Luka 22
1 Yoom a ti uh vaidamding khotue tah yoei coeng.
Men de usyrede Brøds Højtid, som kaldes Påske, nærmede sig.
2 Te vaengah khosoihham rhoek neh cadaek rhoek loh pilnam te loei a rhih uh dongah Jesuh metla ng'ngawn eh tila a mae uh.
Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte, hvorledes de kunde slå ham ihjel; thi de frygtede for Folket.
3 Te vaengah Satan loh hlainit khuikah hlangmi pakhat la aka om Iskariot a ti uh Judas te a kun thil.
Men Satan gik ind i Judas, som kaldes Iskariot og var en af de tolv.
4 Te dongah cet tih amih taengla Jesuh metla a voeih ham khaw khosoihham rhoek neh imtawt boei rhoek te a voek.
Og han gik hen og talte med Ypperstepræsterne og Høvedsmændene om, hvorledes han vilde forråde ham til dem.
5 Te vaengah a uem uh tih anih te tangka paek ham a kotluep uh.
Og de bleve glade og lovede at give ham Penge.
6 Ko a tluep puei tih, amih hlangping kah mikvoelh ah Jesuh voeih ham a tuethen te a dawn.
Og han tilsagde det; og han søgte Lejlighed til at forråde ham til dem uden Opløb.
7 Vaidamding khohnin tah a pha coeng. Te vaengah yoom te ngawn ham a kuek.
Men de usyrede Brøds Dag kom, på hvilken man skulde slagte Påskelammet.
8 Te dongah Peter neh Johan te a tueih tih, “Cet rhoi lamtah mamih kah yoom n'caak ham te rhoekbah rhoi,” a ti nah.
Og han udsendte Peter og Johannes og sagde: "Går hen og bereder os Påskelammet, at vi kunne spise det."
9 Amih rhoi long khaw amah taengah, “Melam saii ham na ngaih?” a ti nah.
Men de sagde til ham: "Hvor vil du, at vi skulle berede det?"
10 Jesuh loh amih rhoi te, “Khopuei la na kun rhoi vaengah, tuitang dongah tui aka phuei hlang pakhat loh nangmih rhoi te n'doe ni. Anih loh a kun thil im duela anih te vai rhoi ne.
Men han sagde til dem: "Se, når I ere komne ind i Staden, skal der møde eder en Mand, som bærer en Vandkrukke; følger ham til Huset, hvor han går ind,
11 Te phoeiah im kungmah te, ‘Nang taengah saya loh, “Yinpanah tah melam a om, te ah te ka hnukbang rhoek te Yoom ka caak puei mai eh,” a ti,’ ti nah.
og I skulle sige til Husbonden i Huset: Mesteren siger: Hvor er det Herberge, hvor jeg kan spise Påskelammet med mine Disciple?
12 Anih loh imhman aka ka te a khoem tangtae la nangmih rhoi n'tueng bitni, te ah te rhoekbah rhoi,” a ti nah.
Og han skal vise eder en stor Sal opdækket; der skulle I berede det."
13 A caeh rhoi vaengah a ti nah bangla a hmuh rhoi tih Yoom te a rhoekbah rhoi.
Og de gik hen og fandt det således, som han havde sagt dem; og de beredte Påskelammet.
14 A tue loh a pha vaengah, amah taengkah caeltueih rhoek te a ngol puei.
Og da Timen kom, satte han sig til Bords, og Apostlene med ham.
15 Te phoeiah amih te, “Ka patang hlanah nangmih neh Yoom caak ham he thincavat la ka hue.
Og han sagde til dem: "Jeg har hjerteligt længtes efter at spise dette Påskelam med eder, førend jeg lider.
16 Nangmih taengah kan thui, Pathen kah ram ah a soep hlan atah he he ka ca voel mahpawh,” a ti nah.
Thi jeg siger eder, at jeg skal ingen Sinde mere spise det, førend det bliver fuldkommet i Guds Rige."
17 Boengloeng te a loh tih a uem phoeiah, “He he lo uh lamtah namamih te tael uh thae.
Og han tog en Kalk, takkede og sagde: "Tager dette, og deler det imellem eder!
18 Nangmih taengah ka thui, tahae lamloh Pathen ram a pai hlan khuiah misur thaih te ka o voel mahpawh,” a ti nah.
Thi jeg siger eder, at fra nu af skal jeg ikke drikke af Vintræets Frugt, førend Guds Rige kommer."
19 Vaidam te a loh tih a uem phoeiah a aeh tih amih te a paek. Te vaengah, “He tah nangmih hamla ka paek ka pum ni. Kai poekkoepnah neh he he saii uh,” a ti nah.
Og han tog Brød, takkede og brød det og gav dem det og sagde: "Dette er mit Legeme, det, som gives for eder; gører dette til min Ihukommelse!"
