Lampahnah 20

1 Israel ca rhoek te hla lamhmacuek ah tah rhaengpuei boeih loh Zin khosoek la pawk uh. Pilnam te Kadesh ah kho a sak vaengah Miriam duek tih pahoi a up uh.

Og Israels Børn, den ganske Menighed, kom i den Ørk Zin, i den første Maaned, og Folket blev i Kades; og Maria døde der og blev begraven der.

2 Tedae rhaengpuei ham tui om pawt tih Moses taeng neh Aaron taengah tingtun uh.

Og Menigheden havde intet Vand; da forsamledes de mod Mose og mod Aron.

3 Te dongah pilnam loh Moses te a ho tih a voek uh hatah, “BOEIPA mikhmuh ah mamih manuca a pal vaengah m'pal uh palueng mako.

Og Folket kivedes med Mose, og de sagde: Gid vi dog havde opgivet Aanden, dengang vore Brødre opgave Aanden for Herrens Ansigt.

4 Bang ham nim BOEIPA kah hlangping he, kaimih neh ka rhamsa khaw pahoi duek sak ham he nim khosoek la nang khuen?

Og hvorfor førte I Herrens Menighed ind i denne Ørk, at vi skulle dø der, vi og vore Dyr?

5 He hmuen thae la kaimih khuen ham te Egypt lamloh kaimih nan caeh puei he bang ham nim? Cangti, thaibu, misur neh tale hmuen khaw tal tih ok ham tui khaw om pawh,” a ti uh.

Og hvorfor førte I os op af Ægypten for at bringe os til dette slemme Sted, som ikke er et Sted til Sæd og Figen og Vin og Granatæble, og hvor der ikke er Vand at drikke?

6 Te dongah Moses neh Aaron tah hlangping mikhmuh lamloh tingtunnah dap thohka la cet rhoi tih a maelhmai neh a bakop rhoi vaengah BOEIPA kah thangpomnah tah amih rhoi taengah a phoe pah.

Og Mose og Aron kom fra Menighedens Ansigt til Forsamlingens Pauluns Dør og faldt ned paa deres Ansigter; og Herrens Herlighed viste sig for dem.

7 Te phoeiah BOEIPA loh Moses te a voek tih,

Og Herren talede til Mose og sagde:

8 “Conghol te pom lamtah namah neh na manuca Aaron khaw rhaengpuei khui ah tingtun van. Amih mikhmuh ah thaelpang te voek lamtah a tui m'paek bitni. Te vaengah thaelpang lamkah tui te amih ham khuen lamtah rhaengpuei neh a rhamsa te tul,” a ti nah.

Tag Staven, og saml Menigheden, du og Aron, din Broder, og I skulle tale til Klippen for deres Øjne, saa skal den give Vand af sig; og du skal lade Vand af Klippen komme ud til dem og give Menigheden og deres Dyr at drikke.

9 Te dongah amah a uen van bangla Moses loh BOEIPA mikhmuh lamkah conghol te a loh.

Da tog Mose Staven bort fra Herrens Ansigt, som han havde befalet ham.

10 Te phoeiah Moses neh Aaron tah thaelpang hmai ah hlangping neh tingtun uh tih amih te, “Hlang koek rhoek hatun uh laeh, he thaelpang lamkah nim nangmih ham tui kam paek ve?” a ti nah.

Og Mose og Aron samlede Menigheden lige for Klippen; og han sagde til dem: Hører dog, I genstridige! monne vi kunne lade Vand komme ud til eder af denne Klippe?

11 Moses loh a kut a thueng tih thaelpang te a conghol neh hnavoei a boh. Te vaengah tui muep phuet tih rhaengpuei neh a rhamsa loh a ok.

Og Mose opløftede sin Haand og slog Klippen med sin Stav to Gange; da udgik meget Vand, saa at Menigheden drak og deres Dyr.

12 Tedae BOEIPA loh Moses taeng neh Aaron taengah, “Kai he Israel ca rhoek mikhmuh ah kai he a ciim la nan tangnah rhoi moenih. Te dongah hlangping he a taengah ka paek khohmuen la na pawk uh mahpawh,” a ti nah.

Og Herren sagde til Mose og til Aron: Fordi I ikke troede paa mig, til at helliggøre mig for Israels Børns Øjne, derfor skulle I ikke føre denne Menighed ind i det Land, som jeg har givet dem.

13 He Israel ca rhoek loh BOEIPA a ho nah Meribah tui ni. Tedae amih taengah amah ciim uh coeng.

Dette er Kivevandet, hvor Israels Børn kivedes med Herren; og han helliggjorde sig paa dem.

14 Kadesh lamlong tah Moses loh Edom manghai taengla puencawn a tueih tih, “Na manuca Israel he na ming, bongboepnah cungkuem loh kaimih m'mah coeng.

