< Luka 1 >

1 Mamih taengah aka soep tangtae hno kah cilol te muep a thuep tih boelrhai vaengah,
Efterdi mange have taget sig for at forfatte en Beretning om de Ting, som ere fuldbyrdede iblandt os,
2 oltak kah tueihyoeih la aka om rhoek neh a tongcuek lamloh loh aka hmu rhep rhoek loh mamih taengah m'paek uh vanbangla,
således som de, der fra Begyndelsen bleve Øjenvidner og Ordets Tjenere, have overleveret os:
3 kai khaw khaeh khaeh boeih ka thuep koep tih hlangcong Theophilu nang taengah daek ham tluep ka poek.
så har også jeg besluttet, efter nøje at have gennemgået alt forfra, at nedskrive det for dig i Orden, mægtigste Theofilus!
4 Te daengah ni hiluepnah ol loh n'thuituen te khaw na ming eh.
for at du kan erkende Pålideligheden af de Ting, hvorom du er bleven mundtligt undervist.
5 Judea manghai Herod tue vaeng ah, Abijah rhoihui khosoih pakhat, a ming ah Zekhariah te om tih Elizabeth aka ming nah Aaron canu te a yuu nah.
I de Dage, da Herodes var Konge i Judæa, var der en Præst af Abias Skifte, ved Navn Sakarias; og han havde en Hustru af Arons Døtre, og hendes Navn var Elisabeth.
6 Pathen hmaiah a dueng la bok om rhoi. Boeipa kah rhilam neh olpaek cungkuem dongah cuemthuek la pongpa rhoi.
Men de vare begge retfærdige for Gud og vandrede udadlelige i alle Herrens Bud og Forskrifter.
7 Tedae Elizabeth tah cakol la om tih camoe a om kolla a kum khaw patong la bok om rhoi coeng.
Og de havde intet Barn, efterdi Elisabeth var ufrugtbar, og de vare begge fremrykkede i Alder.
8 Pathen hmaiah a khosoih vaengkah bangla anih rhoihui te aitlaeng loh a pha.
Men det skete, medens han efter sit Skiftes Orden gjorde Præstetjeneste for Gud,
9 Khosoih kah khosing bangla, Boeipa kah bawkim khuiah kun tih hmueihphum ham a yo.
tilfaldt det ham efter Præstetjenestens Sædvane at gå ind i Herrens Tempel og bringe Røgelseofferet.
10 Bo-ul tue vaengah pilnam khuikah aka om rhaengpuei boeih khaw poeng ah thangthui uh.
Og hele Folkets Mængde holdt Bøn udenfor i Røgelseofferets Time.
11 Te vaengah Boeipa kah puencawn tah a taengah a phoe pah tih bo-ul hmueihtuk kah bantang ah pai.
Men en Herrens Engel viste sig for ham, stående ved den højre Side af Røgelsesalteret.
12 Zekhariah loh a thuen doela a sawt dongah rhihnah loh anih a tlak thil.
Og da Sakarias så ham, forfærdedes han, og Frygt faldt over ham.
13 Tedae anih te puencawn pakhat loh, “Zekhariah rhih boeh, nang kah rhenbihnah te a hnatun coeng dongah na yuu Elizabeth loh nang ham capa pakhat han cun vetih, a ming te Johan la na khue ni.
Men Engelen sagde til ham: "Frygt ikke, Sakarias! thi din Bøn er hørt, og din Hustru Elisabeth skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Johannes.
14 Nang ham omngaihnah neh kohoenah la om vetih anih kah rhuirhong dongah boeih omngaih uh ni.
Og han skal blive dig til Glæde og Fryd, og mange skulle glædes over hans Fødsel;
15 Boeipa hmaiah a len la om vetih, misurtui neh yu te o loengloeng mahpawh. A manu bung khuiah a om vaengah Mueihla Cim neh baetawt ni.
thi han skal være stor for Herren. Og Vin og stærk Drik skal han ej drikke, og han skal fyldes med den Helligånd alt fra Moders Liv,
16 Israel ca rhoek te a Boeipa Pathen taengla muep a mael puei ni.
og mange af Israels Børn skal han omvende til Herren deres Gud.
