Joshua 7
1 Tedae Israel ca rhoek te yaehtaboeih dongah boekoeknah la boe a koek uh. Judah koca khuikah Zerah kah a ca Zabdi ko Karmee capa Akhan loh yaehtaboeih la aka om tea loh. Te dongah BOEIPA kah a thintoek loh Israel ca rhoek taengah sai.
Men Israeliterne forgreb sig paa det bandlyste, idet Akan, en Søn af Karmi en Søn af Zabdi, en Søn af Zera, af Judas Stamme, tilvendte sig noget af det bandlyste. Da blussede HERRENS Vrede op mod Israeliterne.
2 Te vaengah Jerikho lamkah hlang rhoek te Bethel khothoeng Bethaven kaepkah aka om Ai la Joshua loh tueih tih, “Cet uh lamtah khohmuen ke hip uh lah,” a ti nah. Te dongah hlang rhoek te cet uh tih Ai tea hip uh.
Derpaa sendte Josua nogle Mænd fra Jeriko til Aj, som ligger ved Bet-Aven, østen for Betel, og sagde til dem: »Drag op og udspejd Egnen!« Og Mændene drog op og udspejdede Aj.
3 Joshua taenglaa mael uh vaengah tah, “Pilnam pum he cet boel mai saeh. Hlang he tongpa thawng hnih thawng thum tluk cet uh saeh lamtah Ai tea tloek toem bitni. Amih hlangsii ham te pilnam pum taengah kohnue mai boeh,” a ti uh.
Da de kom tilbage til Josua, sagde de til ham: »Lad ikke hele Folket drage derop; lad en to-tre Tusind Mand drage op og indtage Aj; du behøver ikke at umage hele Folket med at drage derop, thi de er faa!«
4 Te dongah pilnam khui lamkah hlang thawng thum tluk tah cet uh van dae Ai hlang rhoek mikhmuh ah rhaelrham uh.
Saa drog henved 3000 Mand af Folket derop; men de blev slaaet paa Flugt af Ajjiterne,
5 Amih khui lamkah hlang sawmthum parhuk tluk te Ai hlang rhoek loh a ngawn. Amih te vongka hmai lamloh Shebarim duelaa hloem uh tih singling aha tloek vaengah pilnam tah a thinko paci tih tui bangla om uh.
og Ajjiterne dræbte seks og tredive Mand eller saa af dem; de forfulgte dem uden for Porten indtil Stenbruddene og huggede dem ned paa Skraaningen. Da sank Folkets Mod og blev til Vand.
6 Te dongah Joshua loh a himbai te a phen tih a BOEIPA kah thingkawng hmai ah kholaeh duea maelhmai neh diklai la bakop. Amah neh Israela hamca rhoek long khaw a lu dongah laipia poep uh.
Men Josua og Israels Ældste sønderrev deres Klæder og faldt paa deres Ansigt paa Jorden foran HERRENS Ark og blev liggende til Aften og kastede Støv paa deres Hoveder.
7 Te vaengah Joshua loh, “Aw ka Boeipa Yahovah, balae tih pilnam he Jordan na kat na kat sak phoeiah kaimih aka milh sak hama Amori kut ah kaimih he nan voeih. Ka ueh uh mai vetih Jordan rhalvangan ah duem ka om uh mai mako?
Og Josua sagde: »Ak, Herre, HERRE! Hvorfor lod du dette Folk gaa over Jordan, naar du vilde give os i Amoriternes Haand og lade os gaa til Grunde? Havde vi dog blot besluttet os til at blive hinsides Jordan!
8 Aw Boeipa Israel loh a thunkha rhoek kah mikhmuh aha rhawna maelh te balae ka ti eh.
Ak, Herre! Hvad skal jeg sige, nu Israel har maattet tage Flugten for sine Fjender?
9 Kanaan neh khohmuen kah khosa boeih loh ya koinih kaimih he m'vael uh vetih kaimih ming he diklai lamkaha hnawt uh ni ta. Te vaengah na boeilen ming te metlam na saii eh?,” a ti nah.
