Marku 15
1 Khosoihham rhoek, patong rhoek, cadaek rhoek neh khoboei pum loh dawtletnah yueya tlek a saii uh. Jesuh te a khih uh phoeiah a khuen uh tih Pilat taengah a thak uh.
Og straks om Morgenen, da Ypperstepræsterne havde holdt Råd med de Ældste og de skriftkloge, hele Rådet, bandt de Jesus og førte ham bort og overgave ham til Pilatus.
2 Te vaengah Pilat loh Jesuh te, “Judah rhoek kah manghai la na om a? tila a dawt. Tedae Jesuh loh anih te a doo tih, “Namah long ni na ti,” a ti nah.
Og Pilatus spurgte ham: "Er du Jødernes Konge?" Og han svarede og sagde til ham: "Du siger det."
3 Khosoihham rhoek long khaw Jesuh te tholh muep a paelnaeh uh.
Og Ypperstepræsterne anklagede ham meget.
4 Te dongah Pilat loh Jesuh te koep a dawt tih, “Nang muep m'paelnaeh uh ke khat khaw na doo mahpawt nim? a ti nah.
Men Pilatus spurgte ham atter og sagde: "Svarer du slet intet? Se, hvor meget de anklage dig for!"
5 Tedae Jesuh loh a doo voel pawt dongah Pilat te a ngaihmang.
Men Jesus svarede ikke mere noget, så at Pilatus undrede sig.
6 Te vaengkah khotue takuem ah thongtla pakhat te a hoep tih ana hlah pah.
Men på Højtiden plejede han at løslade dem een Fange, hvilken de forlangte.
7 Te dongah rhalthoh rhoek neh a khoh Barabbas a ti te om. Anih loh olpungnah dongah ngawnnah a saii.
Men der var en, som hed Barabbas, der var fangen tillige med de Oprørere, som under Oprøret havde begået Mord
8 Hlangping te khaw cet uh tih a saii noek la amamih ham koe a bih uh.
Og Mængden gik op og begyndte at bede om, at han vilde gøre for dem, som han plejede.
9 Tedae Pilat loh amih te a doo tih, “Na ngaih uh nim, Judah manghai he nangmih ham kan hlah mako?” a ti nah.
Men Pilatus svarede dem og sagde: "Ville I, at jeg skal løslade eder Jødernes Konge?"
10 Uethnetnah dongah khosoihham rhoek loh anih taengla a voeih uh te a ming.
Thi han skønnede, at det var af Avind, at Ypperstepræsterne havde overgivet ham.
11 Tedae khosoihham rhoek loh hlangping te a hueh tih Barabbas te amih ham lat a hlah sak.
Men Ypperstepræsterne ophidsede Mængden til at bede om, at han hellere skulde løslade dem Barabbas.
12 Te dongah Pilat loh amih te a doo tih, “Te koinih Judah manghai la na khue uh te metla ka saii ham lae na ngaih uh?” koep a ti nah.
Men Pilatus svarede atter og sagde til dem: "Hvad ville I da, jeg skal gøre med ham, som I kalde Jødernes Konge?"
13 Te rhoek loh, “Anih te tai laeh,” tila koep pang uh.
Men de råbte atter: "Korsfæst ham!"
14 Tedae Pilat loh amih taengah, “Mebang boethae nim a saii?” a ti nah. Amih long khaw, “Anih te tai laeh,” tila bung pang uh.
Men Pilatus sagde til dem: "Hvad ondt har han da gjort?" Men de råbte højlydt: "Korsfæst ham!"
15 Pilat loh hlangping kolo la saii a ngaih dongah amih ham Barabbas te a hlah pah. Tedae Jesuh te a tam tih tai ham a paek.
Og da Pilatus vilde gøre Mængden tilpas, løslod han dem Barabbas; og Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at korsfæstes.
16 Te phoeiah rhalkap rhoek loh Jesuh te khoboeiyung a om nah vongup khuila a khuen uh tih caem te a pum la a hueh uh.
Men Stridsmændene førte ham ind i Gården, det vil sige Borgen, og de sammenkalde hele Vagtafdelingen.
