Laitloekkung 2
1 BOEIPA puencawn te Gilgal lamloh Bokim la cet tih, “Na pa rhoek taengah ka caeng vanbangla nangmih te Egypt lamkah kan doek tih nangmih he khohmuen khuila kang kun puei coeng. Te dongah, 'Nangmih taengkah ka paipi te kumhal duela ka phae mahpawh.
Og Herrens Engel kom op fra Gilgal til Bokim og sagde: Jeg har ført eder op af Ægypten og bragt eder i det Land, som jeg tilsvor eders Fædre, og jeg sagde: Jeg vil ikke rygge min Pagt med eder i Evighed.
2 Tedae khohmuen kah khosa rhoek neh paipi na saii uh mahpawh. A hmueihtuk te palet pa uh,’ ka ti lalah ka ol na ngai kolla bahamlae he he saii uh?
Og I skulle ikke gøre Pagt med dette Lands Indbyggere, I skulle nedbryde deres Altre; men I hørte ikke min Røst; hvad er det, I have gjort?
3 Te dongah, 'Amih te na mikhmuh lamkah ka haek voel pawt vetih voeivang ah nangmih taengah kho a sak uh ni, amih kah pathen nangmih taengah hlaeh la om uh ni,’ ka ti coeng,” a ti.
Da sagde jeg ogsaa: Jeg vil ikke uddrive dem fra eders Ansigt; men de skulle være eder paa Siderne, og deres Guder skulle være eder til en Snare.
4 He ol he BOEIPA kah puencawn loh Israel ca rhoek boeih taengaha thui vaengah pilnam loh a ola huel uh tih rhap uh.
Og det skete, der Herrens Engel havde talet disse Ord til alle Israels Børn, da opløftede Folket sin Røst, og de græd.
5 Te dongah tekah hmuen te Bokim tila minga sak uh tih BOEIPA te pahoi a nawn uh.
Og de kaldte det samme Steds Navn Bokim, og de ofrede til Herren der.
6 Joshua loh pilnam tea tueih daengah, Isreal ca rhoek loh a rho te rhipa paan uh tih khohmuen tea huul uh.
Og der Josva lod Folket fare, og Israels Børn gik hver til sin Arv for at eje Landet,
7 Joshua tue boeih neh Joshua phoeikah hinglung aka vanga hamca rhoek, Israel hama len la a saii pah BOEIPA bibi boeih aka hmu rhoek kah a tue khuiah tah pilnam loh BOEIPA taengah tho a thuenguh.
da tjente Folket Herren, saa længe Josva levede, og saa længe de ældste levede, som levede længe efter Josva, hvilke havde set al Herrens store Gerning, som han havde gjort imod Israel.
8 BOEIPA kah sal Joshua, Nun capa Joshua tah ya neh kum rha a lo ca vaengah duek.
Men der Josva, Nuns Søn, Herrens Tjener, var død, hundrede og ti Aar gammel,
9 Anih te Gaash tlang, tlangpuei Ephraim tlang Timnathkhehres kah amah rho rhi aha up uh.
og de havde begravet ham i hans Arvs Landemærke, i Thimnat-Heres, paa Efraims Bjerg, Norden for det Bjerg Gaas,
10 Te vaengkah cadilcahma boeih loh a napa rhoek taenglaa khoem uh tih amih hnukah aka poe cadilcahma long tah BOEIPA khaw, Israel hama saii pah bibi te ming uh pawh.
og der hele den samme Slægt ogsaa var forsamlet til sine Fædre, da kom en anden Slægt op efter dem, som ikke kendte Herren, ej heller den Gerning, som han havde gjort mod Israel.
11 Israel ca rhoek loh BOEIPA mikhmuh ah thaea saii uh tih Baal te tho a thueng thiluh.
Da gjorde Israels Børn det onde for Herrens Øjne, og de tjente Baalerne.
12 A napa rhoek kah BOEIPA Pathen, Egypt kho lamkah amih aka khuen tea hnoo uh. A kaepvai kah pilnam pathen, pathen tloe rhoek kah a hnuk te a vai uh tiha bakop thil uh dongah BOEIPA tea veet uh.
Og de forlode Herren deres Fædres Gud, som havde udført dem af Ægyptens Land, og vandrede efter andre Guder; af de Folks Guder, som vare trindt omkring dem, og tilbade dem; og de opirrede Herren.