17 Anih tah a hmaiah Elijah kah mueihla neh thaomnah dongah lamhma ni. Pa rhoek kah thinko te ca rhoek taengla, lokhak rhoek te aka dueng lungcueinah dongla mael ni. Rhoekbah tangtae pilnam tah Boeipa ham a hmoel ni,” a ti nah.
Og han skal gå foran for ham i Elias's Ånd og Kraft for at vende Fædres Hjerter til Børn og genstridige til retfærdiges Sind for at berede Herren et velskikket folk."
18 Te phoeiah Zekhariah loh puencawn taengah, “Hekah he Ba nen lae ka ming eh? Kai tah patong la ka om coeng tih ka yuu khaw a kum te ham coeng,” a ti nah.
Og Sakarias sagde til Engelen: "Hvorpå skal jeg kende dette? thi jeg er gammel, og min Hustru er fremrykket i Alder."
19 Te dongah puencawn loh anih te a doo tih, “Kai tah Pathen hmaiah aka pai Gabriel ni, nang taengah he rhoek he phong ham neh thui ham n'tueih.
Og Engelen svarede og sagde til ham: "Jeg er Gabriel, som står for Guds Åsyn, og jeg er udsendt for at tale til dig og for at forkynde dig dette Glædesbudskab.
20 Tedae kai ol te na tangnah pawt dongah he he a soep nah khohnin duela olmueh la na om vetih na cal thai mahpawh ne. Amah tue ah ka ol te soep bit ni,” a ti nah.
Og se, du skal blive stum og ikke kunne tale indtil den Dag, da dette sker, fordi du ikke troede mine Ord, som dog skulle fuldbyrdes i deres Tid,"
21 Te vaengah Zekhariah te aka lamso pilnam a om dongah bawkim khuiah a di te a ngaihmang uh.
Og folket biede efter Sakarias, og de undrede sig over, at han tøvede i Templet.
22 Ha thoeng vaengah tah amih te voek thai voel pawh. Te dongah bawkim khuiah a mangthui a hmuh coeng tila a ming uh. Te dongah Zekhriah loh amih taengah a lu a thuk tih olmueh la phat om.
Og da han kom ud, kunde han ikke tale til dem, og de forstode, at han havde set et Syn i Templet; og han gjorde Tegn til dem og forblev stum.
23 Amah kah thothueng khohnin te a cup la a om phoeiah tah amah im la cet.
Og det skete, da hans Tjenestes Dage vare fuldendte, gik han hjem til sit Hus.
24 Te khohnin phoeiah a yuu Elizabeth te vawn tih amah khaw hla nga thuh uh.
Men efter disse Dage blev hans Hustru Elisabeth frugtsommelig, og hun skjulte sig fem Måneder og sagde:
25 “Boeipa loh kai ham hnin at neh a saii tangloeng coeng, te nen ni hlang lakliah kai dogkah hnaelnah te khoe hamla n'hip,” a ti.
"Således har Herren gjort imod mig i de Dage, da han så til mig for at borttage min Skam iblandt Mennesker:"
26 Hla rhuk dongah Pathen taeng lamkah puencawn Gabriel te Galilee khopuei, a ming ah Nazareth la a tueih.
Men i den sjette Måned blev Engelen Gabriel sendt fra Gud til en By i Galilæa, som hedder Nazareth,
27 David imkhui kah hlang pakhat, a ming ah Joseph ham te oila a bae pah. Oila ming tah Mary ni.
til en Jomfru, som var trolovet med en Mand ved Navn Josef, af Davids Hus; og Jomfruens Navn var Maria.
28 Te phoeiah huta taengla kun tih, “A lungvat tangtae aw, omngaih lah, Boeipa tah nang taengah om pai,” a ti nah.
Og Engelen kom ind til hende og sagde: "Hil være dig, du benådede, Herren er med dig, du velsignede iblandt Kvinder!"