17 Te phoeiah Jesuh te daidi neh a khuk uh tih hling rhuisam a vaeh uh te a khuem sakuh.
Og de iføre ham en Purpurkappe og flette en Tornekrone og sætte den på ham.
18 Te phoeiah, “Judah rhoek kah manghai na sading saeh,” tila Jesuh te kut koe a tuukuh.
Og de begyndte at hilse ham: "Hil være dig, du Jødernes Konge!"
19 Te phoeiah a lu te capu neh a boh uh tih a timthoeih uh. Khuklu te khaw cungkueng uh tih Jesuh te a bawk uh.
Og de sloge ham på Hovedet med et Rør og spyttede på ham og faldt på Knæ og tilbade ham.
20 Jesuh te a tamdaeng uh phoeiah daidi te a pit pauh. Te phoeiah a himbai te a bai sak uh tih tai hamla a khuen uh.
Og da de havde spottet ham, toge de Purpurkappen af ham og iførte ham hans egne Klæder. Og de føre ham ud for at korsfæste ham.
21 Te vaengah Kurena hlang Alexander neh Rufus kah a napa Simon lohma lamkah ha pawk tih pal khum rhoi dae Jesuh kah thinglam te koh sak ham khak a tanolh uh.
Og de tvinge en, som gik forbi, Simon fra Kyrene, som kom fra Marken, Aleksanders og Rufus's Fader, til af bære hans Kors.
22 Te phoeiah Jesuh te Golgotha hmuen la a khuen uh. Tekah te lurhuh hmuen ni a thuingaih.
Og de føre ham til det Sted Golgatha, det er udlagt: "Hovedskalsted"
23 Te vaengah myrrh misurtui te Jesuh a paek uh dae doe pawh.
Og de gave ham Vin at drikke med Myrra i; men han tog det ikke.
24 Jesuh te a tai uh phoeiah a himbai te a phen pa uh tih amamih khat khat loh a khuen ham te hmulung a naan uh.
Og de korsfæste ham, og de dele hans Klæder ved at kaste Lod om dem, hvad enhver skulde tage.
25 Khonoek pathum a lo vaengah Jesuh te a tai uh.
Men det var den tredje Time, da de korsfæstede ham.
26 Te phoeiah a paelnaehnah ming te a daek tih,” Judah Manghai,” la a khueh pah.
Og Overskriften med Beskyldningen imod ham var påskreven således: "Jødernes Konge".
27 Anih neh dingca panit te khaw bantang ah pakhat banvoei ah pakhat a tai uh.
Og de korsfæste to Røvere sammen med ham, en ved hans højre og en ved hans venstre Side.
28 Aka van paitai loh anih te a soehsal uh tih a lu a hinghuen uh.
Og Skriften blev opfyldt, som siger: "Og han blev regnet iblandt Overtrædere."
29 Te vaengah, “Aw bawkim te aka phae tih hnin thum ah aka sa,
Og de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede på deres Hoveder og sagde: "Tvi dig! du som nedbryder Templet og bygger det op i tre Dage;
30 Namah te khang uh lamtah thinglam lamkah rhum lah,” a ti na uh.
frels dig selv ved at stige ned af Korset!"
31 Khosoihham rhoek neh cadaek rhoek van long khaw a tamdaeng uh tih khat khat taengah, “A tloe rhoek te a khang dae amah aka khang uh thai pawh.
Ligeså spottede også Ypperstepræsterne indbyrdes tillige med de skriftkloge og sagde: "Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse.
32 Israel manghai Khrih thinglam lamkah rhum laeh, te daengah ni kan hmuh uh vetih kan tangnah u eh,” a ti nauh. A taengkah a tai uh long khaw Jesuh te a thuithet.
Kristus, Israels Konge - lad ham nu stige ned af Korset, for at vi kunne se det og, tro!" Også de, som vare korsfæstede med ham, hånede ham.
33 Khonoek parhuk a pha neh diklai pum ah yinnah loh khonoek pako duela a thing.
Og da den sjette Time var kommen, blev der Mørke over hele Landet indtil den niende Time.
