Lampahnah 20

1 Israel ca rhoek te hla lamhmacuek ah tah rhaengpuei boeih loh Zin khosoek la pawk uh. Pilnamte Kadesh ahkhoa sak vaengah Miriam duek tih pahoia up uh.

Derpaa naaede Israeliterne, hele Menigheden, til Zins Ørken i den første Maaned, og Folket slog sig ned i Kadesj. Der døde Mirjam, og der blev hun jordet.

2 Tedae rhaengpuei ham tui om pawt tih Moses taeng neh Aaron taengah tingtun uh.

Men der var ikke Vand til Menigheden; derfor samlede de sig mod Moses og Aron,

3 Te dongah pilnam loh Moses tea ho tiha voek uh hatah, “BOEIPA mikhmuh ah mamih manucaa pal vaengah m'pal uh palueng mako.

og Folket kivedes med Moses og sagde: »Gid vi var omkommet, dengang vore Brødre omkom for HERRENS Aasyn!

4 Bang ham nim BOEIPA kah hlangping he, kaimih neh ka rhamsa khaw pahoi duek sak ham he nim khosoek la nang khuen?

Hvorfor førte I HERRENS Forsamling ind i denne Ørken, naar vi skal dø her, baade vi og vort Kvæg?

5 He hmuen thae la kaimih khuen hamte Egypt lamloh kaimih nan caeh puei he bang ham nim? Cangti, thaibu, misur neh tale hmuen khaw tal tih ok ham tui khaw om pawh,” a ti uh.

Og hvorfor førte I os ud af Ægypten, naar I vilde have os hen til dette skrækkelige Sted, hvor der hverken er Korn eller Figener, Vintræer eller Granatæbler, ej heller Vand at drikke?«

6 Te dongah Moses neh Aaron tah hlangping mikhmuh lamloh tingtunnah dap thohka la cet rhoi tih a maelhmai neha bakop rhoi vaengah BOEIPA kah thangpomnah tah amih rhoi taengaha phoe pah.

Men Moses og Aron begav sig fra Forsamlingen hen til Aabenbaringsteltets Indgang og faldt paa deres Ansigt. Da viste HERRENS Herlighed sig for dem,

7 Te phoeiah BOEIPA loh Moses tea voek tih,

og HERREN talede til Moses og sagde:

8 “Conghol te pom lamtah namah neh na manuca Aaron khaw rhaengpuei khui ah tingtun van. Amih mikhmuh ah thaelpang te voek lamtah a tui m'paek bitni. Te vaengah thaelpang lamkah tuite amih ham khuen lamtah rhaengpuei neh a rhamsa te tul,” a ti nah.

»Tag Staven og kald saa tillige med din Broder Aron Menigheden sammen og tal til Klippen i deres Paasyn, saa giver den Vand; lad Vand strømme frem af Klippen til dem og skaf Menigheden og dens Kvæg noget at drikke!«

9 Te dongah amaha uen van bangla Moses loh BOEIPA mikhmuh lamkah conghol tea loh.

Da tog Moses Staven fra dens Plads foran HERRENS Aasyn, som han havde paalagt ham;

10 Te phoeiah Moses neh Aaron tah thaelpang hmai ah hlangping neh tingtun uh tih amih te, “Hlang koekrhoek hatun uh laeh, he thaelpang lamkah nim nangmih ham tui kam paek ve?” a ti nah.

og Moses og Aron kaldte Forsamlingen sammen foran Klippen, og han sagde til dem: »Hør nu, I genstridige! Mon vi formaar at faa Vand til at strømme frem til eder af denne Klippe?«

11 Moses loh a kuta thueng tih thaelpang te a conghol neh hnavoeia boh. Te vaengah tui muep phuet tih rhaengpuei neh a rhamsaloh a ok.

Og Moses løftede sin Haand og slog to Gange paa Klippen med sin Stav, og der strømmede Vand frem i Mængde, saa at Menigheden og dens Kvæg kunde drikke.

12 Tedae BOEIPA loh Moses taeng neh Aaron taengah, “Kai he Israel carhoek mikhmuh ah kai he a ciim la nan tangnah rhoi moenih. Te dongah hlangping he a taengah ka paek khohmuen lana pawk uh mahpawh,” a ti nah.

Men HERREN sagde til Moses og Aron: »Fordi I ikke troede paa mig og helligede mig for Israeliternes Øjne, skal I ikke komme til at føre denne Forsamling ind i det Land, jeg vil give dem!«

13 He Israel ca rhoek loh BOEIPAa ho nah Meribah tui ni. Tedae amih taengah amah ciim uh coeng.

Dette er Meribas Vand, hvor Israeliterne kivedes med HERREN, og hvor han aabenbarede sin Hellighed paa dem.

14 Kadesh lamlong tah Moses loh Edom manghai taengla puencawna tueih tih, “Na manuca Israel he na ming, bongboepnah cungkuem loh kaimih m'mah coeng.

