Joshua 8
1 Joshua te BOEIPA loh, “Rhih boeh, rhihyawp boeh. Pilnam kah caemtloek boeih ke namah taengla lo lamtah Ai te paan hang laeh. Ai kah manghai neh a pilnam khaw, a khopuei neh a khohmuen khaw nang kut ah kan tloeng he so lah.
Og Herren sa til Josva: Frykt ikke og vær ikke redd, ta med dig alt krigsfolket, gjør dig rede og dra op mot Ai! Se, jeg har gitt kongen i Ai og hans folk og hans by og hans land i din hånd.
2 Te dongah Ai neh a manghai te Jerikho neh a manghai na saii bangla saii bal. A kutbuem neh a rhamsa te namamih ham poelyoe uh. Khopuei kah a hael ah namah kah rhongngol te khueh,” a ti nah.
Og du skal gjøre med Ai og dets konge som du gjorde med Jeriko og dets konge; bare hærfanget og feet der kan I ta for eder selv. Legg nu et bakhold mot byen, på vestsiden!
3 Te dongah Joshua neh caemtloek pilnam boeih loh Ai te tloek ham thoo uh. Te vaengah Joshua loh tatthai hlangrhalh hlang thawng sawmthum te a coelh tih khoyin ah a tueih.
Da gjorde Josva og alt krigsfolket sig rede til å dra op mot Ai, og Josva utvalgte tretti tusen mann, djerve stridsmenn, og sendte dem avsted om natten.
4 Te phoeiah amih tea uen tih, “Khopuei hael ah khopuei aka rhongngol thil rhoek te nangmih loh so uh. Khopuei neh bahoeng lakhla uh boel lamtah hueltue la boeih om uh.
Og han bød dem og sa: Nu skal I legge eder i bakhold mot byen, på vestsiden, ikke meget langt fra byen, og hold eder rede alle sammen!
5 Kamah khaw kamah taengkah pilnam boeih long khaw khopuei ke m'paan uh pawn ni. Lamhma kah bangla mamih aka mah ham ha moe uh atah amih mikhmuh ah n'rhaelrham uh ni.
Men jeg og alt det folk som er med mig, vil dra nær innimot byen, og når de da drar ut mot oss likesom første gang, vil vi flykte for dem.
6 Te vaengah khopuei lamkah mamih n'cing duela mamih hnuk han hloem uh saeh lamtah amih mikhmuh kah n'rhaelrham uh vaengah lamhma kah vanbangla, 'Mamih mikhmuh lamkah loh rhaelrham uh coeng, 'ti uh saeh.
Og de vil dra ut efter oss til vi får lokket dem bort fra byen; for de vil tenke: De flykter for oss likesom første gang. Men mens vi flykter for dem,
7 Te vaengah nangmih loh rhongngol kung lamkah thoo uh lamtah khopuei te huul uh. BOEIPA na Pathen loh na kut dongah han tloeng bitni.
skal I reise eder fra bakholdet og innta byen, og Herren eders Gud skal gi den i eders hånd.
8 Ana om saeh, khopuei te na loh uh vaengah khopuei te hmai neh hlup uh. BOEIPA kah olka bangla saii uh, so lah, nangmih te kang uen coeng,” a ti nah.
Og når I har inntatt byen, skal I sette ild på den; I skal gjøre efter Herrens ord. Se, jeg har nu sagt eder hvad I skal gjøre.
9 Te dongah Joshua kah a tueih rhoek te rhong la cet uh tih Ai khotlak kah Ai neh Bethel laklo ah ngol uh. Tedae tekah hlaem ah Joshua tah pilnam lakli ah rhaeh van.
Så sendte Josva dem avsted, og de gikk og la sig i bakhold mellem Betel og Ai, vestenfor Ai; men Josva selv blev den natt midt iblandt folket.
10 Joshua khaw mincang ah thoo tih pilnam tea soep. Te phoeiah mah neh Israela hamca rhoek tah Ai pilnam mikhmuh ah cet.
Morgenen efter stod Josva tidlig op og mønstret folket; og han og Israels eldste drog foran folket op til Ai.
11 Pilnam caemtloek boeih loh a taengah cet uh tih thoeih uh. Khopuei hmaia pha uh vaengah Ai tlangpuei kolrhawk laklo, laklo neh Ai laklo ah rhaeh uh.
Og alt krigsfolket som var med ham, drog op og rykket frem til de kom midt foran byen, og de slo leir nordenfor Ai med dalen mellem sig og Ai.