20 Te vanbangla boengloeng te khaw a vael uh tih, “He boengloeng tah ka thii dongkah paipi thai ni, te tah nangmih ham long coeng.
Ligeså tog han også Kalken efter Aftensmåltidet og sagde: "Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod, det, som udgydes for eder.
21 Tedae caboei dongah kamah aka om puei kah a kut loh kamah m'voeih coeng he.
Men se, hans Hånd, som forråder mig, er her på Bordet hos mig.
22 Hlang Capa tah a hmoel tangtae bangla cet pai dae, anih dongah hlang aka voei hlang te tah anunae,” a ti.
Thi Menneskesønnen går bort, som det er beskikket; dog ve det Menneske, ved hvem han bliver forrådt!"
23 Te dongah te bang saii hamla aka caii te amih lakli ah u lam nim a pawk ve tila amamih khuiah koe oelh uh thae.
Og de begyndte at spørge hverandre indbyrdes om, hvem af dem det dog kunde være, som skulde gøre dette.
24 Te vaengah amih khuiah tanglue la om ham aka koih te unim tila, amamih khuiah tuituknah khaw om.
Men der opstod også en Trætte iblandt dem om, hvem at dem der måtte synes at være den største.
25 Tedae amih taengah Jesuh loh, “Namtom manghai rhoek loh amih a tulnoi uh tih a buem rhapsat te hlangrhoei rhoek la a khue uh.
Men han sagde til dem: "Folkenes Konger herske over dem, og de, som bruge Myndighed over dem, kaldes deres Velgørere.
26 Tedae nangmih tah te tlam moenih, nangmih khuiah aka tanglue loh a noe bangla om saeh, hlang aka mawt long khaw aka thotat la om saeh.
I derimod ikke således; men den ældste iblandt eder blive som den yngste, og Føreren som den, der tjener.
27 Te dongah aka vael neh aka thothat khuiah ulae aka tanglue? Aka vael te moenih a? Tedae kai tah nangmih lakli ah aka thotat lam ni ka om.
Thi hvem er størst: den, som sidder til Bords? eller den, som tjener? Mon ikke den, som sidder til Bords? Men jeg er iblandt eder som den, der tjener.
28 Nangmih tah kai kah cuekhalhnah khuikah he kai neh aka tukkai la na om uh.
Men I ere de, som have holdt ud med mig i mine Fristelser.
29 Ram te a pa loh kai taengah a hal bangla nangmih taengah kai loh kang hal coeng.
Og ligesom min Fader har tildelt mig Kongedømme, tildeler jeg eder
30 Te daengah ni ka ram kah ka caboei dongah na caak na ok uh eh. Te vaengah Israel kah lai aka tloek koca hlainit te ngolkhoel soah na ngol thil uh ni.”
at skulle spise og drikke ved mit Bord i mit Rige og sidde på Troner og dømme Israels tolv Stammer."
31 “Simon, Simon, Satan loh cang bangla hlaih ham nangmih n'laem coeng te.
Men Herren sagde: "Simon, Simon! se, Satan begærede eder for at sigte eder som Hvede.
32 Kai tah nang kah tangnah te a muei pawt ham ni nang ham ka thangthui. Tedae na bal vaengah na manuca rhoek te duel nawn,” a ti nah.
Men jeg bad for dig, at din Tro ikke skal svigte; og når du engang omvender dig, da styrk dine Brødre!"
33 Tedae Simon loh, “Boeipa, namah nen tah thongim neh duek paan ham khaw sikim la ka om ngawn,” a ti nah.
Men han sagde til ham: "Herre! jeg er rede til at gå med dig både i Fængsel og i Døden."
34 Jesuh loh, “Peter, namah taengah kan thui, kai hmat hamla voeithum na huek uh hlan atah tihnin ah ai khong mahpawh,” a ti nah.
Men han sagde: "Peter! jeg siger dig: Hanen skal ikke gale i Dag, førend du tre Gange har nægtet, at du kender mig."
35 Te phoeiah amih te, “Sungkoi, sungsa neh khokhom khuen kolla nangmih kan tueih vaengah pakhat khaw na hlavawt uh pawt nim?” a ti nah. Te vaengah amih loh, “Om pawh,” a ti uh.
Og han sagde til dem: "Da jeg udsendte eder uden Pung og Taske og Sko, manglede I da noget?" Og de sagde: "Intet."
36 Te phoeiah amih te, “Tedae tahae atah, sungkoi aka khueh loh khuen saeh, sungsa khaw khuen saeh. Aka khueh pawt loh a himbai te yoi saeh lamtah cunghang lai saeh.
Men han sagde til dem: "Men nu, den, som har en Pung, tage den med, ligeså også en Taske; og den, som ikke har noget Sværd, sælge sin Kappe og købe et!