34 Khovang khonoek pako vaengah Jesuh tah, “Eloi, Eloi lama sabakhthani?” tila a ol a len la pang. Te tah, “Ka Pathen, Ka Pathen, balae tih kai nan phap,” te ni a thuingaih.
Og ved den niende Time råbte Jesus med høj Røst og sagde: "Eloi! Eloi! Lama Sabaktani?" det er udlagt: "Min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?"
35 Te vaengah a taengkah aka pai khuikah a ngen loh a yaak uh tih, “Elijah a khue ke,” a ti uh.
Og nogle af dem, som stode hos, sagde, da de hørte det: "Se; han kalder på Elias."
36 Hlang pakhat aka yong loh caethum te yuthui neh a sul tih cungkui dongah a kaek. Te phoeiah Jesuh te a tul tih, “Hlah uh lamtah so uh lah sih, anih aka hla la Elijah ha pawk venim,” a ti.
Men en løb hen og fyldte en Svamp med Eddike og stak den på et Rør og gav ham at drikke og sagde: "Holdt! lader os se, om Elias kommer for at tage ham ned."
37 Te phoeiah Jesuh loh ol a len la a huel tih pat.
Men Jesus råbte med høj Røst og udåndede.
38 Te vaengah bawkim kah hniyan te a soi lamloh a hmui due panit la pawn.
Og Forhænget i Templet splittedes i to fra øverst til nederst.
39 Anih hmai ah aka pai rhalboei long khaw a pat te a hmuh vaengah, “Hekah hlang tah Pathen Capa rhep ni,” a ti.
Men da Høvedsmanden, som stod hos, lige over for ham, så, af han udåndede på denne Vis, sagde han: "Sandelig, dette Menneske var Guds Søn."
40 Te vaengah a hla lamkah aka dan huta rhoek khaw om uh. Amih khuiah Magadala Mary, a noe James neh Joses manu Mary neh Salome khaw om.
Men der var også Kvinder, som så til i Frastand, iblandt hvilke også vare Maria Magdalene og Maria, Jakob den Lilles og Joses's Moder, og Salome,
41 Amih tah Galilee ah a om vaeng lamkah loh Jesuh te a vai uh tih a khut uh. Te phoeiah a tloe, amah neh Jerusalem la aka luei rhoek khaw muep omuh.
hvilke også fulgte ham og tjente ham, da han var i Galilæa, og mange andre Kvinder, som vare gåede op til Jerusalem med ham.
42 Te phoeiah hlaem a pha coeng tih rhuengphongnah om. Te dongah te tah huetnah la om.
Og da det allerede var blevet Aften, (thi det var Beredelsesdag, det er Forsabbat, )
43 Te vaengah Arimathea lamkah khoboei hlangcong Joseph te ha pawk. Anih tah amah long khaw Pathen kah ram te aka lamtawn la om. Pilat taengah ngaingaih la cet tih Jesuh kah rhok te a bih.
kom Josef fra Arimathæa, en anset Rådsherre, som også selv forventede Guds Rige; han tog Mod til sig og gik ind til Pilatus og bad om Jesu Legeme.
44 Jesuh a duek tarha te Pilat khaw a ngaihmang. Te dongah rhalboei te a khue tih, “Duek dingrhae pawn nim ca,” tila a dawt.
Men Pilatus forundrede sig over, at han allerede skulde være død,
45 Rhalboei lamkah te a mingpha daengah rhok te Joseph a paek.
og han hidkaldte Høvedsmanden og spurgte ham, om han allerede nogen Tid havde været død; og da han fik det at vide af Høvedsmanden, skænkede han Josef Liget.
46 Te vaengah a himbai lai neh a hlak. Himbai te a yen phoeiah anih te hlan ah a khueh. Te tah lungpang dongah a thuk tangtae la om. Te phoeiah tah hlan rhai te lungto a paluet thil.
Og denne købte et fint Linklæde, tog ham ned, svøbte ham i Linklædet og lagde ham i en Grav, som var udhugget i en Klippe, og han, væltede en Sten for Indgangen til Graven.
47 Magadala Mary neh Joses manu Mary long khaw a khueh nah te a hmuh.
Men Maria Magdalene og Maria, Joses's Moder, så, hvor ham blev lagt.
