Lampahnah 27
1 Joseph capa Manasseh koca kah, Manasseh capa Makir kah a ca Gilead capa patoeng Hepher capa Zelophehad canu rhoek te kun uh. A canu rhoek ming he Mahlah, Noah, Hoglah, Milkah neh Tirzah.
Og nu fremkom Døtrene af Zelafehad, som var en Søn af Hefer, der var en Søn af Gilead, der var en Søn af Makir, Manasse Søn, af Manasse, Josefs Søns, Slægter; og dette var hans Døtres Navne: Mahela og Noa og Hogla og Milka og Thirza.
2 Amih te Moses mikhmuh neh khosoih Eleazar mikhmuh ah, tingtunnah dap thohka kah khoboei rhoek neh rhaengpuei boeih kah mikhmuh ah pai uh tih,
Og de stode frem for Mose Ansigt og for Eleasars, Præstens, Ansigt og for Fyrsternes og al Menighedens Ansigt, for Forsamlingens Pauluns Dør, og sagde:
3 “A pa he khosoek ah duek tih amah he BOEIPA aka tuentah kah hlangboel lakli neh Korah kah hlangboel khuiah khaw a om moenih. Amah kah tholhnah dongah duek tih a taengah ca tongpa om pawh.
Vor Fader er død i Ørken, og han var ikke iblandt det Selskab, som samlede sig imod Herren i Koras Selskab; men han døde i sin Synd, og han havde ikke Sønner.
4 Balae tih a cako khui lamloh a pa ming a hma eh? A taengah ca tongpa a om pawt neh a pa kah manuca lakli ah kaimih he khohut m'pae van,” a ti uh.
Hvi skal da vor Faders Navn udelukkes af hans Slægt, fordi han ingen Søn havde? giv os Ejendom midt iblandt vor Faders Brødre!
5 Te dongah Moses loh amih kah laitloeknah te BOEIPA mikhmuh la a khuen.
Og Mose fremførte deres Sag for Herrens Ansigt.
6 Te dongah BOEIPA loh Moses te a voek tih,
Og Herren sagde saaledes til Mose:
7 “Zelophehad canu rhoek kah a thui te thuem, amih te a napa kah pacaboeina lakli ah rho la khohut te pae rhoela pae. A napa rho te amih taengah mael.
Zelafehads Døtre tale ret, du skal give dem Ejendom til Arv midt iblandt deres Faders Brødre, og du skal lade deres Faders Arv gaa over til dem.
8 Israel ca rhoek te voek lamtah thui pah. Hlang he duek tih a taengah ca tongpa a om pawt atah anih kah rho te a canu taengah mael.
Og til Israels Børn skal du tale og sige: Naar en Mand dør og har ingen Søn, da skulle I lade hans Arv gaa over til hans Datter.
9 Anih te canu a om pawt atah anih kah rho te a manuca taengah pae.
Og dersom han ingen Datter har, da skulle I give hans Brødre hans Arv.
10 Anih te manuca a om pawt bal atah anih kah rho te a napa kah a manuca taengah pae.
Og dersom han ingen Brødre har, da skulle I give hans Faders Brødre hans Arv.
11 A napa te a manuca a om pawt atah anih kah rho te a cako khuiah anih neh aka yoei a thii a saa taengah pae lamtah pang saeh. BOEIPA loh Moses a uen bangla Israel ca rhoek ham laitloeknah khosing la om saeh,” a ti nah.
Men dersom hans Fader ingen Brødre har, da skulle I give hans Arv til hans næste Slægt, til den, som er hans nærmeste paarørende af hans Slægt, og denne skal arve den; og det skal være for Israels Børn en beskikket Ret, som Herren har befalet Mose.
12 Te phoeiah BOEIPA loh Moses te, “Abarim tlang ah he yoeng lamtah Israel ca rhoek taengah ka paek khohmuen te so lah.
Og Herren sagde til Mose: Gak op paa dette Bjerg Abarim og bese Landet, som jeg har givet Israels Børn.
