Joba 41
1 Leviathan te vaih neh na doek tih rhui neh a lai na yueh pah thai a?
Kan du trække Krokodillen op med Krog og binde dens Tunge med Snøre?
2 A hnarhong ah canghlong na hen thai tih mutlo hling neh a kam na toeh a?
Kan du mon stikke et Siv i dens Snude, bore en Krog igennem dens Kæber?
3 Nang ham tah huithuinah loh puh vetih nang taengah a mongkawt la cal mai aya?
Mon den vil trygle dig længe og give dig gode Ord?
4 Nang taengah paipi a saii vetih anih te kumhal kah sal la na loh aya?
Mon den vil indgaa en Pagt med dig, saa du faar den til Træl for evigt?
5 Anih te vaa bangla na luem puei vetih anih te na hula hamla na khih pa aya?
Han du mon lege med den som en Fugl og tøjre den for dine Pigebørn?
6 Anih ham te thimpom rhoek tael uh thae vetih Kanaan laklo ah a paekboe uh aya?
Falbyder Fiskerlauget den og stykker den ud mellem Sælgerne?
7 A vin dongah palaphae neh, a lu dongah nga khohcung neh na bae sak thai a?
Mon du kan spække dens Hud med Kroge og med Harpuner dens Hoved?
8 Anih soah na kut tloeng lamtah poek laeh. Caemtloeknah khaw na koei voel mahpawh.
Læg dog engang din Haand paa den! Du vil huske den Kamp og gør det ej mer.
9 A ngaiuepnah khaw a laithae ni te. A mueimae mah a hut tang aya?
Det Haab vilde blive til Skamme, alene ved Synet laa du der.
10 Anih a haeng ham khaw a muen aih bal moenih. Te dongah ka mikhmuh ah aka pai thai te unim?
Ingen drister sig til at tirre den, hvem holder Stand imod den?
11 Kai n'doe bangla unim ka thuung eh? Vaan hmui kah boeih te kamah kah ni.
Hvem møder den og slipper fra det hvem under hele Himlen?
12 Amah ham bueng pawt tih a olsai neh thayung thamal ol khaw, a phu dongkah a sakthen khaw ka phah ni.
Jeg tier ej om dens Lemmer, hvor stærk den er, hvor smukt den er skabt.
13 A pueinak te a hmai la ulong poelyoe pah. Kamrhui rhaepnit neh anih te ulong a paan?
Hvem har trukket dens Klædning af, trængt ind i dens dobbelte Panser?
14 A maelhmai kah thohkhaih te ulong a ong eh? A no khaw mueirhih la pin om.
Hvem har aabnet dens Ansigts Døre? Rundt om dens Tænder er Rædsel.
15 A lip photling a hoemnah khaw kutbuen neh a caek la a khaih.
Dens Ryg er Reder af Skjolde, dens Bryst er et Segl af Sten;
16 Khat te khat taengla tawn uh tih a laklo ah yilh khaw hue pawh.
de sidder tæt ved hverandre, Luft kommer ikke ind derimellem;
17 Hlang he a manuca taengah balak tih a tuuk uh daengah ni a. pam uh pawh.
de hænger fast ved hverandre, uadskilleligt griber de ind i hverandre.
18 A ikthi loh vangnah a thangthen tih a mik khaw mincang khosaeng banghui ni.
Dens Nysen fremkalder straalende Lys, som Morgenrødens Øjenlaag er dens Øjne.
19 A ka lamkah hmaithoi thoeng tih hmai hli coe.
Ud af dens Gab farer Fakler, Ildgnister spruder der frem.
20 A hnarhong lamkah hmaikhu khaw voh neh canghlong a yawn bangla thoeng.
Em staar ud af dens Næsebor som af en ophedet, kogende Kedel.
21 A hinglu loh hmai-alh a tak sak tih a ka lamloh hmaihluei thoeng.
Dens Aande tænder som glødende Kul, Luer staar ud af dens Gab.
22 A rhawn ah a sarhi naeh tih a mikhmuh ah rhihnah loh malawk.
Styrken bor paa dens Hals, og Angsten hopper foran den.
23 A saa laep te a pum dongah malh kap tih khok pawh.
Tæt sidder Kødets Knuder, som støbt til Kroppen; de rokkes ikke;
24 A lungbuei te lungto bangla ning tih a dangkah phaklung bangla ning.
fast som Sten er dens Hjerte støbt, fast som den nederste Møllesten.
25 A boeimang vaengah tah tholh pocinah khui lamloh Pathen taengah bakuep uh.
Naar den rejser sig, gyser Helte, fra Sans og Samling gaar de af Skræk.
26 Anih aka kae cunghang neh caai khaw, lungsong neh caempho khaw a thoh moenih.
Angriberens Sværd holder ikke Stand, ej Kastevaaben, Spyd eller Pil.
27 Thi te cangkong bangla, rhohum khaw keet thing bangla a poek.
Jern regner den kun for Halm og Kobber for trøsket Træ;
28 Liva capa loh anih a yong sak moenih. Payai lungto pataeng anih taengah tah divawt la poeh.
Buens Søn slaar den ikke paa Flugt, Slyngens Sten bliver Straa for den,
29 Caemboh te divawt bangla a poek tih soe kah hinghuennah te a nueih thil.
Stridskøllen regnes for Rør, den ler ad det svirrende Spyd.
30 A hmui ah paikaek paihat la om dae tangnong soah sui a hnil.
Paa Bugen er der skarpe Rande, dens Spor i Dyndet er som Tærskeslædens;
31 A laedil te am bangla a tlawk sak tih tuitunli te anhoi bangla a khueh.
Dybet faar den i Kog som en Gryde, en Salvekedel gør den af Floden;
32 A hnukah a hawn a phi sak tih tuidung khaw sampok bangla a poek.
bag den er der en lysende Sti, Dybet synes som Sølverhaar.
33 Paepnah om kolla a saii dongah laipi dongah anih aka tluk a om moenih.
Dens Lige findes ikke paa Jord, den er skabt til ikke at frygte.
34 Aka sang boeih te a hmuh. Amah tah hlang oek koca boeih sokah manghai ni,” a ti nah.
Alt, hvad højt er, ræddes for den, den er Konge over alle stolte Dyr.