29 Tedae Mary te tekah olka dongah konglong ngaihit la om tih te toidalnah loh metla a om eh tila a poek.
Men hun blev forfærdet over den Tale, og hun tænkte, hvad dette skulde være for en Hilsen.
30 Puencawn loh anih te, “Mary rhih boeh, Pathen taengkah lungvatnah na dang coeng te.
Og Engelen sagde til hende: "Frygt ikke, Maria! thi du har fundet Nåde hos Gud.
31 Te dongah bungvawn neh na yom tih capa na cun vaengah a ming te Jesuh sui ne.
Og se, du skal undfange og føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus.
32 Anih tah tanglue la om vetih Khohni capa tila a khue ni. Boeipa Pathen loh anih te a napa David kah ngolkhoel te a paek ni.
Han skal være stor og kaldes den Højestes Søn; og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders Trone.
33 Jakob im ah kumhal due manghai pawn ni. A ram te khaw bawt ti om mahpawh,” a ti nah. (aiōn g165)
Og han skal være Konge over Jakobs Hus evindelig, og der skal ikke være Ende på hans Kongedømme." (aiōn g165)
34 Te vaengah Mary loh puencawn taengah, “Hekah he metlam a om eh? tongpa khaw ka ming moenih,” a ti nah.
Men Maria sagde til Engelen: "Hvorledes skal dette gå til, efterdi jeg ikke ved af nogen Mand?"
35 Te dongah anih te puencawn loh a doo tih, “Mueihla Cim loh nang n'thoeng thil vetih, Khohni kah thaomnah te nang m'muek sak ni. Te dongah na cun te aka cim Pathen Capa tila a khue bal ni.
Og Engelen svarede og sagde til hende: Den Helligånd skal komme over dig, og den Højestes Kraft skal overskygge dig; derfor skal også det hellige, som fødes, kaldes Guds Søn.
36 Te phoeiah namah huiko Elizabeth te a patong soiah, camoe a yom van coeng ke. Te dongah cakol la a khue te tahae ah hla rhuk lo coeng.
Og se, Elisabeth din Frænke, også hun har undfanget en Søn i sin Alderdom, og denne Måned er den sjette for hende, som kaldes ufrugtbar.
37 Pathen kah olka boeih long tah a tloel nah moenih,” a ti nah.
Thi intet vil være umuligt for Gud."
38 Te dongah Mary loh, “Boeipa kah salnu he, na olka bangla kai taengah om saeh,” a ti nah. Te phoeiah puencawn tah anih taeng lamloh nong.
Men Maria sagde: "Se, jeg er Herrens Tjenerinde; mig ske efter dit Ord!" Og Engelen skiltes fra hende.
39 Mary tah tekah khohnin ah thoo tih tlang kah Judah kho ah thahluenah neh cet.
Men Maria stod op i de samme Dage og drog skyndsomt til Bjergegnen til en By i Juda.
40 Zekhariah im khuiah kun tih Elizabeth te a voek.
Og hun kom ind i Sakarias's Hus og hilste Elisabeth.
41 Mary kah toidalnah te Elizabeth loh a yaak vaengah a bung khuikah cahni te soipet tih Elizabeth khaw Mueihla Cim neh baetawt.
Og det skete, da Elisabeth hørte Marias Hilsen, sprang Fosteret i hendes Liv. Og Elisabeth blev fyldt med den Helligånd
42 Te vaengah tamlung neh pang khungdaeng tih, “Nang tah huta rhoek lakliah na yoethen coeng tih, nang bung kah a thaih te a yoethen coeng.
og råbte med høj Røst og sagde: "Velsignet er du iblandt Kvinder! og velsignet er dit Livs Frugt!
43 Kai aih he metlam nim, ka boeipa kah a manu kai taengla ha pawk tarha he?
Og hvorledes times dette mig, at min Herres Moder kommer til mig?
44 Nang kah toidalnah ol te ka hna khuiah a kun vaengah tah, ka bung khuikah cahni loh kohoenah neh soipet he.
Thi se, da din Hilsens Røst nåede mine Øren, sprang Fosteret i mit Liv med Fryd.