12 Te phoeiah hlang thawng nga tluka khuen tih khopuei khotlak Bethel neh Ai laklo ah amih te rhongngol la a khueh.
Så tok han omkring fem tusen mann og la dem i bakhold mellem Betel og Ai, vestenfor byen,
13 Pilnam te khopuei tlangpuei rhaehhmuen boeih neh khopuei tuitun ah hnukdawn la tluep a khueh Joshua loh khoyin ah kol la cet.
og de fylket krigsfolket, både hele leiren som var nordenfor byen, og den del som lå i bakhold vestenfor byen, og Josva gikk samme natt midt ned i dalen.
14 Tedae Ai manghai loh a hmuh vaengah khopuei tongpa rhoek te baang thoo tih Israel mah ham caem la cet uh. A pilnam pum loh Arabah hmai kah tingtunnah ah om uh dae khopuei kah a hael aha rhongngol thil te ming pawh.
Da kongen i Ai så dette, skyndte byens menn sig, han selv og hele hans folk, og drog tidlig om morgenen ut til strid mot Israel, til det fastsatte sted foran ødemarken; men han visste ikke at det lå et bakhold mot ham vestenfor byen.
15 Amih mikhmuh ah Joshua neh Israel pum loh kolong uh tih khosoek long la rhaelrham uh.
Og Josva og hele Israel lot sig slå av dem og flyktet bortimot ørkenen.
16 Te dongah amih hloem ham Ai khopuei kah pilnam pum te a hueh tih Joshua hnuka hloem uh dongah khopuei lamloh bang cing uh.
Da blev alt folket som var i byen, ropt sammen til å forfølge dem, og de forfulgte Josva og kom således lenger og lenger bort fra byen.
17 Israel hnuk aka hloem mueh hlang te Ai neh Bethel ah om pawh. Khopuei tea ah oem la a hnoo uh tih Israel tea hloem uh.
Det blev ikke en mann tilbake i Ai og Betel; for de drog alle ut efter Israel; de lot byen ligge åpen efter sig og forfulgte Israel.
18 BOEIPA loh Joshua taengah, “Na kut dongkah soe neh Ai ke nuen lah, na kut dongah kan tloeng bitni,” a ti nah. Te dongah Joshua loh khopuei ke a kut dongkah soe neha nuen.
Da sa Herren til Josva: Rekk spydet som du har i din hånd, ut mot Ai! For jeg vil gi byen i din hånd! Så rakte Josva spydet som han hadde i sin hånd, ut imot byen.
19 Te dongah rhongngol loh amah hmuen lamkah koe thoo tiha yong uh vaengah a kut te a phuel pah. Te vaengah khopuei la kun uh tiha buem uh. Khopuei te khaw hmai neh kuelha hlup uh.
Og med det samme han rakte sin hånd ut, reiste bakholdet sig fra sin plass og sprang avsted, og de kom inn i byen og inntok den, og de skyndte sig og satte ild på byen.
20 Ai kah hlang rhoek loh a hnuk la mael uh tiha hmuh uh vaengah khopuei kah hmaikhu loh vaan la tarha luei hang coeng. Tedae heben hebang la rhaelrham ham khaw a hmuen om voel pawt tih khosoek la aka rhaelrham pilnam long khaw a khuplet la han hloem coeng.
Da nu Ai-mennene vendte sig om, blev de var røken fra byen, som steg op imot himmelen, og de var ikke i stand til å flykte hverken hit eller dit, fordi de krigsfolk som var flyktet til ørkenen, nu vendte sig mot forfølgerne.
21 Rhongngol loh khopueia buem tih khopuei kah hmaikhua luei te Joshua neh Israel pum loh a hmuh vaengah Ai kah hlang rhoek te kupleta tloek uh.
For da Josva og hele Israel så at bakholdet hadde inntatt byen, og at røken steg op fra byen, vendte de om og slo Ai-mennene.
22 Amih mah ham khopuei lamkah aka coe rhoek te khaw he ben he bang la Israel loha laklung aha om sakuh. Te dongah amih te amah taengah rhaengnaeng neh hlangyong paih mueh laa ngawn uh.
Og de andre drog ut av byen imot dem, så de kom midt imellem israelittene og fikk dem omkring sig på begge sider. Så slo de dem og levnet dem ikke nogen som slapp unda eller blev frelst.
23 Tedae Ai manghai tea hing la a tuuk uh tih Joshua taenglaa khuen uh.
Men kongen i Ai blev tatt levende og ført til Josva.
24 Ai kah khosa boeih te Israel loh a ngawn tih a khah sak phoeiah te khosoek lohma kah te khaw a hloem uh tih cunghang ha neh boeiha cungku sakuh. Amih te a cing phoeiah Israel tah boeih mael uh tih Ai te cunghang ha neha tloek uh.
