Matthai 11
1 Jesuh loh a hnukbang rhoek hlainit a uen te a khah vaengah, amamih kah khopuei rhoek ah thuituen ham neh hoe ham te te lamloh thoeih.
Og det skete, da Jesus var færdig med at give sine tolv Disciple Befaling, gik han videre derfra for at lære og prædike i deres Byer.
2 Te vaengah Khrih kah bibi boeih te Johan loh thongim khui ah a yaak tih a hnukbang rhoek te a tueih.
Men da Johannes hørte i Fængselet om Kristi Gerninger, sendte han Bud med sine Disciple og lod ham sige:
3 Te vaengah, “Namah ah naka pawk, a tloe a ka lamso eh?,” patoeng a ti nah.
„Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?”
4 Jesuh loh amih te a doo tih, “Cet uh lamtah na hmuh neh na yaak te Johan taengla puen pa uh.
Og Jesus svarede og sagde til dem: „Gaar hen, og forkynder Johannes de Ting, som I høre og se:
5 Mikdael loh a hmuh tih aka khaem loh cet coeng. Hmaibae loh cing coeng, hnapang hnalol loh a yaak coeng. Aka duek khaw thoo tih khodaeng taengah olthangthen a phong coeng.
blinde se, og lamme gaa, spedalske renses, og døve høre, og døde staa op, og Evangeliet forkyndes for fattige;
6 U khaw kai kongah a khah pawt atah yoethen la om,” a ti nah.
og salig er den, som ikke forarges paa mig.”
7 Amih boeih a caeh uh phoeiah Jesuh loh hlangping taengah Johan kawng te a tong tih, “Ba sawt ham nim khosoek khuila na caeh uh? Yilh loh a hlinghloek capu a?
Men da disse gik bort, begyndte Jesus at sige til Skarerne om Johannes: „Hvad gik I ud i Ørkenen at skue? Et Rør, som bevæges hid og did af Vinden?
8 Tedae ba sawt ham nim na caeh uh? a hnal la aka phuekhlaak hlang te nim? Himbai hnal aka bai ke manghai im ah om uh ke.
Eller hvad gik I ud at se? Et Menneske, iført bløde Klæder? Se, de, som bære bløde Klæder, ere i Kongernes Huse.
9 Ba sawt ham nim na caeh uh? Tonghma a? Thuem, nangmih taengah kan thui, anih tah tonghma lakah olpuei ngai ta.
Eller hvad gik I ud at se? En Profet? Ja, siger jeg eder, endog mere end en Profet.
10 ‘Nangmih hmai ah kamah kah puencawn ka tueih ke. Anih loh nangmih hmaiah na longpuei a rhoekbah ni,’ tila anih kawng ni ana daek.
Thi han er den, om hvem der er skrevet: Se, jeg sender min Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej foran dig.
11 Nangmih taengah rhep kan thui. Huta kah a cun khuiah tuinuem Johan lakah aka tanglue phoe pawh, tedae vaan ram kah a yit koek pataeng anih lakah a tanglue la om.
Sandelig, siger jeg eder, iblandt dem, som ere fødte af Kvinder, er ingen større fremstaaet end Johannes Døberen; men den mindste i Himmeriges Rige er større end han.
12 Tuinuem Johan tue lamloh tahae duela vaan ram te a ael thil tih, aka aelkung rhoek loh a poelyoe uh.
Men fra Johannes Døberens Dage indtil nu tages Himmeriges Rige med Vold, og Voldsmænd rive det til sig.
13 Johan duela tonghma rhoek neh olkhueng loh boeih a phong coeng.
Thi alle Profeterne og Loven have profeteret indtil Johannes.
14 Tedae doe hamla na ngaih uh koinih, halo hamla aka cai Elijah tah Johan coeng ni.
Og dersom I ville tage imod det: Han er Elias, som skal komme.
15 Hna aka khueh loh ya saeh.
Den, som har Øren at høre med, han høre!
16 Tedae hekah cadil he ba nen lae ka thuidoek lah eh? Hnoyoih hmuen ah ngol uh tih hlang tloe aka khue, aka thui camoe rhoek phek la om.
Men hvem skal jeg ligne denne Slægt ved? Den ligner Børn, som sidde paa Torvene og raabe til de andre og sige:
17 Nangmih hamla phavi ka tum uh akhaw na lam uh pawh. Hlo ka hlai akhaw na rhaengsae uh pawh.
Vi blæste paa Fløjte for eder, og I dansede ikke; vi sang Klagesange, og I jamrede ikke.