13 Te te na hmuh van phoeiah tah na maya Aaron a khoem uh bangla nang khaw na pilnam taengla na khoem uh ni.
Og naar du har beset det, da skal ogsaa du samles til dit Folk, ligesom Aron din Broder blev samlet,
14 Rhaengpuei kah tohhaemnah dongah Zin khosoek ah ol na koek dongah. Zin khosoek, Kadesh Meribah tui kung, amih mikhmuh kah tui taengah kai he nan ciim ham om ta a ti nah.
efterdi I vare genstridige imod min Mund i den Ørk Zin, da Menigheden yppede Kiv, der I skulde have helliget mig for deres Øjne ved Vandet; det er Kivevandet i Kades, udi den Ørk Zin.
15 Te dongah Moses loh BOEIPA te a thui pah tih,
Og Mose talede til Herren og sagde:
16 “Pumsa boeih kah Mueihla Pathen BOEIPA loh rhaengpuei soah hlang pakhat khueh saeh.
Vilde dog Herren, som er alt Køds Aanders Gud, beskikke en Mand over Menigheden,
17 Anih te amih mikhmuh ah vuenva vetih amih mikhmuh ah kunael bitni. Te vaengah amih a khuen vetih amih te a pawk puei bitni. Te dongah amih, BOEIPA kah hlangboel he a dawn pawh boiva bangla om mahpawh,” a ti nah.
som kan gaa ud for deres Ansigt, og som kan gaa ind for deres Ansigt, og som kan føre dem ud, og som kan føre dem ind, at Herrens Menighed ikke skal være som Faarene, der ingen Hyrde have.
18 BOEIPA loh Moses taengah, “Nun capa Joshua te namah taengla lo. Tekah hlang tah a soah mueihla a om dongah anih te na kut tloeng thil.
Og Herren sagde til Mose: Tag dig Josva, Nuns Søn, en Mand, i hvem Aanden er, og læg din Haand paa ham,
19 Anih te khosoih Eleazar mikhmuh neh rhaengpuei boeih kah mikhmuh ah pai sak lamtah amah te amih mikhmuh ah rhep uen.
og stil ham for Eleasars, Præstens, Ansigt og for den hele Menigheds Ansigt, og giv ham Befaling for deres Øjne;
20 Na mueithennah te anih taengah na pak daengah ni Israel ca rhoek rhaengpuei boeih loh a ngai uh eh.
og læg af din Herlighed paa ham, for at hele Israels Børns Menighed maa høre ham.
21 Te vaengah khosoih Eleazar mikhmuh ah pai saeh lamtah BOEIPA mikhmuh ah Urim kah laitloeknah bangla anih te dawt saeh. Amah taengkah Israel ca boeih neh rhaengpuei boeih taengah khaw a ol bangla vuenva uh saeh lamtah anih ol bangla kunael uh saeh,” a ti nah.
Og han skal staa for Eleasars, Præstens, Ansigt, og denne skal efter Urims Vis spørge for ham hos Herren; efter dennes Mund skulle de gaa ud, og efter dennes Mund skulle de gaa ind, han og alle Israels Børn med ham, ja, den hele Menighed.
22 BOEIPA loh amah a uen bangla Moses loh a saii. Te dongah Joshua te a khuen tih khosoih Eleazar mikhmuh neh rhaengpuei boeih kah mikhmuh ah anih te a pai sak.
Og Mose gjorde, som Herren havde befalet ham; og han tog Josva og stillede ham for Eleasars, Præstens, Ansigt og for den hele Menigheds Ansigt,
23 Te phoeiah tah anih soah a kut a tloeng tih BOEIPA loh Moses kut ah a thui bangla anih te a uen.
og han lagde sine Hænder paa ham og gav ham Befaling, eftersom Herren havde talet ved Mose.
