Matthai 21
1 Jerusalem taengla a yoei uh vaengah Olives tlang kah Bethphage la pawk uh. Te vaengah Jesuh loh a hnukbang panit te a tueih tih,
Og da de nærmede sig Jerusalem og kom til Bethfage ved Oliebjerget, da udsendte Jesus to Disciple og sagde til dem:
2 “Na rhaldan kah kho la cet rhoi lamtah muli-marhang neh a taengah a ca a pael te kawl na hmuh rhoi ni. Hlam rhoi lamtah kai taengla hang khuen rhoi.
"Går hen i den Landsby, som ligger lige for eder; og straks skulle I finde en Aseninde bunden og et Føl hos hende; løser dem og fører dem til mig!
3 Khat khat loh nangmih rhoi te khoem n'thui sak atah, 'Boeipa loh a ngoe,’ ti nah. Te vaengah koe han hlah bitni,” a ti nah.
Og dersom nogen siger noget til eder, da siger, at Herren har Brug for dem, så skal han straks sende dem."
4 He he a om daengah ni tonghma loh a thui te a soep eh.
Men dette er sket, for at det skulde opfyldes, der er talt ved Profeten, som siger:
5 “Zion nu te thui pah, na manghai tah nang taengla ha pawk coeng te, muli-marhang so neh laak tal ca soah khaw muelhtuet la ngol,” a ti.
"Siger til Zions Datter: Se, din Konge kommer til dig, sagtmodig og ridende på et Asen og på et Trældyrs Føl."
6 Hnukbang rhoi te cet rhoi tih Jesuh kah a thuinuet bangla a saii rhoi.
Men Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus befalede dem;
7 Muli-marhang neh a ca te a khuen rhoi tih himbai a tloeng uh thil phoeiah a ngoldoelh thil.
og de hentede Aseninden og Føllet og lagde deres Klæder på dem, og han satte sig derpå.
8 Te vaengah hlangping a kumngai loh longpuei ah a himbai te a phaih uh. A tloe rhoek loh thing kah a hlaeng te a hlaek uh tih longpuei ah a phaih uh.
Men de fleste af Folkeskaren bredte deres Klæder på Vejen, andre huggede Grene af Træerne og strøede dem på Vejen.
9 Te phoeiah a hmaila aka lamhma neh a hnuk kah aka vai hlangping loh pang uh tih, “David capa tah Hosanna, Boeipa ming neh aka pawk tah a yoethen pai, sangkoek ah Hosanna,” a ti uh.
Men Skarerne, som gik foran ham og fulgte efter, råbte og sagde: "Hosanna Davids Søn! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn! Hosanna i det højeste!"
10 Jerusalem la a kun vaengah khopuei boeih hinghuen tih, “Anih he unim,” a ti uh.
Og da han drog ind i Jerusalem, kom hele Staden i Bevægelse og sagde: "Hvem er denne?"
11 Te vaengah hlangping loh, “Anih he Galilee Nazareth lamkah tonghma Jesuh ni,” a ti uh.
Men Skarerne sagde: "Det er Profeten Jesus fra Nazareth i Galilæa."
12 Jesuh te bawkim khuila kun tih bawkim kah hno yoi rhoek neh hno lai rhoek te boeih a haek, tangkathung rhoek kah caboei neh vahu aka yoi rhoek kah ngoltlang te a palet pah.
Og Jesus gik ind i Guds Helligdom og uddrev alle dem, som solgte og købte i Helligdommen, og han væltede Vekselerernes Borde og Duekræmmernes Stole.
13 Te phoeiah amih te, “Ka im tah, 'Thangthuinah im la khue saeh,’ tila a daek coeng. Tedae nangmih loh dingca rhoek kah a khuirhung la na khueh uh,” a ti nah.
Og han siger til dem: "Der er skrevet: Mit Hus skal kaldes et Bedehus; men I gøre det til en Røverkule."