45 Te dongah Boeipa loh a thui te hmakhahnah om ni tila aka tangnah tah a yoethen,” a ti nah.
Og salig er hun, som troede; thi det skal fuldkommes, hvad der er sagt hende af Herren,"
46 Mary long khaw, “Boeipa te ka hinglu loh a oep.
Og Maria sagde: "Min Sjæl ophøjer Herren;
47 Ka mueihla tah ka khangkung Pathen dongah hlampan coeng.
og min Ånd fryder sig over Gud, min Frelser;
48 A salnu mathoe he a paelki thil coeng dongah tahae lamkah tah cadil boeih loh kai ng'uem uh pawn ni.
thi han har set til sin Tjenerindes Ringhed. Thi se, nu herefter skulle alle Slægter prise mig salig,
49 Kai taengah thaom tloe la a saii dongah, a ming tah cim pai saeh.
fordi den mægtige har gjort store Ting imod mig. Og hans Navn er helligt;
50 A rhennah tah amah aka rhih rhoek kah cadil cahma ham ni.
og hans Barmhjertighed varer fra Slægt til Slægt over dem, som frygte ham.
51 A ban neh a thaomnah a saii, a thinko kopoek ah buhueng aka pom te a taekyak.
Han har øvet Vælde med sin Arm; han har adspredt dem, som ere hovmodige i deres Hjertes Tanke.
52 Mangpa rhoek a ngolkhoel lamloh a hlak tih, tlayae rhoek te a pomsang.
Han har nedstødt mægtige fra Troner og ophøjet ringe.
53 Bungpong rhoek te hno then neh a hah sak tih, khuehtawn rhoek a tlongtlai la a tueih.
Hungrige har han mættet med gode Gaver, og rige har han sendt tomhændede bort.
54 Boeipa loh a rhennah te anih taengah a khueh tih, a oep te a huiko neh imben loh a yaak vaengah anih te a omngaih puei uh.
Han har taget sig af sin Tjener Israel for at ihukomme Barmhjertighed
55 A pa rhoek taengah a thui bangla, Abraham neh a tiingan taengah kumhal duela a khueh,” a ti. (aiōn g165)
imod Abraham og hans Sæd til evig Tid, således som han talte til vore Fædre." (aiōn g165)
56 Mary te Elizabeth neh hla thum tluk hmaih a naeh phoeiah amah im la bal.
Og Maria blev hos hende omtrent tre Måneder, og hun drog til sit Hjem igen.
57 Elizabeth te a om tue a pha coeng tih capa a cun.
Men for Elisabeth fuldkommedes Tiden til, at hun skulde føde, og hun fødte en Søn.
58 Boeipa loh a rhennah te anih taengah a khueh tih, a oep te a huiko neh imben loh a yaak vaengah anih te a omngaih puei uh.
Og hendes Naboer og Slægtninge hørte, at Herren havde gjort sin Barmhjertighed stor imod hende, og de glædede sig med hende.
59 Khohnin hnin rhet a lo vaengah camoe te yahvinrhet ham cet uh. Te vaengah anih te a napa ming Zekhariah la a khue uh.
Og det skete på den ottende Dag, da kom de for at omskære Barnet; og de vilde kalde det Sakarias efter Faderens Navn.
60 Tedae a manu loh a doo tih, “Moenih, Johan la a khue ni,” a ti nah.
Og hans Moder svarede og sagde: "Nej, han skal kaldes Johannes."
61 Te vaengah anih taengah, “Hekah ming la a khue te na cako khuiah a om pawt ah,” a ti na uh.
Og de sagde til hende: "Der er ingen i din Slægt, som kaldes med dette Navn."
62 Camoe metla khue a ngaih poek tila a napa te a yavaih uh.
Men de gjorde Tegn til hans Fader om, hvad han vilde, det skulde kaldes.
63 Te vaengah cabael a hoe tih a daek hatah, “A ming tah Johan ni,” a ti tih boeih a ngaihmang uh.
Og han forlangte en Tavle og skrev disse Ord: "Johannes er hans Navn." Og de undrede sig alle.
