Joba 8
1 Shuhi Bildad loh a doo tih,
Da tok Bildad fra Suah til orde og sa:
2 “He he me hil nim na thui ve? Na ka kah ol tah khohli bangla khuet coeng.
Hvor lenge vil du tale så? Hvor lenge skal din munns ord være som et veldig vær?
3 Pathen loh tiktamnah he a khun sak tih Tlungthang loh duengnah te a khun sak mai a?
Skulde vel Gud forvende retten, eller den Allmektige forvende rettferdigheten?
4 Na ca rhoek te anih taengah a tholh vaengah amih te amamih kah boekoek kut dongla a tueih.
Har dine sønner syndet mot ham, så har han gitt dem deres brøde i vold.
5 Namah loh Pathen te na toem tih Tlungthang te na hloep mak atah,
Hvis du vender dig til Gud og beder den Allmektige om nåde,
6 Na cil tih na thuem koinih nang yueng la haenghang vetih na duengnah rhamtlim te n'thuung pataeng pawn ni.
hvis du er ren og opriktig, da vil han våke over dig og gjenreise din rettferds bolig,
7 Na tongnah te a yiit om cakhaw na hmailong te muep rhoeng ni.
og din forrige lykke vil bli ringe mot din senere lykke, for den skal være overmåte stor.
8 Lamhma kah cadil taengah dawt laeh lamtah a napa rhoek khenah te soepsoei laeh.
For spør bare fremfarne slekter og akt på det som deres fedre har gransket ut
9 Mamih loh n'hlaem paek kah long khaw m'ming uh moenih, mamih kah khohnin diklai dongkah mueihlip banghui ni.
- for vi er fra igår og vet intet; for en skygge er våre dager på jorden -
10 Amih te na thuinuet pawt tih a, nang taengah a thui vetih amih kah lungbuei lamloh olthui te a khueh eh?
de skal lære dig og si dig det og bære frem ord fra sitt hjerte.
11 Nongtui pawt ah talik thawn tih tui om mueh ah capu rhoeng a?
Vokser sivet op hvor det ikke er myrlendt? Blir starrgresset stort uten vann?
12 Te te a duei pueng ah a hlaek pawt akhaw sulrham boeih hmai ah rhae coeng.
Ennu står det friskt og grønt og blir ikke skåret; da visner det før alt annet gress.
13 Pathen aka hnilh boeih kah caehlong neh lailak kah ngaiuepnah tah bing tangloeng.
Således går det alle dem som glemmer Gud, og den gudløses håp går til grunne;
14 A uepnah neh a pangtungnah bumba im te khaw bawtboeng.
hans tillit avskjæres, og det han trøster sig til, er spindelvev.
15 A im dongah hangdang dae pai thai pawh. Te te a kuel dae thoo pawh.
Han støtter sig på sitt hus, men det står ikke; han holder sig fast i det, men det står ikke fast.
16 Anih te khosae li ah thingsup tih a dum ah a dawn sai.
Frodig står han der i solens skinn, og hans skudd breder sig ut over hans have;
17 A yung loh lungkuk dongah a ven tih lungto im te a hmuh.
om en stenrøs slynger sig hans røtter, mellem stener trenger han sig frem.
18 Te te a hmuen lamloh a phuk van vaengah, “Nang kam hmu moenih,” anih te a namnah.
Ryddes han bort fra sitt sted, så kjennes det ikke ved ham, men sier: Jeg har aldri sett dig.
19 He he a longpuei kah omthennah coeng koinih laipi tloe lamloh a poe uh khaming.
Se, det er gleden på hans vei, og av mulden spirer andre frem.
20 Pathen loh cuemthuek hnawt ngawn pawt tih thaehuet kut te a moem moenih.
Nei, Gud forkaster ikke en som er ulastelig, og han holder ikke ugudelige ved hånden.
21 Na ka dongah nueihbu neh na hmui dongah tamlung bae.
Ennu vil han fylle din munn med latter og dine leber med jubel.
22 Na lunguet rhoek loh yahpohnah a bai uh vetih halang kah dap tah om mahpawh,” a ti.
De som hater dig, skal klædes med skam, og de ugudeliges telt skal ikke mere finnes.