14 Te vaengah amah te mikdael rhoek neh aka khaem rhoek loh Bawkim ah a paan uh tih amih te a hoeih sak.
Og der kom blinde og lamme til ham i Helligdommen, og han helbredte dem.
15 Tedae khobae rhambae la a saii neh camoe rhoek loh bawkim ah pang tih, “David Capa tah Hosanna,” a ti uh khosoihham rhoek neh cadaek rhoek loh a hmuh uh vaengah a yakdam uh.
Men da Ypperstepræsterne og de skriftkloge så de Undergerninger, som han gjorde, og Børnene, som råbte i Helligdommen og sagde: "Hosanna Davids Søn!" bleve de vrede og sagde til ham:
16 Te dongah Jesuh te, “He rhoek loh a thui te na yaak a?” a ti nah. Te vaengah Jesuh loh amih te, “Ue, na tae uh mahnim? “'Cahmang neh cacun rhoek kah ka lamkah loh thangthennah na rhoekbah coeng,’ a ti ta,” a ti nah.
"Hører du, hvad disse sige?" Men Jesus siger til dem: "Ja! have I aldrig læst: Af umyndiges og diendes Mund har du beredt dig Lovsang?"
17 Te phoeiah amih te a hnoo phoeiah khopuei lamkah loh Bethany la cet tih pahoi rhaeh.
Og han forlod dem og gik uden for Staden til Bethania og overnattede der.
18 Khopuei la yueya a bal vaengah tah a bungpong.
Men da han om Morgenen igen gik ind til Staden, blev hen hungrig.
19 Long ah thaibu kung pakhat a hmuh tih a taengla a paan. Tedae a hnah bueng mueh atah a kung dongah bang khaw hmu pawh. Te dongah, “Dungyan duela nang kah a thaih om boel saeh,” a ti nah tih thaibu kung tah pahoi koh. (aiōn g165)
Og han så et Figentræ ved Vejen og gik hen til det, og han fandt intet derpå uden Blade alene. Og han siger til det: "Aldrig i Evighed skal der vokse Frugt mere på dig!" Og Figentræet visnede straks. (aiōn g165)
20 Hnukbang rhoek loh a hmuh uh vaengah a ngaihmang uh tih, “Metlamlae thaibu kung tlek a koh ca,” a ti uh.
Og da Disciplene så det, forundrede de sig og sagde: "Hvorledes kunde Figentræet straks visne?"
21 Jesuh loh amih te a doo tih, “Nangmih taengah rhep kan thui, tangnah na khueh uh tih na boelhkhoeh pawt atah, thaibu kung bueng te na saii uh pawt vetih hekah tlang he phoek tih tuili khuila hlak ham pataeng na ti nah uh koinih coeng tangloeng ngawn ni.
Men Jesus svarede og sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, dersom I have Tro og ikke tvivle, da skulle I ikke alene kunne gøre det med Figentræet, men dersom I endog sige til dette Bjerg: Løft dig op og kast dig i Havet, da skal det ske.
22 Te phoeiah thangthuinah neh vawpvawp na bih uh te tah tangnah neh na dang uh ni,” a ti nah.
Og alt, hvad I begære i Bønnen troende, det skulle I få."
23 Bawkim khuila Jesuh pawk tih a thuituen vaengah khosoihham rhoek neh pilnam kah a ham rhoek loh anih te a paan uh. Te phoeiah, “Mebang saithainah nen lae saii he? Te phoeiah hekah saithainah he u long nang m'paek?” a ti na uh.
Og da han kom ind i Helligdommen, kom Ypperstepræsterne og Folkets Ældste hen til ham, medens han lærte, og de sagde: "Af hvad Magt gør du disse Ting, og hvem har givet dig denne Magt?"
24 Jesuh loh amih te a doo tih, “Nangmih te ol pakhat kan dawt eh. Te te kai taengah nan thui uh atah he rhoek he mebang saithainah neh ka saii khaw nangmih taengah kan thui bitni.