Naar Kana'anæerne og alle Landets Indbyggere hører det, falder de over os fra alle Sider og udsletter vort Navn af Jorden; hvad vil du da gøre for dit store Navns Skyld?«
10 Te dongah Joshua te BOEIPA loh, “Namah mah thoo lah. Balae tih na hmai la na bakop?
Da sagde HERREN til Josua: »Staa op! Hvorfor ligger du paa dit Ansigt?
11 Israel he tholh tih ka paipi khawa poe. Amih te ka uen lalah yaehtaboeih tea loh uh bal tiha huen uh bal. Te lalah khaw basa uh tih amamih kah hnopai khuiaha khueh uh bal.
Israel har syndet, thi de har forbrudt sig imod min Pagt, som jeg paalagde dem; de har tilvendt sig noget af det bandlyste, de har stjaalet; de har skjult det, de har gemt det i deres Oppakning.
12 Israel ca rhoek he a thunkha rhoek mikhmuh ah pai thai mahpawh. Yaehtaboeih la a om uh dongah a thunkha kah mikhmuh ah khaw a rhawn ni hikhik a hooi uh eh. Na khui lamkah yaehtaboeih te na khoe uh pawt atah nangmih taengah om hamla ka coeng thai voel moenih.
Derfor kan Israeliterne ikke holde Stand over for deres Fjender, men maa flygte for dem; thi de er hjemfaldne til Band! Jeg vil ikke mere være med eder, hvis I ikke bortrydder Bandet af eders Midte.
13 Thoo lamtah pilnam ke ciim laeh. Te vaengah, “Israel Pathen BOEIPA loh, 'Israel nang khui ah yaehtaboeih om tih na khui lamkah yaehtaboeih te na khoe uh hlanhil na thunkha rhoek kah mikhmuh ah pai ham tah na coeng uh moenih,’ a ti coeng dongah thangvuen kho ham namamih te ciim uh laeh,” ti nah.
Staa derfor op, lad Folket hellige sig og sig: Helliger eder til i Morgen, thi saa siger HERREN, Israels Gud: Der er Band i din Midte, Israel; og du kan ikke holde Stand over for dine Fjender, før I skaffer Bandet bort fra eder!
14 Te dongah mincang ah namamih koca rhoek loh ha capit uh laeh. BOEIPA loh a buem koca long tah amah huiko neh ha pawk uh saeh. BOEIPA loh a buem huiko long tah a imkhuikho neh ha pawk uh saeh. BOEIPA loh a buem imkhuikho long khawa hlang rhoek neh ha pawk saeh.
I Morgen skal I træde frem Stamme for Stamme, og den Stamme, HERREN rammer, skal træde frem Slægt for Slægt, og den Slægt, HERREN rammer, skal træde frem Familie for Familie, og den Familie, HERREN rammer, skal træde frem Mand for Mand.
15 Yaehtaboeih aka buem tah ana om saeh, BOEIPA kah paipia poe tih Israel khui ah boethae halang ni a saii. Te dongah amah neh amah taengkah boeih te hmai neh hoeh saeh,” a ti nah.
Den, som da rammes, fordi han har det bandlyste Gods, skal brændes tillige med alt, hvad der tilhører ham; thi han har brudt HERRENS Pagt og begaaet en Skændselsdaad i Israel!«
16 Mincanga thoh vaengah Joshua taengla Israel koca rhoek loh ha capit uh tih Judah koca te a tuuk.
Tidligt næste Morgen lod Josua Israel træde frem Stamme for Stamme, og da blev Judas Stamme ramt.
17 Judah kah a hui a ko ha pawk vaengah Zarkhii kah a huiko tea tuuk. Zarkhii huiko khuikah hlang la a pawk dongah Zabdi te a tuuk.
Derpaa lod han Judas Slægter træde frem, og Zeraiternes Slægt blev ramt. Derpaa lod han Zeraiternes Slægt træde frem Familie for Familie, og Zabdi blev ramt.
