< Jonah 3 >
1 BOEIPA ol he Jonah taengah a pabae la cet tih,
Og Herrens ord kom annen gang til Jonas, og det lød så:
2 “Thoo, Nineveh khopuei len la cet lamtah nang taengah olthang ka thui te a taengah hoe pah,” a ti nah.
Stå op, gå til Ninive, den store stad, og rop ut i den de ord som jeg vil tale til dig!
3 Te dongah Jonah te thoo tih BOEIPA ol bangla Nineveh la cet. Te vaengah Nineveh tah Pathen taengah khopuei koek la om tih hnin thum caeh lo.
Og Jonas stod op og gikk til Ninive efter Herrens ord. Men Ninive var en stor stad for Gud, tre dagsreiser lang.
4 Jonah te hlah tih khopuei khuiah hnin at caeh a pha neh a hoe coeng. Te vaengah, “Hnin sawmli om pueng dae Nineveh a palet coeng,” a ti.
Og Jonas gikk en dagsreise inn i byen og ropte: Om firti dager skal Ninive bli omstyrtet.
5 Te vaengah Nineveh hlang rhoek loh Pathen te a tangnah uh. Te dongah yaehnah te a hoe uh tih a len lamloh a yit duela tlamhni a bai uh.
Da trodde mennene i Ninive på Gud, og de ropte ut en faste og klædde sig i sekk, både store og små.
6 Ol loh Nineveh manghai taengla a pha. Te dongah a ngolkhoel lamloh thoo tih a pum dongkah a himbai te a pit. Te phoeiah tlamhni a bai tih hmaiphu lakli ah ngol.
Da saken kom for Ninives konge, stod han op fra sin trone og la sin kappe av sig og svøpte sekk om sig og satte sig i asken.
7 Te phoeiah pang tih manghai kah omih neh Nineveh ah a thui. A len rhoek taengah, “Hlang neh rhamsa khaw, saelhung neh boiva loh, caak pakhat khaw ten boel saeh lamtah bul boel saeh, tui khaw o boel saeh.
Og han lot rope ut i Ninive: Efter kongens og hans stormenns påbud må hverken mennesker eller dyr, storfe eller småfe, smake nogen ting, ikke nyte føde og ikke drikke vann!
8 Hlang neh rhamsa loh tlamhni bai uh saeh lamtah Pathen te thama la khue uh saeh. Hlang he amah kah boethae longpuei lamloh, a kut dongkah kuthlahnah lamloh mael saeh.
Men de skal svøpe sig i sekk, både mennesker og dyr, og de skal rope til Gud med kraft og vende om, hver fra sin onde vei og fra den urett som henger ved deres hender.
9 Ulong a ming huek? Pathen he mael tih ko a hlawt khaming. A thintoek thinsa lamloh a mael daengah ni m'milh uh pawt eh?,” a ti nah.
Hvem vet? Gud kunde da vende om og angre det, vende om fra sin brennende vrede, så vi ikke forgår.
10 Amih kah boethae longpuei lamloh a mael uh dongah amih khoboe te Pathen loh a hmuh. Te dongah Pathen loh ko a hlawt tih amih soah boethae saii hamla a thui dae saii pawh.
Da nu Gud så det de gjorde, at de vendte om fra sin onde vei, angret han det onde han hadde sagt han vilde gjøre mot dem, og han gjorde det ikke.