Maikah 2
1 Nunae, boethae la aka moeh rhoek neh a thingkong dongah boethae aka saii rhoek aih, a kut dongah pathen hnap a om hatah mincang khosae ah te te a saii.
Ve dem, der på Lejet udtænker Uret og Udåd, og sætter det i Værk, når det dages, da det står i deres Magt.
2 Khohmuen a nai uh tih a rhawth uh, im khaw a puen pa uh, hlang te a imkhui neh tongpa khaw, a rho khaw a hnaemtaek uh.
De attrår Marker og raner dem, Huse og tager dem, undertrykker Mand og Hus, Ejendom og Ejer.
3 Te dongah BOEIPA loh, “Kamah loh he rhoek koca taengah yoethaenah ka hmoel pah coeng he. Te te na rhawn lamloh na hlong thai pawt vetih yoethaenah tue ah a cakdawk la cet boeh,” a ti.
Derfor, så siger HERREN: Se, jeg optænker Ulykke mod denne Slægt, fra hvilken l ikke skal kunne fri eders Hals eller gå med oprejst Hoved; thi en ond Tid er det.
4 Te khohnin ah tah nangmih taengah thuidoeknah hang khuen ni. Rhathinah neh rhathi tih a om vaengah, “Mah, pilnam kah khoyo he a rhoelrhak la n'rhoelrha uh tih a thovael coeng. Kai lamloh a khum phoeiah mah khohmuen te hnukmael taengla a tael pah,” a ti ni.
På denne Dag skal der bruges et Mundheld om jer og klages: "Sket som talt! Vi er helt lagt øde; mit Folk får sin Lod skiftet ud, ingen giver den tilbage; vor Mark skiftes ud til dem, som fører os bort."
5 Te dongah BOEIPA kah hlangping lakli ah nang taengah hmulung neh rhi aka naan om mahpawh.
Derfor har du ingen til at udspænde Snoren over en Lod i HERRENs Forsamling.
6 A saep uh akhaw n'saep uh boel saeh, he ham he saep uh boel saeh, mingthae te balkhong boel saeh.
"Præk ikke!" så præker de, "man præker ikke om sligt; får hans Smæden ej Ende?" Hvad siger du, Jakobs Hus?
7 Jakob imkhui te cal a? BOEIPA kah Mueihla te a ngun pah a? He nim anih kah a khoboe? Aka thuem la pongpa ham a lohnaa uh khaw kai ol nen moenih a?
"Er HERREN da hastig til Vrede, handler han så? Er hans Ord ej milde mod den, som vandrer ret?"
8 Tedae hlaem kah ka pilnam he a khaepdan ah thunkha bangla thoo. Caemtloek kah aka mael loh ngaikhuek la aka pah taengkah tangpueng himbai te na pit pa uh.
Men I er fjendske imod, på Nakken af mit Folk; Kappen over Kjortelen river l af dem, som vandrer trygt og afskyr Strid.
9 Ka pilnam yuu rhoek te a omthenbawnnah im lamloh na haek uh. Kumhal ham ka rhuepomnah te a camoe rhoek taeng lamloh na loh pa uh.
Mit Folks Kvinder driver l ud af det Hjem, de holdt af, I tager for evigt min Ære fra deres Børn:
10 Thoo uh lamtah cet uh, he he duemnah moenih. Laikoi loh a poeih tih bungtloh loh a thuek coeng.
"Op, ryk ud! Thi her kan I ikke bo for den Urenheds Skyld, som volder svar Fordærv."
11 Hlang he yilh la cu tih a honghi la laithae mako. Nangmih ham te misur kawng neh yu kawng kan saep bitni. Te vaengah he he pilnam aka saep la om bitni.
I Fald der kom en Mand med Tomhed og Svig og Løgn: "Jeg vil præke for dig om Vin og Drik!" det var en Præker for dette Folk.
12 Jakob nang te boeih kan coi rhoe kan coi ni. Israel kah a meet rhoek ka coi rhoe ka coi ni. Anih te saelim kah boiva bangla rhenten ka khuen ni. A rhamtlim laklo ah tuping bangla hlang neh pangngawl uh ni.
Jeg vil samle dig, hele Jakob, opsanke Israels Rest, få dem sammen som Får i Fold, som en Hjord i Græsgangens Midte; af Mennesker bliver der en Summen.
13 Aka va rhoek te amih mikhmuh ah a caeh uh vaengah vongka a va uh vetih pah uh ni. Te longah a thoeng uh vaengah a manghai, amih mikhmuh ah, BOEIPA te amih lu ah cet ni.
En Vejbryder går foran dem; de bryder gennem Porten og går ud. Foran dem skrider deres Konge og HERREN i Spidsen for dem.
