Joshua 23
1 Kum te yet a om phoeiah a kaepvai thunkha boeih taeng lamkah Israel te BOEIPA loh a duem sak tih Joshua khaw a khohnin loh patong ben la a paan coeng.
Og det skete mange Aar efter, at Herren havde skaffet Israel Rolighed for alle deres Fjender trindt omkring, og Josva var gammel, var kommen til Aars:
2 Te dongah Israel pum kah a hamca rhoek neh a lu rhoek, laitloek rhoek neh rhoiboei rhoek te Joshua loh a khue tih, “Kai he ka khohnin loh patong ben la ka paan coeng.
Da kaldte Josva ad alt Israel, ad deres Ældste og deres Øverster og deres Dommere og deres Fogeder, og han sagde til dem: Jeg er gammel, jeg er kommen til Aars.
3 Namtom boeih taengah BOEIPA na Pathen loh nangmih mikhmuh ah a saii boeih te na hmuh uh coeng. BOEIPA na Pathen loh nangmih ham a vathoh thil coeng.
Og I have set alt, hvad Herren eders Gud har gjort ved alle disse Folk for eders Ansigt; thi Herren eders Gud, han er den, som har stridt for eder.
4 Namtom aka sueng he nangmih koca rhoek kah rho la nangmih taengah kan tael tih Jordan lamkah namtom boeih pataeng khotlak tuili puei due ka saii te na hmuh uh.
Ser, jeg har ladet disse Folk, som ere overblevne, tilfalde eder til Arv for eders Stammer, fra Jordanen af, tillige med alle de Folk, som jeg har udryddet, og indtil det store Hav mod Solens Nedgang.
5 Amih te BOEIPA na Pathen loh na mikhmuh lamkah a haek vetih na mikhmuh lamkah a tulh bitni. Te vaengah BOEIPA na Pathen loh nangmih taengah a thui vanbangla a khohmuen te na pang pa uh bitni.
Og Herren eders Gud, han skal udstøde dem fra eders Ansigt, og han skal fordrive dem fra at være for eders Ansigt; og I skulle eje deres Land, som Herren eders Gud har tilsagt eder.
6 Tedae Moses kah olkhueng cabu dongah daek tangtae te banvoei bantang lamloh taengphael tak mueh la ngaithuen ham neh boeih vai ham taoe thahuel uh.
Saa værer saare stærke til at holde og at gøre alt det, som er skrevet i Mose Lovbog, saa at I ikke vige derfra til højre eller venstre Side,
7 Nangmih lakli ah aka sueng namtom rhoek he kun thil uh boeh. A pathen ming te phoei uh boeh, toemngam uh boeh, amih taengah thothueng uh boeh, amih taengah bakop uh boeh.
at I ikke komme iblandt disse Folk, som ere tilovers hos eder, og I ikke nævne eller lade sværge ved deres Guders Navn og ikke tjene dem og ikke tilbede dem;
8 Tahae khohnin due na saii uh vanbangla BOEIPA na Pathen taeng bueng ah mah hangdang uh.
men I skulle hænge fast ved Herren eders Gud, som I have gjort indtil denne Dag;
9 Namtom vangpuei pilnu pataeng BOEIPA loh na mikhmuh lamkah a haek tih tihnin due nangmih mikhmuh ah hlang pakhat khaw a pai voel moenih.
thi Herren har fordrevet store og stærke Folk fra eders Ansigt; og ingen har bestaaet for eders Ansigt indtil denne Dag.
10 Nangmih taengah a thui vanbangla BOEIPA na Pathen loh nangmih ham a vathoh coeng dongah nangmih lamkah hlang pakhat long mah thawngkhat khaw a hloem coeng.
Een Mand af eder skal forfølge tusinde; thi Herren eders Gud, han er den, som strider for eder, som han har tilsagt Eder.
11 Te dongah BOEIPA na Pathen te na hinglu neh lungnah ham rhep ngaithuen uh.
Derfor tager nøje Vare paa eders Sjæle, at I elske Herren, eders Gud.
12 Tedae nangmih taengkah aka sueng namtom hlangrhuel taengah na mael na mael uh tih na hangdang uh, amih neh na yuva uh tih amih neh nangmih te na pawnhlai uh thae atah,
Thi dersom I vende eder bort og hænge ved disse øvrige Hedninger, disse, som ere tilovers hos eder, og I gøre Svogerskab med dem, og I komme iblandt dem, og de iblandt eder:
13 namtom rhoek he BOEIPA na Pathen loh na mikhmuh lamkah haek ham khoep voel mahpawh tila ming rhoe ming uh. BOEIPA na Pathen loh nangmih taengah m'paek khohmuen then lamkah na milh uh hil nangmih ham pael neh hlaeh bangla, na vae ah cungcik la, na mik khuiah tlaeh la om uh ni.
Da skulle I visseligen vide, at Herren eders Gud skal ikke ydermere fordrive disse Folk fra eders Ansigt; men de skulle blive eder til en Fælde og til en Snare og til en Svøbe paa eders Sider og til Brodde i eders Øjne, indtil I omkomme af dette gode Land, som Herren eders Gud har givet eder.
14 Tihnin ah Kai loh diklai pum kah longpuei ah ka cet coeng. BOEIPA na Pathen loh nang taengah a thui ol then boeih te tah ol pakhat khaw dalh pawh tila na thinko boeih, na hinglu boeih neh na ming uh. Nangmih ham boeih ha thoeng tih a ol pakhat pataeng khaw a dalh sak moenih.
Og se, jeg gaar i Dag al Jordens Gang; og I skulle vide i eders ganske Hjerte og i eders ganske Sjæl, at ikke eet Ord er faldet af alle de gode Ord, som Herren eders Gud har talet over eder, at de jo alle ere opfyldte for eder, der faldt ikke et Ord af dem.
15 BOEIPA na Pathen loh nangmih taengah a thui ol then boeih loh nangmih ham a thoeng vanbangla BOEIPA na Pathen loh nangmih m'paek khohmuen then dong lamkah nangmih m'mitmoeng sak hlan khuiah hno thae cungkuem te nangmih soah BOEIPA loh hang khuen van ni.
Og det skal ske, at ligesom alle de gode Ord ere opfyldte over eder, som Herren eders Gud har talet til eder, saaledes skal Herren lade alle de onde Ord opfyldes over eder, indtil han udrydder eder af dette gode Land, som Herren eders Gud gav eder.
16 BOEIPA na Pathen loh nangmih ng'uen paipi te na poe uh, na cet uh tih pathen tloe rhoek taengah tho na thueng uh, amih te na bakop thil atah BOEIPA kah thintoek loh nangmih taengah ha sai vetih nangmih taengah m'paek khohmuen then dong lamkah baang na milh uh ni,” a ti nah.
Naar I overtræde Herrens, eders Guds Pagt, som han bød eder, og gaa og tjene andre Guder og tilbede dem, da skal Herrens Vrede optændes imod eder, og I skulle snart omkomme af det gode Land, som han har givet eder.