Men Jesus svarede og sagde til dem: "Også jeg vil spørge eder om een Ting, og dersom I sige mig det, vil også jeg sige eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.
25 Baptisma Johan tah me lamkah lae ana om? Vaan lamkah a? Hlang lamkah a?” a ti nah. Te vaengah te rhoek loh amamih khuiah a poek uh tih, “'Vaan lamkah,’ n'ti uh koinih mamih te, 'Balae tih anih te na tangnah uh pawh,’ a ti veh.
Johannes's Dåb, hvorfra var den? Fra Himmelen eller fra Mennesker?" Men de tænkte ved sig selv og sagde: "Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige til os: Hvorfor troede I ham da ikke?
26 Tedae hlang lamkah n'ti uh koinih hlangping he koek n'rhih uh. Hlang boeih loh Johan te tonghma la a khueh uh,” a ti uh.
Men sige vi: Fra Mennesker, frygte vi for Mængden; thi de holde alle Johannes for en Profet."
27 Te dongah Jesuh te a doo uh tih, “Ka ming uh pawh,” a ti uh. Tedae Jesuh loh amih te, “Mebang saithainah neh ka saii he khaw nangmih taengah ka thui mahpawh.
Og de svarede Jesus og sagde: "Det vide vi ikke." Da sagde også han til dem: "Så siger ikke heller jeg eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.
28 Nangmih ta metlam na poek? Hlang pakhat loh a ca panit a khueh. A cuek te a paan tih, “Ka ca tihnin ah dum ah cet lamtah saii ne,” a ti nah.
Men hvad tykkes eder? En Mand havde to Børn; og han gik til den første og sagde: Barn! gå hen, arbejd i Dag i min Vingård!
29 Te vaengah te long te a doo tih, 'Ka ngaih pawh,’ a ti nah. Tedae a hnukkhueng ah yut tih koep cet.
Men han svarede og sagde: Nej, jeg vil ikke; men bagefter fortrød han det og gik derhen.
30 Pakhat te a paan tih lamhma kah banngla a ti nah. Te long tah a doo tih, 'Ka cet ni boeipa,’ a ti nah dae cet pawh.
Og han gik til den anden og sagde ligeså. Men han svarede og sagde: Ja, Herre! og gik ikke derhen.
31 Te rhoi panit khuiah ulae a napa kah kongaih aka saii,” a ti nah. Te vaengah, “Lamhma loh,” a ti na uh. Jesuh loh amih te, “Nangmih taengah rhep ka thui, mangmucoi neh hlanghalh rhoek tah Pathen ram khuila nangmih lakah lamhma uh ni.
Hvem af de to gjorde Faderens Villie?" De sige: "Den første." Jesus siger til dem: "Sandelig, siger jeg eder, at Toldere og Skøger gå forud for eder ind i Guds Rige.
32 Johan loh duengnah longpuei neh nangmih taengla ha pawk dae anih te na tangnah uh moenih. Tedae mangmucoi rhoek neh hlanghalh rhoek loh anih te a tangnah. Nangmih loh na hmuh uh coeng dae anih te tangnah ham a tloihsoi ah khaw na yut uh moenih.
Thi Johannes kom til eder på Retfærdigheds Vej, og I troede ham ikke, men Toldere og Skøger troede ham; men endskønt I så det, fortrøde I det alligevel ikke bagefter, så I troede ham.
33 A tloe nuettahnah he hnatun uh lah. Lokung hlang pakhat om tih anih loh dum a tue. Te te vongtung a tung tih a khuiah misurrhom a too, imsang khaw a sak. Te phoeiah lotawn rhoek a phaam sak tih vik yiin.
Hører en anden Lignelse: Der var en Husbond, som plantede en Vingård og satte et Gærde omkring den og gravede en Perse i den og byggede et Tårn; og han lejede den ud til Vingårdsmænd og drog udenlands.