37 Nangmih ham kan thui, a daek tangtae te kai soah a soep ham a kuek. ‘Anih te lailak rhoek neh a tae thil,’ a ti, kai kawng loh hmakhah a pha,” a ti nah.
Thi jeg siger eder: Det, som er skrevet, bør opfyldes på mig, dette: "Og han blev regnet iblandt Overtrædere;" thi også med mig har det en Ende."
38 Te vaengah amih loh, “Boeipa, cunghang yungnit om he,” a ti na uh. Te dongah Jesuh loh amih te, “Rhoeh coeng te,” a ti nah.
Men de sagde: "Herre! se, her er to Sværd." Men han sagde til dem: "Det er nok."
39 A khosing vanbangla cet tih Olive tlang te a paan. Te vaengah hnukbang rhoek long khaw anih te a vai uh.
Og han gik ud og gik efter sin Sædvane til Oliebjerget; men også Disciplene fulgte ham.
40 A hmuen a pha vaengah amih te, “Cuekhalhnah khuiah kun pawt ham thangthui uh,” a ti nah.
Men da han kom til Stedet, sagde han til dem: "Beder om ikke at falde i Fristelse."
41 Te phoeiah Jesuh tah amih taeng lamloh lungto dongat tluk ah khoe uh tih, khuklu cungkueng neh thangthui.
Og han rev sig løs fra dem, så meget som et Stenkast, og faldt på Knæ, bad og sagde:
42 Te vaengah, “A pa, na ngaih atah boengloeng he, kai taeng lamkah loh khoe mai. Tedae kai kongaih boel saeh lamtah namah kongaih la om saeh,” a ti.
"Fader, vilde du dog tage denne Kalk fra mig! dog ske ikke min Villie, men din!"
43 Te vaengah vaan lamkah puencawn te a taengah phoe tih anih te thaa a cong pah.
Men en Engel fra Himmelen viste sig for ham og styrkede ham.
44 A thangthui te khaw thingthuelnah la mat a om pah. A hlantui khaw a thii cip bangla a om pah tih diklai la a bo pah.
Og da han var i Dødsangst, bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdråber, der faldt ned på Jorden.
45 Thangthuinah lamloh thoo tih hnukbang rhoek taengla a pawk vaengah a kothaenah lamloh a ih uh te a hmuh.
Og da han stod op fra Bønnen og kom til Disciplene, fandt han dem sovende af Bedrøvelse.
46 Te dongah amih te, “Balae tih na ih uh? Thoo uh lamtah thangthui uh, te daengah ni cuekhalhnah khuila na kun uh pawt eh,” a ti nah.
Og han sagde til dem: "Hvorfor sove I? Står op og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse."
47 A thui vaengah hlangping tarha ha pawk. Te vaengah hlainit khuikah pakhat Judas a ti long te amih hmaiah a lamhma pah tih Jesuh te mok hamla a paan.
Medens han endnu talte, se, da kom der en Skare; og han, som hed Judas, en af de tolv, gik foran dem og nærmede sig til Jesus for at kysse ham.
48 Tedae Jesuh loh amah te, “Judas, moknah mai neh hlang capa te na voeih nama?” a ti nah.
Men Jesus sagde til ham: "Judas! forråder du Menneskesønnen med et Kys?"
49 A taengkah rhoek loh a hmuh uh vaengah aka om ham te, “Boeipa, cunghang neh ka boeng uh koinih ta,” a ti na uh.
Men da de, som vare omkring ham, så, hvad der vilde ske, sagde de: "Herre! skulle vi slå til med Sværd?"
50 Te dongah amih khuikah pakhat loh khosoihham kah sal te a boeng tih a bantang hna a pat pah.
Og en af dem slog Ypperstepræstens Tjener og afhuggede hans højre Øre.
51 Tedae Jesuh loh a doo tih, “Te te hlah laeh,” a ti nah. Te phoeiah a hna te a taek pah tih a hoeih sak.
Men Jesus tog til Orde og sagde: "Lad dem gøre også dette!" Og han rørte ved hans Øre og lægte ham.
52 Te phoeiah Jesuh loh amah taengla aka pawk khosoihham rhoek neh bawkim kah imtawt boei rhoek, patong rhoek taengah, “Dingca a, cunghang neh thingboeng neh na caeh thil uh.
Men Jesus sagde til Ypperstepræsterne og Høvedsmændene for Helligdommen og de ældste, som vare komne til ham: "I ere gåede ud som imod en Røver med Sværd og Knipler.
53 Hnin takuem bawkim khuiah nangmih taengah ka om tih kai soah kut na thueng uh moenih. Tedae tahae tue neh yinnah kah saithainah tah nangmih ah om,” a ti nah.
Da jeg var daglig hos eder i Helligdommen, udrakte I ikke Hænderne imod mig; men dette er eders Time og Mørkets Magt."