18 Johan ha pawk tih a caak a ok pawt hatah, ‘Rhaithae a kaem,’ ati uh.
Thi Johannes kom, som hverken spiste eller drak, og de sige: Han er besat.
19 Hlang capa ha pawk tih a caak a ok hatah, 'Carhut neh yumi hlang la ke, mangmucoi rhoek neh hlangtholh rhoek kah a puei a po,’ a ti uh. Tedae cueihnah khaw a khoboe long ni a tang sak,” a ti nah.
Menneskesønnen kom, som spiser og drikker, og de sige: Se, en Fraadser og en Vindranker, Tolderes og Synderes Ven! Dog, Visdommen er retfærdiggjort ved sine Børn.”
20 Te phoeiah a thaomnah a kumngai a tueng sak kho rhoek te a yut uh pawt dongah ol a tong tih,
Da begyndte han at skamme de Byer ud, i hvilke hans fleste kraftige Gerninger vare gjorte, fordi de ikke havde omvendt sig:
21 Anunae Khorazim nang te. Anunae Bethsaida nang te, Nangmih taeng ah ka thaomnah ka tueng sak he Tyre neh Sidon ah ka tueng sak koinih tlamhni, hmaiphu neh yut uh dingrhae pawn ni.
„Ve dig, Korazin! ve dig, Bethsajda! thi dersom de kraftige Gerninger, som ere skete i eder, vare skete i Tyrus og Sidon, da havde de for længe siden omvendt sig i Sæk og Aske.
22 Tedae nangmih taengah kan thui. Laitloeknah khohnin ah Tyre neh Sidon tah nangmih lakah a phoeng la om ni.
Men jeg siger eder: Det skal gaa Tyrus og Sidon taaleligere paa Dommens Dag end eder.
23 Kapernaum nang khaw, vaan duela na pomsang uh pawt nim? Saelkhui duela na suntla bitni. Nangmih taengah ka thaomnah ka tueng sak he Sodom ah tueng sak koinih, tihnin duela te om suidae. (Hadēs g86)
Og du, Kapernaum! som er bleven ophøjet indtil Himmelen, du skal nedstødes indtil Dødsriget; thi dersom de kraftige Gerninger, som ere skete i dig, vare skete i Sodoma, da var den bleven staaende indtil denne Dag. (Hadēs g86)
24 Tedae nangmih taengah kan thui. Laitloeknah khohnin ah Sodom kho tah nang lakah a phoeng la om ni,” tila a toel.
Men jeg siger eder: Det skal gaa Sodomas Land taaleligere paa Dommens Dag end dig.”
25 Tevaeng tue ah Jesuh loh a doo tih, “A pa, vaan neh diklai kah Boeipa nang kan uem tangkik, he rhoek he hlangcueih neh lungming taeng lamkah loh na thuh tih cahmang rhoek taengah na pumphoe coeng.
Paa den Tid udbrød Jesus og sagde: „Jeg priser dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre! fordi du har skjult dette for vise og forstandige og aabenbaret det for umyndige.
26 Ue apa na hmaiah kolonah la a om tangloeng dongah ni.
Ja, Fader! thi saaledes skete det, som var velbehageligt for dig.
27 A pa loh kai he a cungkuem la m'paek coeng. Te dongah pa pawt koinih capa te a ming moenih. Capa pawt koinih pakhat long khaw pa te a ming moenih. Tedae u khaw a ngaih atah capa loh a pumphoe pah coeng.
Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og ingen kender Sønnen uden Faderen, og ingen kender Faderen uden Sønnen, og den, for hvem Sønnen vil aabenbare ham.
28 Hnorhih rhoek neh thakthae rhoek boeih te kai taengla halo lah, kai loh nangmih te kan duem sak ni.
Kommer hid til mig alle, som lide Møje og ere besværede, og jeg vil give eder Hvile.
29 Ka hnamkun he na pum dongah phuei uh lamtah kamah taeng lamkah he cang uh. Muelhtuet neh thinko tlayae la ka om dongah na hinglu ham duemnah na hmuh uh ni.
Tager mit Aag paa eder, og lærer af mig; thi jeg er sagtmodig og ydmyg af Hjertet; saa skulle I finde Hvile for eders Sjæle.
30 Kai kah hnamkun tah kodam coeng tih ka hnophueih loh a yanghoep la om,” a ti.
Thi mit Aag er gavnligt, og min Byrde er let.”