Og da Israel hadde slått ihjel alle Ais innbyggere på slagmarken, ute i ørkenen, dit de hadde forfulgt dem, og de alle sammen var falt for sverdets egg til siste mann, da vendte hele Israel tilbake til Ai og slo alle som var der, med sverdets egg.
25 Tekah khohnin ah Ai kah hlang boeih tongpa lamloh huta hil thawng hlai nit la boeih cungku uh.
Og de som falt på den dag, menn og kvinner, var tolv tusen, alle Ais innbyggere.
26 Ai kah khosa rhoek te boeiha thup hlan khuiah Joshua loh a kuta yueh mueh la soe neha nuen.
Josva tok ikke til sig igjen hånden som han hadde rakt ut med spydet, før han hadde slått alle Ais innbyggere med bann.
27 Tedae khopuei kah rhamsa neha kutbuem tah BOEIPA loh Joshuaa uen olka vanbangla Israel loh amamih hama poelyoe uh.
Bare feet og hærfanget i denne by tok Israel for sig selv efter Herrens ord, som han hadde talt til Josva.
28 Te phoeiah Ai te Joshua loh a hoeh tih tihnin due, kumhal kah imrhong khopong la a khueh.
Og Josva brente op Ai og gjorde den til en grushaug for alle tider, til et øde sted, som den har vært til denne dag.
29 Ai manghai te khaw kholaeh tue due thing dongaha kuiok sakuh. Khomika tlak vaengah tah Joshua loh a uen vanbangla thing dongkah a rhok tea hlak uh tih khopuei vongka kah thohka aha voeih uh. Anih sokah lungto, lungkuk khaw tihnin due lungkuk la muep ngang.
Og kongen i Ai lot han henge op på et tre, og der blev han hengende til om aftenen; men da solen gikk ned, bød Josva dem ta hans døde legeme ned av treet og kaste det ved inngangen til byens port, og de kastet en stor stenrøs sammen over ham; den er der den dag idag.
30 Te vaengah Joshua loh Israel Pathen BOEIPA kah hmueihtuk te Ebal tlang aha suem.
Ved denne tid bygget Josva et alter for Herren, Israels Gud, på Ebal-fjellet,
31 BOEIPA kah sal Moses loh Israel ca rhoek a uen tih Moses kah olkhueng cabu dongaha daek vanbangla, hmueihtuk lung khaw a hmabuet la om tih thi hnonah pawh. Tekah soah BOEIPA ham hmueihhlutnah khawa nawn uh tih rhoepnah hmueih khaw a nawn uh.
således som Moses, Herrens tjener, hadde befalt Israels barn, efter det som står skrevet i Mose lovbok, et alter av hele stener, som det ikke hadde vært brukt jern på; og på det ofret de brennoffer for Herren og slaktet takkoffer.
32 Te vaengah Israel ca rhoek kah mikhmuh aha daek Moses olkhueng te rhaepnit la lungto dongah pahoia daek.
Og han skrev der på stenene en avskrift av Mose lov, den lov som Moses hadde skrevet for Israels barns åsyn.
33 Te vaengah Israel pum neh a hamca rhoek khaw, rhoiboei rhoek neh laitloek rhoek khaw BOEIPA kah paipi thingkawng aka kawt Levi khosoih rhoek hmaikah thingkawng khatben khatbang ah pai uh. Lamhma ah Israel pilnam yoethen paek ham BOEIPA kah sal Mosesa uen vanbangla Yinlai neh tolrhum mupoe loh Gerizim tlang hmai ah hlangvang, Ebal tlang hmai ah hlangvang omuh.
Og hele Israel med sine eldste og tilsynsmenn og sine dommere stod på begge sider av arken midt imot de levittiske prester, som bar Herrens pakts-ark, hele Israel, både de fremmede og de innfødte, den ene halvdel av dem mot Garisim-fjellet, og den andre halvdel mot Ebal-fjellet, således som Moses, Herrens tjener, før hadde befalt å velsigne Israels folk.
34 Te phoeiah olkhueng cabu khui ah boeiha daek vanbangla yoethennah neh rhunkhuennah olkhueng ol te boeiha hoe.
Derefter leste han op alle lovens ord, velsignelsen og forbannelsen, i ett og alt således som skrevet er i lovens bok.
35 Moses kah a uen olka dongah aka om pawt boeih te tah Joshua loh Israel hlangping pum neh huta camoe taengah khaw, amih lakli ah aka pongpa yinlai taengah khaw hoe van pawh.
Det var ikke et ord av alt det Moses hadde befalt, som Josva ikke leste op for hele Israels menighet med kvinner og barn og for de fremmede som fulgte med dem.