64 Te vaengah a hmui, a lai te khaw pahoi a khui pah dongah cal tih Pathen te a uem.
Men straks oplodes hans Mund og hans Tunge, og han talte og priste Gud.
65 Te vaengah amih tolvael rhoek boeih te rhihnah loh a pai thil. Te dongah hekah olka loh Judah tlang tom te boeih a ngae uh.
Og der kom en Frygt over alle, som boede omkring dem, og alt dette rygtedes over hele Judæas Bjergegn.
66 Aka ya boeih loh a thinko khuiah a dueh uh tih, “Hekah camoe he metlam nim a om ve?” a ti uh. Tedae Boeipa kah kut loh anih te a om puei.
Og alle, som hørte det, lagde sig det på Hjerte og sagde: "Hvad mon der skal blive af dette Barn?" Thi Herrens Hånd var med ham.
67 A napa Zekhariah tah Mueihla Cim neh a baetawt.
Og Sakarias, hans Fader, blev fyldt med den Helligånd, og han profeterede og sagde:
68 Te dongah a olphong neh, “A pilnam te a hip tih tlannah a saii dongah, Israel Pathen Boeipa tah uemom pai saeh.
"Lovet være Herren, Israels Gud! thi han har besøgt og forløst sit Folk
69 A taengom David im khuiah mamih ham khangnah ki a thoh sak.
og har oprejst os et Frelsens Horn" i sin Tjener Davids Hus,
70 Khosuen lamloh a tonghma ciim rhoek kah ka dongah a thui vanbangla, (aiōn g165)
således som han talte ved sine hellige Profeters Mund fra fordums Tid, (aiōn g165)
71 Mamih kah rhal rhoek neh mamih aka hmuhuet rhoek boeih kut lamkah khangnah,
en Frelse fra vore Fjender og fra alle deres Hånd, som hade os,
72 a pa rhoek taengah rhennah tueng sak ham neh a paipi ciim te poek sak ham,
for at gøre Barmhjertighed imod vore Fædre og ihukomme sin hellige Pagt,
73 a pa Abraham taengah olhlo neh a toemngam te mamih paek ham,
den Ed, som han svor vor Fader Abraham, at han vilde give os,
74 amah taengah thothueng hamla rhal kut lamloh hoel n'hlawt coeng.
at vi, friede fra vore Fjenders Hånd, skulde tjene ham uden Frygt,
75 mamih kah khohnin rhoek boeih te amah hmaiah duengnah neh cimcaihnah ham ni.
i Hellighed og Retfærdighed for hans Åsyn, alle vore Dage.
76 Te phoeiah, camoe, nang tah Khohni tonghma la n'khue vetih a longpuei rhoekbah ham Boeipa hmaiah na lamhma ni.
Men også du, Barnlille! skal kaldes den Højestes Profet; thi du skal gå foran for Herrens Åsyn for at berede hans Veje,
77 Amih kah tholh khodawkngainah rhangneh a pilnam taengah khangnah mingnah a paek ni.
for at give hans Folk Erkendelse af Frelse ved deres Synders Forladelse,
78 Mamih Pathen kah rhehnah om. Te nen te a sang lamkah khothoeng loh mamih n'hip.
for vor Guds inderlige Barmhjertigheds Skyld, ved hvilken Lyset fra det høje har besøgt os
79 Dueknah mueihlip neh yinnah khuiah aka ngol rhoek ham te a tue vetih, mamih kah kho te ngaimongnah longpuei la hoihaeng ham ni,” a ti.
for at skinne for dem, som sidde i Mørke og i Dødens Skygge, for at lede vore Fødder ind på Fredens Vej,"
80 Camoe tah rhoeng tih mueihla ah khaw rhaang. Te dongah Israel taengah a phoenah khohnin duela khosoek ah om.
Men Barnet voksede og blev styrket i Ånden; og han var i Ørkenerne indtil den Dag, da han trådte frem for Israel.

< Luka 1 >