34 A thaih tue a yoei vaengah a sal rhoek te a thaih doe sak ham lotawn rhoek taengla a tueih.
Men da Frugttiden nærmede sig, sendte han sine Tjenere til Vingårdsmændene for at få dens Frugter.
35 Te vaengah lotawn rhoek loh lokung kah sal rhoek te a tuuk uh tih, pakhat te a boh uh, pakhat te a ngawn uh, pakhat te a dae uh.
Og Vingårdsmændene grebe hans Tjenere, og en sloge de, en dræbte de, og en stenede de.
36 Te phoeiah sal tloe te lamhma kah lakah muep a tueih dae amih te khaw a saii uh tangkhuet.
Atter sendte han andre Tjenere hen, flere end de første; og de gjorde ligeså med dem.
37 A hnukkhueng ah a capa te amih taengla a tueih tih, “Ka capa tah a yahnah uh bitni,” a ti.
Men til sidst sendte han sin Søn til dem og sagde: De ville undse sig for min Søn.
38 Tedae lotawn rhoek loh a capa te a hmuh uh vaengah amamih te, “Anih tah rhopangkung la om, Halo, anih he ngawn uh sih lamtah a rho he rhawt pa uh sih,” a ti uh.
Men da Vingårdsmændene så Sønnen, sagde de til hverandre: Det er Arvingen; kommer lader os slå ham ihjel og få hans Arv!
39 Te dongah anih te a tuuk uh phoeiah misurdum lamkah loh voelh a haek uh tih a ngawn uh.
Og de grebe ham og kastede ham ud af Vingården og sloge ham ihjel.
40 Te dongah misurdum kah boeipa te a pawk vaengah lotawn rhoek te metlam a saii eh?” a ti nah.
Når da Vingårdens Herre kommer, hvad vil han så gøre med disse Vingårdsmænd?"
41 Te vaengah, “Amih boethae duet rhoek te a poci sak vetih misurdum te a tloe kah lotawn rhoek a phaam sak ni. Te rhoek long tah a thaih te amah tue vaengah a taengla a thuung ni,” a ti uh.
De sige til ham: "Ilde vil han ødelægge de onde og leje sin Vingård ud til andre Vingårdsmænd, som ville give ham Frugterne i deres Tid."
42 Jesuh loh amih te, “Cacim khuiah na tae uh mahnim? Im sa rhoek loh a hnawt uh lungto te imkil lu la poeh. He tah Boeipa lamkah loh poeh tih mamih mikhmuh ah a khuet la om ta.
Jesus siger til dem: "Have I aldrig læst i Skrifterne: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten; fra Herren er dette kommet, og det er underligt for vore Øjne.
43 Te dongah nangmih taengah kan thui, “Pathen kah ram tah nangmih taeng lamkah loh a khuen vetih a thaih aka saii namtom taengah a paek ni
Derfor siger jeg eder, at Guds Rige skal tages fra eder og gives til et Folk, som bærer dets Frugter.
44 Te dongah hekah lungto soah aka tla tah tlawt vetih, lungto loh a tlak thil te khaw amah ni aka tip eh,” a ti nah.
Og den, som falder på denne Sten, skal slå sig sønder; men hvem den falder på, ham skal den knuse."
45 Tedae khosoihham rhoek neh Pharisee rhoek loh a yaak uh vaengah, anih kah nuettahnah te amih kawng ni a. thui tila a ming uh.
Og da Ypperstepræsterne og Farisæerne hørte hans Lignelser, forstode de, at han talte om dem.
46 Te dongah anih te tuuk hamla a mae uh dae Jesuh te tonghma la a khueh uh dongah hlangping te a rhih uh.
Og de søgte at gribe ham, men frygtede for Skarerne; thi de holdt ham for en Profet.
