Joba 6
1 Job loh a doo tih,
Så tog Job til Orde og svarede:
2 Ka konoinah ka thuek, ka thuek vetih ka talnah he cooi dongah ka tloeng rhenten koinih.
"Gid man vejed min Harme og vejed min Ulykke mod den!
3 Tuitunli kah laivin lakah n'nan ngawn coeng. Te dongah ka ol he lawn coeng.
Thi tungere er den end Havets Sand, derfor talte jeg over mig!
4 Tlungthang thaltang dongah a sue te ka khuiah ka mueihla loh a mam. Pathen kah hihhamnah loh kai taengah rhong a pai.
Thi i mig sidder den Almægtiges Pile, min Ånd inddrikker deres Gift; Rædsler fra Gud forvirrer mig.
5 Kohong marhang khaw baelhing soah pang tih, vaito te a kamvuelh soah rhung bal nim?
Skriger et Vildæsel midt i Græsset, brøler en Okse ved sit Foder?
6 Lungkaeh om kolla ankak a caak tih aiduei dakda dongah a hlihlim om aya?
Spiser man ferskt uden Salt, smager mon Æggehvide godt?
7 Amih te ka hinglu loh ben ham a aal tih ka buh khaw kolet la om.
Min Sjæl vil ej røre derved, de Ting er som Lugt af en Løve.
8 Ka huithuinah he ulong m'paek vetih a thoeng eh? Tedae ka ngaiuepnah he Pathen long ni m'paek eh?
Ak, blev mit Ønske dog opfyldt, Gud give mig det, som jeg håber
9 Pathen he mulmet vetih kai he m'phop, a kut a hlam vetih kai m'mueluem mako.
vilde d dog knuse mig, række Hånden ud og skære mig fra,
10 Te vaengah kai ham hloephloeinah om dae lah sue. Te vaengah bungtloh khuiah ka uem mako. Hlangcim te ka phah pawt bangla n'lungma sak pawt mako.
så vilde det være min Trøst - jeg hopped af Glæde trods skånselsløs Kval at jeg ikke har nægtet den Helliges Ord.
11 Ka ngaiuep ham ka thadueng khaw menim? Ka hinglu ka hlawt ham ka hmailong khaw menim?
Hvad er min Kraft, at jeg skal holde ud, min Udgang, at jeg skal være tålmodig?
12 Ka thadueng he lungto thadueng nim? Ka saa he rhohumsen a?
Er da min Kraft som Stenens, er da mit Legeme Kobber?
13 Kai ham he kamah kah bomnah om ngawn pawt tih lungming cueihnah khaw kai lamloh a heh coeng.
Ak, for mig er der ingen Hjælp, hver Udvej lukker sig for mig.
14 Ngaidaeng loh tlungthang hinyahnah a hnoo vaengah pataeng a baerhoep taengkah sitlohnah a dang van.
Den, der nægter sin Næste Godhed, han bryder med den Almægtiges Frygt.
15 Ka manuca rhoek khaw soklong bangla la hnukpoh tih sokca soklong bangla kak.
Mine Brødre sveg mig som en Bæk, som Strømme, hvis Vand svandt bort,
16 Amih te vueltling loh a nu sak tih vuelsong a yut pah.
de, der var grumset af os, og som Sneen gemte sig i,
17 Kho a awlh vaengah a bae neh huu tih amah hmuen lamloh kak uh.
men som svandt ved Solens Glød, tørredes sporløst ud i Hede;
18 A caehlong longpuei a hoi uh tih hinghong la a caeh dongah milh uh.
Karavaner bøjer af fra Vejen, drager op i Ørkenen og går til Grunde;
19 Tema caehlong kah rhoek loh a paelki uh tih, Sheba lambong amih ham a lamtawn uh.
Temas Karavaner spejder, Sabas Rejsetog håber på dem,
20 A pangtung uh dongah yak uh tih a taengla a pawk uh akhaw a hmai tal.
men de beskæmmes i deres Tillid, de kommer derhen og skuffes!
21 A taengah a hong la na om uh van coeng dongah rhihkoi na hmuh vaengah na rhih uh.
Ja, slige Strømme er I mig nu, Rædselen så I og grebes af Skræk!
22 “Kai taengah m'pae uh lamtah na thadueng lamloh kai hamla kapbaih pae uh.
Har jeg mon sagt: "Giv mig Gaver, løs mig med eders Velstand,
23 Rhal kut lamloh kai n'loeih sak lamtah hlanghaeng kut lamloh kai n'lat uh,” ka ti noek a?
red mig af Fjendens Hånd, køb mig fri fra Voldsmænds Hånd!"
24 Kai n'thuinuet lamtah ka ngam bitni. Metla ka palang khaw kai he m'ming sakuh.
Lær mig, så vil jeg tie, vis mig, hvor jeg har fejlet!
25 Balae tih hlang dueng ol rhap rhap a cal? Nangmih lamloh a tluung ham khaw balae a tluung?
Redelig Tale, se, den gør Indtryk; men eders Revselse, hvad er den værd?
26 Olthui te tluung hamla na moeh uh nama? Ol khaw khohli bangla talsae mai pawn ni.
Er det jer Hensigt at revse Ord? Den fortvivledes Ord er dog Mundsvejr!
27 Cadah ham aisat hmulung na naan vetih na hui hamla na tael pah nim?
Selv om en faderløs kasted I Lod og købslog om eders Ven.
28 Tedae mulmet uh laeh, kai taengla mael uh. Nangmih maelhmai ah ka laithae nim?
Men vilde I nu dog se på mig! Mon jeg lyver jer op i Ansigtet?
29 Mael uh laeh, dumlai la om uh boeh, mael uh laeh, koep mael uh laeh. Ka duengnah he a khuiah om.
Vend jer hid, lad der ikke ske Uret, vend jer, thi end har jeg Ret!
30 Ka lai dongah dumlai om nim? Ka dang loh talnah yakming pawt maco.
Er der Uret på min Tunge, eller skelner min Gane ej, hvad der er ondt?