Og Mose sendte Bud fra Kades til Edoms Konge, saalunde: Saa siger din Broder Israel: Du ved al den Møje, som os er vederfaren,

15 A pa rhoek he Egypt la suntla uh tih kum te yet Egypt ah kho ka sak uh. Tedae Egypt loh kaimih taeng neh a pa rhoek taengah khaw thae a huet uh.

at vore Fædre droge ned til Ægypten, og vi boede lang Tid i Ægypten, og Ægypterne handlede ilde med os og med vore Fædre.

16 Tedae BOEIPA taengla ka pang uh dongah kaimih ol a yaak tih puencawn han tueih. Te phoeiah kaimih he Egypt lamloh n'khuen tih na khorhi bawt kah khopuei Kadesh ah ka om uh coeng he.

Og vi raabte til Herren, og han hørte vor Røst og sendte en Engel og udførte os af Ægypten, og se, vi ere i Kades, Staden ved det yderste af dit Landemærke.

17 Na khohmuen lamlong he ka kat uh mai eh. Lohma long neh misurdum long khaw ka kat uh mahpawh, tuito tui khaw ka o uh mahpawh, manghai longpuei ah ni ka caeh uh eh, na khorhi ka poeng hil banvoei bantang ka phael uh mahpawh” a ti nah.

Kære, lad os gaa igennem dit Land, vi ville hverken gaa igennem Ager eller Vingaard og ej drikke Vand af nogen Brønd, vi ville gaa ad Kongevejen, vi ville hverken bøje til den højre eller til den venstre Side, indtil vi ere komne igennem dit Landemærke.

18 Tedae Edom loh anih te, “Kai longah kat boeh, nang doe hamla cunghang kang khuen ve,” a ti nah.

Og Edom sagde til ham: Du maa ikke gaa igennem mit Land, at jeg ikke skal drage ud mod dig med Sværd.

19 Te vaengah Israel ca rhoek loh, “Longpuei ah ka cet uh mai eh. Na tui te kamah neh ka boiva long khaw ka ok atah a phu kam van paek bitni. Olka om mahpawh ka kho dongah ka kat uh mai eh,” a ti nah.

Og Israels Børn sagde til ham: Vi ville gaa op ad den alfare Vej, og dersom vi drikke af Vandet hos dig, jeg og mit Kvæg, da vil jeg give Betaling derfor; jeg vil slet intet gøre uden at gaa igennem til Fods.

20 “Cet uh boeh,” a ti neh Edom te anih doe ham pilnam hlangping neh, tlungluen kut neh pawk.

Men han sagde: Du maa ikke gaa igennem; og Edom drog ud imod ham med et svart Folk og en stærk Haand.

21 Israel paek ham neh a khorhi long kat ham Edom loh a aal van neh Israel khaw a taeng lamloh hoi uh.

Saa vægrede Edom sig ved at tillade Israel at gaa igennem sit Landemærke; og Israel bøjede af Vejen for ham.

22 Kadesh lamloh a caeh uh phoeiah Israel ca rhaengpuei boeih Hor tlang la pawk uh.

Og de rejste fra Kades; og Israels Børn, al Menigheden kom til det Bjerg Hor.

23 Edom khohmuen rhi kah Hor tlang ah BOEIPA loh Moses neh Aaron te a voek tih,

Og Herren talede til Mose og til Aron ved det Bjerg Hor, ved Edoms Landemærke, og sagde:

24 “Aaron te a pilnam taengla khoem uh saeh. Meribah tui ah ka ol te nan koek uh dongah Israel ca rhoek taengah ka paek khohmuen la kun boel saeh.

Aron skal samles til sit Folk, thi han skal ikke komme ind i det Land, som jeg har givet Israels Børn, fordi I vare genstridige mod min Mund ved Meribas Vand.

25 Aaron neh a capa Eleazar te khuen lamtah Hor tlang cet.

Tag Aron og Eleasar, hans Søn, Og før dem op paa det Bjerg Hor.

26 Aaron kah a himbai te pit pah lamtah a capa Eleazar te bai sak. Aaron tah duek vetih pahoi khoem uh pawn ni,” a ti nah.

Og før Aron af sine Klæder, og før Eleasar, hans Søn, i dem; og Aron skal samles til sit Folk og dø der.

27 BOEIPA kah a uen bangla Moses loh a ngai tih rhaengpuei boeih kah mikhmuh ah Hor tlang la cet uh.

Da gjorde Mose, som Herren havde befalet; og de gik op paa det Bjerg Hor for den ganske Menigheds Øjne.

28 Te phoeiah Moses loh Aaron kah a himbai te a pit pah tih a capa Eleazar te a bai sak. Te vaengah Aaron tah tlang lu ah pahoi duek coeng tih Moses neh Eleazar bueng te tlang lamloh suntla rhoi.

Og Mose førte Aron af sine Klæder og førte Eleasar, hans Søn, i dem; saa døde Aron der oven paa Bjerget; men Mose og Eleasar gik ned ad Bjerget.

29 Rhaengpuei boeih loh Aaron a pal te a hmuh uh vaengah tah Aaron te Israel imkhui pum loh Khohnin sawmthum a rhah uh.

Og der al Menigheden saa, at Aron havde opgivet Aanden, da begræd de Aron i tredive Dage, hele Israels Hus.