Laitloekkung 2
1 BOEIPA puencawn te Gilgal lamloh Bokim la cet tih, “Na pa rhoek taengah ka caeng vanbangla nangmih te Egypt lamkah kan doek tih nangmih he khohmuen khuila kang kun puei coeng. Te dongah, ‘Nangmih taengkah ka paipi te kumhal duela ka phae mahpawh.
HERRENs Engel drog fra Gilgal op til Betel. Og han sagde: "Jeg førte eder op fra Ægypten og bragte eder ind i det Land, jeg tilsvor eders Fædre. Og jeg sagde: Jeg vil i Evighed ikke bryde min Pagt med eder!
2 Tedae khohmuen kah khosa rhoek neh paipi na saii uh mahpawh. A hmueihtuk te palet pa uh,’ ka ti lalah ka ol na ngai kolla bahamlae he he saii uh?
Men I må ikke slutte Pagt med dette Lands Indbyggere; deres Altre skal I bryde ned! Men t adlød ikke min Røst! Hvad har I dog gjort!
3 Te dongah, ‘Amih te na mikhmuh lamkah ka haek voel pawt vetih voeivang ah nangmih taengah kho a sak uh ni, amih kah pathen nangmih taengah hlaeh la om uh ni,’ ka ti coeng,” a ti.
Derfor siger jeg nu: Jeg vil ikke drive dem bort foran eder, men de skal blive Brodde i eders Sider, og deres Guder skal blive eder en Snare!"
4 He ol he BOEIPA kah puencawn loh Israel ca rhoek boeih taengah a thui vaengah pilnam loh a ol a huel uh tih rhap uh.
Da HERRENs Engel talede disse Ord til alle Israelitterne, brast Folket i Gråd.
5 Te dongah tekah hmuen te Bokim tila ming a sak uh tih BOEIPA te pahoi a nawn uh.
Derfor kaldte man Stedet Bokim. Og de ofrede til HERREN der.
6 Joshua loh pilnam te a tueih daengah, Israel ca rhoek loh a rho te rhip a paan uh tih khohmuen te a huul uh.
Da Josua havde ladet Folket fare, drog Israelitterne hver til sin Arvelod for at tage Landet i Besiddelse.
7 Joshua tue boeih neh Joshua phoeikah hinglung aka vang a hamca rhoek, Israel ham a len la a saii pah BOEIPA bibi boeih aka hmu rhoek kah a tue khuiah tah pilnam loh BOEIPA taengah tho a thueng uh.
Og Folket dyrkede HERREN, så længe Josua levede, og så længe de Ældste var i Live, som overlevede Josua og havde set hele det Storværk, HERREN havde øvet for Israel.
8 BOEIPA kah sal Joshua, Nun capa Joshua tah ya neh kum rha a lo ca vaengah duek.
Og Josua, Nuns Søn, HERRENs Tjener, døde, 110 År gammel;
9 Anih te Gaash tlang, tlangpuei Ephraim tlang Timnathkhehres kah amah rho rhi ah a up uh.
og de jordede ham på hans Arvelod i Timnat-Heres i Efraims Bjerge norden for Bjerget Ga'asj.
10 Te vaengkah cadilcahma boeih loh a napa rhoek taengla a khoem uh tih amih hnukah aka poe cadilcahma long tah BOEIPA khaw, Israel ham a saii pah bibi te ming uh pawh.
Men også hele hin Slægt samledes til sine Fædre, og efter dem kom en anden Slægt, som hverken kendte HERREN eller det Værk, han havde øvet for Israel.
11 Israel ca rhoek loh BOEIPA mikhmuh ah thae a saii uh tih Baal te tho a thueng thil uh.
Da gjorde Israelitterne, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, og dyrkede Ba'alerne;
12 A napa rhoek kah BOEIPA Pathen, Egypt kho lamkah amih aka khuen te a hnoo uh. A kaepvai kah pilnam pathen, pathen tloe rhoek kah a hnuk te a vai uh tih a bakop thil uh dongah BOEIPA te a veet uh.
de forlod HERREN, deres Fædres Gud, som havde ført dem ud af Ægypten, og holdt sig til andre Guder, de omboende Folks Guder, og tilbad dem og krænkede HERREN.
13 BOEIPA te a hnoo uh. Baal neh Ashtoreth taengah tho a thueng uh.
De forlod HERREN og dyrkede Ba'al og Astarte.