13 BOEIPA tea hnoo uh. Baal neh Ashtoreth taengah tho a thuenguh.
Og de forlode Herren og tjente Baal og Astharoth.
14 BOEIPA kah thintoek loh Israel taengah sai tih aka tuk aka vat rhoek kut aha tloeng dongah amih tea reth uh. Amih te kaepvai kah a thunkha rhoek kut aha yoih coeng dongah a thunkha rhoek mikhmuh ah koep pai uh thai voel pawh.
Saa optændtes Herrens Vrede over Israel, og han gav dem i Røveres Haand, og disse røvede fra dem; og han solgte dem i deres Fjenders Haand trindt omkring, og de kunde ikke ydermere bestaa for deres Fjenders Ansigt.
15 BOEIPA loh a thui tih amih taengah BOEIPA loh a caeng vanbanglaa caeh uh takuem ah BOEIPA kut loh amih taengah yoethaenah laa om pah tih amih te mata daengdaeh.
I alt det, som de udgik til, var Herrens Haand imod dem til det onde, som Herren havde sagt, og som Herren havde svoret dem; og de bleve saare ængstede.
16 Tedae lai aka tloek te BOEIPA loh a phoe sak dongah amih aka tuk aka vat kut lamloh amiha khang la om.
Og Herren oprejste Dommere, og de frelste dem af deres Røveres Haand.
17 Tedae amih kah lai aka tloek te khaw hnatang uh pawh. Te dongah pathen tloe rhoek taengah cukhalh uh tih amih taengah bakop uh. A napa rhoek kah a pongpa nah longpuei te koeloea phaelh uh tih BOEIPA olpaek hnatun ham he saii uh pawh.
Men de vare heller ikke deres Dommere lydige, thi de bolede med andre Guder og tilbade dem; de vege snart fra den Vej, som deres Fædre havde vandret paa ved at lyde Herrens Bud, de gjorde ikke saaledes.
18 Amih ham lai aka tloek te BOEIPA loh a phoe sak vaengah khaw lai aka tloek te BOEIPA loh a om puei. Amih aka nen tih amih aka huet mikhmuh ah a nguekcoinah te BOEIPA khaw hal tih lai aka tloek kah a tue khuiah tah a thunkha kut lamloh amih te a khang.
Og naar Herren oprejste dem Dommere, da var Herren med Dommeren, og han frelste dem af deres Fjenders Haand, saa længe den Dommer levede; thi Herren ynkedes over dem for deres Suk over dem, som trængte dem og fortrykte dem.
19 Tedae lai aka tloek tea duek vaengah tah mael uh bal tih a napa rhoek lakah taoe poci uh. Amih taengah thothueng ham neh amih te bawk hama tloe pathen hnukah pongpa uh. A khoboe neh a mangkhak longpuei te voei uh pawh.
Men det skete, naar Dommeren døde, da vendte de om og gjorde værre end deres Fædre ved at vandre efter andre Guder, at tjene dem og at tilbede dem; de lode ikke af fra deres Gerninger eller fra deres haarde Vej.
20 Te dongah BOEIPA kah a thintoek loh Israel taengah sai tih, “A napa rhoek ham ka uen, ka paipi te namtu loh a poe tih kai ol hnatun uh pawh.
Og Herrens Vrede optændtes over Israel, og han sagde: Efterdi dette Folk har overtraadt min Pagt, som jeg har budt deres Fædre, og de løde ikke min Røst,
21 Namtom lamkah te amih mikhmuh ah hlang haek hamla ka koei mahpawh. Te te Joshua loh a hnoo tih amah khaw duek coeng,” a ti.
da vil jeg heller ikke ydermere fordrive fra deres Ansigt nogen af Hedningerne, som Josva efterlod, der han døde,
22 Israel loh BOEIPA kah longpueia ngaithuen tih a khuiah pongpa ham te a napa rhoek kah a ngaithuen bangla a ngaithuen pawt khaw amih tea noem.
for at forsøge Israel ved dem, om de vilde tage Vare paa Herrens Vej, at vandre paa den, ligesom deres Fædre toge Vare derpaa, eller ej.
23 Te dongah BOEIPA loh namtom rhoek te koeloea haek kollaa paih tih Joshua kut ah tloeng pah pawh.
Saa lod Herren disse Hedninger blive, saa at han ikke snart fordrev dem; og han havde ikke givet dem i Josvas Haand.