54 Jesuh te a tuuk uh phoeiah a mawt uh tih khosoihham im khuila a khuen uh. Tedae Peter long tah soeisoei a vai.
Og de grebe ham og førte ham bort og bragte ham ind i Ypperstepræstens Hus; men Peter fulgte efter i Frastand.
55 Te vaengah imtol kah a laklung ah hmai a toih uh tih a ngoltun uh hatah Peter khaw amih lakli ah ngol van.
Og de tændte en Ild midt i Gården og satte sig sammen, og Peter sad midt iblandt dem.
56 Tedae hmaivang ah aka ngol salnu pakhat loh anih a hmuh vaengah a hmaitang tih, “He khaw he anih taengah om,” a ti nah.
Men en Pige så ham sidde i Lysskæret og stirrede på ham og sagde: "Også denne var med ham."
57 Tedae Peter loh basa tih, “Anih, ka ming moenih, huta,” a ti nah.
Men han fornægtede ham og sagde: "Jeg kender ham ikke. Kvinde!"
58 Rhaih a om phoeiah pakhat loh anih te hmuh tih, “Nang khaw amih taengah na om van,” a ti nah. Tedae Peter loh, “Hlang khaw he, kai ka om moenih,” a ti nah.
Og lidt derefter så en anden ham og sagde: "Også du er en af dem." Men Peter sagde: "Menneske! det er jeg ikke."
59 Khonoek pakhat tluk a koe phoeiah a tloe pakhat loh, “Oltak ni, he khaw anih taengah om ta, amah khaw Galilee hlang ni,” rhap a ti nah.
Og omtrent en Time derefter forsikrede en anden det og sagde: "I Sandhed, også denne var med ham; han er jo også en Galilæer."
60 Tedae Peter loh, “Hlang khaw he, banim na thui ka ming moenih,” a ti nah. Te tlam te a thui li vaengah ai pahoi khong.
Men Peter sagde: "Menneske! jeg forstår ikke, hvad du siger." Og straks, medens han endnu talte. galede Hanen.
61 Te vaengah Peter te Boeipa loh a mael thil tih a sawt. Te daengah, “Tihnin kah ai a khong hlanah kai voeithum nan huek uh tak ni,” a ti nah vaengkah Boeipa ol te Peter loh a thoelh.
Og Herren vendte sig og så på Peter; og Peter kom Herrens Ord i Hu, hvorledes han havde sagt til ham: "Førend Hanen galer i Dag, skal du fornægte mig tre Gange."
62 Te dongah phawn cet tih hlawk hlawk rhap.
Og han gik udenfor og græd bitterligt.
63 Jesuh te hlang rhoek loh a et uh phoeiah a tamdaeng uh tih a boh uh.
Og de Mænd, som holdt Jesus, spottede ham og sloge ham;
64 Amah te a khuk uh tih a dawt uh vaengah, “Nang aka bael te unim phong lah,” a ti na uh.
og de kastede et Klæde over ham og spurgte ham og sagde: "Profeter! hvem var det, som slog dig?"
65 A tloe nen khaw muep a salpham uh tih anih te a voek uh.
Og mange andre Ting sagde de spottende til ham.
66 Khothaih a pha vaengah pilnam kah kangham rhoek, khosoihham rhoek neh cadaek rhoek te tingtun uh. Te phoeiah Jesuh te amamih kah khoboei taengla a khuen uh.
Og da det blev Dag, samlede Folkets Ældste sig og Ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de førte ham hen for deres Råd
67 Te vaengah, “Khrih la na om atah kaimih taengah thui laeh,” a ti na uh. Tedae amih te, “Nangmih taengah kan thui cakhaw na tangnah uh loengloeng mahpawh.
og sagde: "Er du Kristus, da sig os det!" Men han sagde til dem: "Siger jeg eder det, tro I det ikke.
68 Kan dawt bal cakhaw nan doo uh loengloeng mahpawh.
Og om jeg spørger, svare I mig ikke, ej heller løslade I mig.
69 Tahae lamkah hlang capa tah Pathen kah thaomnah bantang ah aka ngol la om pueng ni,” a ti nah.
Men fra nu af skal Menneskesønnen sidde ved Guds Krafts højre Hånd."
70 Tedae hlang boeih loh, “Nang tah Pathen capa la na om van a?” a ti na uh. Te dongah Jesuh loh amih te, “Ka om te na thui uh coeng,” a ti nah.
Men de sagde alle: "Er du da Guds Søn?" Og han sagde til dem: "I sige det; jeg er det."
71 Te vaengah amih loh, “Laipai a ngoe pueng a te? A ka lamkah te mamih loh n'yaak uh coeng,” a ti uh.
Men de sagde: "Hvad have vi længere Vidnesbyrd nødig? vi have jo selv hørt det af hans Mund!"
