal undgælde for sin Synd.
14 Nangmih taengah yinlai bakuep mai cakhaw Yoom kah khosing neh a rhimong bangla BOEIPA kah Yoomte saii saeh. A saii vaengah a khosingte nangmih ham neh yinlai ham khaw, khohmuen mupoe ham khaw pakhat la om saeh,” a ti nah.
Og når en fremmed, der bor hos eder, vil bolde Påske for HERREN, skal han holde den efter de Anordninger og Lovbud, som gælder for Påsken. En og samme Lov skal gælde for eder, for den fremmede og for den indfødte.
15 Dungtlungima thoh hnin ah cingmai loh dungtlungim kah laipainah dap tea khuk. Te vaengah hlaemhmah lamloh mincang hil dungtlungim dongah hmai kah mueimae bangla tueng.
Den Dag Boligen blev rejst, dækkede Skyen Boligen, Vidnesbyrdets Telt; men om Aftenen var der som et Ildskær over Boligen, og det holdt sig til om Morgenen.
16 Cingmai loh phueiha khuk vaengah tah khoyinah hmai kah a mueimae la tueng.
Således var det til Stadighed: Om dagen dækkede Skyen den, om Natten Ildskæret.
17 Cingmaite dap so lamloh nong ham ka a ong phoei daengah ni Israel ca rhoek khaw a hlah uh. Tedae cingmai duem nah hmuen ah Israel carhoekkhaw pahoi rhaeh uh.
Hver Gang Skyen løftede sig fra Teltet, brød Israeliterne op, og der, hvor Skyen stod stille, slog Israeliterne Lejr.
18 Israel ca rhoek te BOEIPA kah olka dongah cet uh tih BOEIPA olka dongah rhaeh uh. Cingmaite dungtlungim soaha duem hnin boeih ah amih khaw rhaeh uh.
På HERRENs Bud brød Israeliterne op, og på HERRENs Bud gik de i Lejr, og så længe Skyen hvilede over Boligen, blev de liggende i Lejr;
19 Cingmai loh dungtlungim soah khohnina yeta uelh vaengah tah Israel ca rhoek loh BOEIPA kah a kuek tea ngaithuen uh tih cet uh voel pawh.
når Skyen blev over Boligen i længere Tid, rettede Israeliterne sig efter, hvad HERREN havde foreskrevet dem, og brød ikke op.
20 Cingmaite dungtlungim dongah khohnin kolkalh om cakhaw BOEIPA olka dongah rhaeh uh tih BOEIPA olka dongah cet uh.
Det hændte, at Skyen kun blev nogle få Dage over Boligen; da gik de i Lejr på HERRENs Bud og brød op på HERRENs Bud.
21 Cingmaite hlaem lamloh mincang hil om tih mincang ah khaw cingmai te a thoeih daengah ni a caeh uh. Khothaih neh khoyinah khaw cingmaia caeh vaengah cet uh van.
Og det hændte, at Skyen kun blev der fra Aften til Morgen; når Skyen da løftede sig om Morgenen, brød de op. Eller den blev der en Dag og en Nat; når Skyen da løftede sig, brød de op.
22 Khohnin neh hla neh kum neh dungtlungim soah cingmaite uelh. A soaha om vaengah tah Israel ca rhoek te rhaeh uh tih cet uh pawh. Tedae a thoeih daengah ni a caeh uh.
Eller den blev der et Par Dage eller en Måned eller længere endnu, idet Skyen i længere Tid hvilede over Boligen; så blev Israeliterne liggende i Lejr og brød ikke op, men når den løftede sig, brød de op.
23 BOEIPA kah olka dongah rhaeh uh tih BOEIPA kah olka dongah cet uh. BOEIPA kah a kuek tah Moses kut dongkah BOEIPA olka tea ngaithuen uh.
På HERRENs Bud gik de i Lejr, og på HERRENs Bud brød de op; de rettede sig efter, hvad HERREN havde foreskrevet dem, efter HERRENs Bud ved Moses.