18 Anih imkhui kah hlang laa pawk dongah Judah koca Zerah ko Zabdi kah a ca Karmee capa Akhan te a tuuk.
Derpaa lod han dennes Familie træde frem Mand for Mand, og da blev Akan ramt, en Søn af Karmi, en Søn af Zabdi, en Søn af Zera, af Judas Stamme.
19 Te dongah Akhan te Joshua loh, “Ka ca, Israel Pathen BOEIPA taengah thangpomnah pae laeh lamtah uemonah khaw amah taengah pae laeh. Na saii te kai taengah phoe lamtah phah voel boeh,” a ti nah.
Da sagde Josua til Akan: »Min Søn, giv HERREN, Israels Gud, Ære og Pris, og fortæl mig, hvad du har gjort, skjul ikke noget for mig!«
20 Te vaengah Akhan loh Joshua tea doo tih, “Ue kai he Israel Pathen BOEIPA taengah ka tholh coeng tih he tlam he khaw ka saii coeng.
Akan svarede Josua: »Ja, det er mig, som har syndet mod HERREN, Israels Gud. Saaledes gjorde jeg:
21 Kutbuem te ka sawt tih ka hmuh vaengah Shinar himbai then yungat, caka khiing shekel yahnih, sui a khiing shekel sawmnga pakhat te ka nai tih ka loh. Tedae ka dap khui kah diklai khui ah ka up tih a cak te laedil ah om ke,” a ti nah.
Jeg saa imellem Byttet en prægtig babylonisk Kappe, 200 Sekel Sølv og en Guldtunge paa halvtredsindstyve Sekel; det fik jeg Lyst til, og jeg tog det; se, det ligger nedgravet i Jorden midt i mit Telt, Sølvet nederst.«
22 Te dongah Joshua loh puencawn rhoek te a tueih tih dap laa yong uh vaengah tah dap khuiaha thuh tih a laedil ah cak ana om tangloeng.
Da sendte Josua nogle Folk hen, og de skyndte sig til Teltet, og se, det var gemt i hans Telt, Sølvet nederst;
23 Te dongah amih te dap khui lamkaha loh uh tih Joshua neh Israel ca rhoek taengla boeiha khuen uh. Te phoeiah BOEIPA hmai aha rha uh.
og de tog det ud af Teltet og bragte det til Josua og alle Israeliterne og lagde det hen foran HERREN.
24 Te phoeiah Zerah capa Akhan neh cak khaw, himbai khaw sui tling khaw, a capa neh a canu khaw, a vaito khaw, a laak khaw, a boiva khaw, a dap neh anih taengkah aka om boeih te Joshua loh a loh pah tih anih te Israel pum loh Akor kol la a khuen uh.
Men Josua tog sammen med hele Israel Akan, Zeras Søn, og Sølvet, Kappen og Guldtungen og hans Sønner og Døtre, hans Hornkvæg, Æsler og Smaakvæg, hans Telt og alt, hvad der tilhørte ham, og førte dem op i Akors Dal.
25 Te phoeiah Joshua loh, “Balae tih kaimih nan lawn, tihnin ah BOEIPA loh nang n'lawn saeh,” a ti nah. Anih te Israel pum loh lungto neh a dae uh tih hmai neha hoeh uh. Te phoeiah ah khaw lungto neha dae thil uh bal.
Og Josua sagde: »Hvorfor har du styrtet os i Ulykke? HERREN skal styrte dig i Ulykke paa denne Dag!« Derpaa stenede hele Israel ham, og de brændte eller stenede dem.
26 Te dongah anih sokaha kuk lungkuk te tihnin duela muep om pueng. Tedae BOEIPA thintoek thinsaa sah coeng dongah tekaha hmuen ming khaw tihnin due Akor kol la a khue.
Og de opkastede en stor Stendysse over ham, som staar der den Dag i Dag. Da lagde HERRENS heftige Vrede sig. Derfor fik Stedet Navnet Akors Dal, som det hedder den Dag i Dag.