14 BOEIPA kah thintoek tah Israel taengah sai tih aka tuk aka vat rhoek kut ah a tloeng dongah amih te a rheth uh. Amih te kaepvai kah a thunkha rhoek kut ah a yoih coeng dongah a thunkha rhoek mikhmuh ah koep pai uh thai voel pawh.
Da blussede HERRENs Vrede op imod Israel, og han gav dem i Røveres Hånd, så de udplyndrede dem. Han gav dem til Pris for de omboende Fjender, så de ikke længer kunde holde Stand mod deres Fjender.
15 BOEIPA loh a thui tih, amih taengah BOEIPA loh a caeng vanbangla a caeh uh takuem ah BOEIPA kut loh amih taengah yoethaenah la a om pah tih amih te mat a daengdaeh.
Hvor som helst de rykkede frem, var HERRENs Hånd imod dem og voldte dem Ulykke, som HERREN havde sagt og tilsvoret dem. Således bragte han dem i stor Vånde. Men når de så råbte til HERREN,
16 Tedae lai aka tloek te BOEIPA loh a phoe sak dongah amih tah aka tuk aka vat kut lamloh amih khaw daem uh.
lod han Dommere fremstå, og de frelste dem fra deres Hånd, som udplyndrede dem.
17 Tedae amih kah lai aka tloek te khaw hnatang uh pawh. Te dongah pathen tloe rhoek taengah cukhalh uh tih amih taengah bakop uh. A napa rhoek kah a pongpa nah longpuei te koeloe a phaelh uh tih BOEIPA olpaek hnatun ham he saii uh pawh.
Dog heller ikke deres Dommere adlød de, men bolede med andre Guder og tilbad dem. Hurtig veg de bort fra den Vej, deres Fædre havde vandret på i Lydighed mod HERRENs Bud; de slægtede dem ikke på.
18 Amih ham lai aka tloek te BOEIPA loh a phoe sak vaengah khaw lai aka tloek te BOEIPA loh a om puei. Amih aka nen tih amih aka huet mikhmuh ah a nguekcoinah te BOEIPA khaw hal tih lai aka tloek kah a tue khuiah tah a thunkha kut lamloh amih te a khang.
Men hver Gang HERREN lod Dommere fremstå iblandt dem, var HERREN med Dommeren og frelste dem fra deres Fjenders Hånd, så længe Dommeren levede; thi HERREN ynkedes, når de jamrede sig over dem, som trængte og undertrykte dem.
19 Tedae lai aka tloek te a duek vaengah tah mael uh bal tih a napa rhoek lakah taoe poci uh. Amih taengah thothueng ham neh amih te bawk ham a tloe pathen hnukah pongpa uh. A khoboe neh a mangkhak longpuei te voei uh pawh.
Men så snart Dommeren var død, handlede de atter ilde, ja endnu værre end deres Fædre, idet de holdt sig til andre Guder og dyrkede og tilbad dem. De holdt ikke op med deres onde Gerninger og genstridige Færd.
20 Te dongah BOEIPA kah a thintoek loh Israel taengah sai tih, “A napa rhoek ham ka uen, ka paipi te namtu loh a poe tih kai ol hnatun uh pawh.
Da blussede HERRENs Vrede op mod Israel, og han sagde: "Efterdi dette Folk har overtrådt min Pagt, som jeg pålagde deres Fædre, og ikke adlydt min Røst,
21 Namtom lamkah te amih mikhmuh ah hlang haek hamla ka koei mahpawh. Te te Joshua loh a hnoo tih amah khaw duek coeng,” a ti.
vil jeg heller ikke mere bortdrive foran dem et eneste af de Folk, som Josua lod tilbage ved sin Død,
22 Israel loh BOEIPA kah longpuei a ngaithuen tih a khuiah pongpa ham te a napa rhoek kah a ngaithuen bangla a ngaithuen pawt khaw amih te a noem.
for at jeg ved dem kan sætte Israel på Prøve, om de omhyggeligt vil følge HERRENs Veje, som deres Fædre gjorde, eller ej."
23 Te dongah BOEIPA loh namtom rhoek te koeloe a haek kolla a paih tih Joshua kut ah tloeng pah pawh.
HERREN lod da disse Folkeslag blive og hastede ikke med at drive dem bort; han gav dem ikke i Josuas Hånd.