Fra Kadesj sendte Moses Sendebud til Kongen af Edom med det Bud: »Din Broder Israel lader sige: Du kender jo alle de Besværligheder, som er vederfaret os,

15 A pa rhoek he Egypt la suntla uh tih kumte yet Egypt ah kho ka sak uh. Tedae Egypt loh kaimih taeng neh a parhoek taengah khaw thae a huet uh.

hvorledes vore Fædre drog ned til Ægypten, hvorledes vi boede der i lange Tider, og hvorledes Ægypterne mishandlede os og vore Fædre;

16 Tedae BOEIPA taengla ka pang uh dongah kaimih ola yaak tih puencawn han tueih. Te phoeiah kaimih he Egypt lamloh n'khuentih na khorhi bawt kah khopuei Kadesh ah ka om uh coeng he.

da raabte vi til HERREN, og han hørte vor Røst og sendte en Engel og førte os ud af Ægypten. Se, nu er vi i Byen Kadesj ved Grænsen af dine Landemærker.

17 Na khohmuen lamlong he ka kat uh mai eh. Lohma long neh misurdum long khaw ka kat uh mahpawh, tuito tui khaw ka o uh mahpawh, manghai longpuei ah ni ka caeh uh eh, na khorhi ka poeng hil banvoei bantang ka phael uh mahpawh” a ti nah.

Lad os faa Lov at vandre igennem dit Land. Vi vil hverken drage hen over Marker eller Vinhaver eller drikke Vandet i Brøndene; vi vil gaa ad Kongevejen, vi vil hverken bøje af til højre eller venstre, før vi er naaet igennem dit Land!«

18 Tedae Edom loh anih te, “Kai longah kat boeh, nang doe hamla cunghang kang khuen ve,” a ti nah.

Men Edom svarede ham: »Du maa ikke vandre igennem mit Land, ellers drager jeg imod dig med Sværd i Haand!«

19 Te vaengah Israel ca rhoek loh, “Longpuei ah ka cet uh mai eh. Na tui te kamah neh ka boiva long khaw ka ok atah a phu kam van paek bitni. Olka om mahpawh ka kho dongah ka kat uh mai eh,” a ti nah.

Da sagde Israeliterne til ham: »Vi vil følge den slagne Landevej, og der som jeg eller mit Kvæg drikker af dine Vandingssteder, vil jeg betale derfor det er da ikke noget at være bange for, jeg vil kun vandre derigennem til Fods!«

20 “Cet uh boeh,” a ti neh Edom te anih doe ham pilnam hlangping neh, tlungluen kut neh pawk.

Men han svarede: »Du maa ikke drage her igennem!« Og Edom rykkede imod ham med mange Krigere og stærkt rustet.

21 Israel paek ham neh a khorhi long kat ham Edom loh a aal van neh Israel khaw a taeng lamloh hoi uh.

Da Edom saaledes formente Israel at drage igennem sine Landemærker, bøjede Israel af og drog udenom.

22 Kadesh lamloha caeh uh phoeiah Israel ca rhaengpuei boeih Hor tlang la pawk uh.

Derpaa brød Israeliterne, hele Menigheden, op fra Kadesj og kom til Bjerget Hor.

23 Edom khohmuen rhi kah Hor tlang ah BOEIPA loh Moses neh Aaron tea voek tih,

Og HERREN talede til Moses og Aron ved Bjerget Hor ved Grænsen til Edoms Land og sagde:

24 “Aaronte a pilnam taengla khoem uh saeh. Meribah tui ah ka ol te nan koek uh dongah Israel carhoek taengah ka paek khohmuen la kun boel saeh.

»Aron skal nu samles til sin Slægt, thi han skal ikke komme ind i det Land, jeg vil give Israeliterne, fordi I var genstridige mod mit Bud ved Meribas Vand.

25 Aaron neh a capa Eleazar te khuen lamtah Hor tlang cet.

Tag Aron og hans Søn Eleazar og før dem op paa Bjerget Hor;

26 Aaron kah a himbai te pit pah lamtah a capa Eleazar te bai sak. Aaron tah duek vetih pahoi khoem uh pawn ni,” a ti nah.

affør saa Aron hans Klæder og ifør hans Søn Eleazar dem, thi der skal Aron tages bort og dø!«

27 BOEIPA kah a uen bangla Mosesloh a ngai tih rhaengpuei boeih kah mikhmuh ah Hor tlang la cet uh.

Da gjorde Moses som HERREN bød, og de gik op paa Bjerget Hor i hele Menighedens Paasyn;

28 Te phoeiah Moses loh Aaron kah a himbai tea pit pah tih a capa Eleazar tea bai sak. Te vaengah Aaron tah tlang lu ah pahoi duek coeng tih Moses neh Eleazar bueng te tlang lamloh suntla rhoi.

og efter at Moses havde afført Aron hans Klæder og iført hans Søn Eleazar dem, døde Aron deroppe paa Bjergets Top. Men Moses og Eleazar steg ned fra Bjerget,

29 Rhaengpuei boeih loh Aarona pal tea hmuh uh vaengah tah Aaron te Israel imkhui pum loh Khohnin sawmthuma rhah uh.

og da hele Menigheden skønnede, at Aron var død, græd de over Aron i tredive Dage, hele Israels Hus.