Joba 41
1 Leviathan te vaih neh na doek tih rhui neh a lai na yueh pah thai a?
Kan du trække Leviathan op med en Krog? eller drage dens Tunge med en Snor, du lader synke ned?
2 A hnarhong ah canghlong na hen thai tih mutlo hling neh a kam na toeh a?
Kan du sætte et Sivreb i dens Næse eller gennembore dens Kæber med en Krog?
3 Nang ham tah huithuinah loh puh vetih nang taengah a mongkawt la cal mai aya?
Mon den vil gøre mange ydmyge Begæringer til dig eller tale milde Ord for dig?
4 Nang taengah paipi a saii vetih anih te kumhal kah sal la na loh aya?
Mon den vil gøre en Pagt med dig, at du kan tage den til Tjener evindelig?
5 Anih te vaa bangla na luem puei vetih anih te na hula hamla na khih pa aya?
Kan du lege med den som med en Fugl? eller binde den fast, til Morskab for dine Smaapiger?
6 Anih ham te thimpom rhoek tael uh thae vetih Kanaan laklo ah a paekboe uh aya?
Skulle Deltagerne vel drive Handel med den? skulle de dele den ud iblandt Købmænd?
7 A vin dongah palaphae neh, a lu dongah nga khohcung neh na bae sak thai a?
Kan du fylde dens Hud med Spyd, dens Hoved med Harpuner?
8 Anih soah na kut tloeng lamtah poek laeh. Caemtloeknah khaw na koei voel mahpawh.
Læg din Haand paa den! Du vil huske den Kamp og ikke gøre det mere.
9 A ngaiuepnah khaw a laithae ni te. A mueimae mah a hut tang aya?
Se, Haabet derom slaar fejl; styrter man ikke ned endog kun ved Synet af den?
10 Anih a haeng ham khaw a muen aih bal moenih. Te dongah ka mikhmuh ah aka pai thai te unim?
Der er ingen saa dumdristig, at han tør tirre den; hvo er da den, der vil bestaa for mit Ansigt?
11 Kai n'doe bangla unim ka thuung eh? Vaan hmui kah boeih te kamah kah ni.
— Hvo har givet mig noget først, at jeg skulde betale det? hvad der er under al Himmelen, det er mit —
12 Amah ham bueng pawt tih a olsai neh thayung thamal ol khaw, a phu dongkah a sakthen khaw ka phah ni.
jeg vil ikke tie om dens Lemmer og dens Styrkes Beskaffenhed og dens Legemsbygnings Yndelighed.
13 A pueinak te a hmai la ulong poelyoe pah. Kamrhui rhaepnit neh anih te ulong a paan?
Hvo har afklædt den dens ydre Bedækning? hvo tør komme ind imellem dens dobbelte Tandrækker?
14 A maelhmai kah thohkhaih te ulong a ong eh? A no khaw mueirhih la pin om.
Hvo har opladt dens Ansigts Døre? omkring dens Tænder er der Rædsel.
15 A lip photling a hoemnah khaw kutbuen neh a caek la a khaih.
Dens Skjoldes Rande ere prægtige, lukkede som med et tæt Segl.
16 Khat te khat taengla tawn uh tih a laklo ah yilh khaw hue pawh.
Den ene er saa nær ved den anden, at der ikke kan komme Vejr ind imellem dem.
17 Hlang he a manuca taengah balak tih a tuuk uh daengah ni a. pam uh pawh.
Den ene hænger fast ved den anden; de gribe i hverandre og adskilles ikke.
18 A ikthi loh vangnah a thangthen tih a mik khaw mincang khosaeng banghui ni.
Dens Nysen lader Lys skinne, og dens Øjne ere som Morgenrødens Øjenlaage.
19 A ka lamkah hmaithoi thoeng tih hmai hli coe.
Af dens Mund fare Blus, Ildgnister fare ud.
20 A hnarhong lamkah hmaikhu khaw voh neh canghlong a yawn bangla thoeng.
Af dens Næsebor udgaar Røg som af en sydende Gryde og af en Kedel.
21 A hinglu loh hmai-alh a tak sak tih a ka lamloh hmaihluei thoeng.
Dens Aande kan stikke Ild i Kul, og en Lue gaar ud af dens Mund.
22 A rhawn ah a sarhi naeh tih a mikhmuh ah rhihnah loh malawk.
Paa dens Hals hviler Styrke, og Angest hopper foran den.
23 A saa laep te a pum dongah malh kap tih khok pawh.
Dens Køds Stykker hænge fast sammen; det er som støbt paa den, det kan ikke bevæges.
24 A lungbuei te lungto bangla ning tih a dangkah phaklung bangla ning.
Dens Hjerte er støbt fast som Sten, ja, støbt fast som den nederste Møllesten.
25 A boeimang vaengah tah tholh pocinah khui lamloh Pathen taengah bakuep uh.
Naar den farer op, grue de stærke; af Angest forfejle de Maalet.
26 Anih aka kae cunghang neh caai khaw, lungsong neh caempho khaw a thoh moenih.
Angriber nogen den med Sværd, da bider det ikke paa, ej heller Spyd, Kastevaaben eller Lanse.
27 Thi te cangkong bangla, rhohum khaw keet thing bangla a poek.
Den agter Jern som Straa, Kobber som raaddent Træ.
28 Liva capa loh anih a yong sak moenih. Payai lungto pataeng anih taengah tah divawt la poeh.
Ingen Pil jager den paa Flugt, Slyngestene blive for den som Avner.
29 Caemboh te divawt bangla a poek tih soe kah hinghuennah te a nueih thil.
Køllen agtes som Avner, og den ler ad det susende Glavind.
30 A hmui ah paikaek paihat la om dae tangnong soah sui a hnil.
Under den ere skarpe Skæl, og det er, som den drager en Tærskeslæde hen over Dyndet.
31 A laedil te am bangla a tlawk sak tih tuitunli te anhoi bangla a khueh.
Dybet syder som en Gryde; den gør Havet som en Salvekedel.
32 A hnukah a hawn a phi sak tih tuidung khaw sampok bangla a poek.
Den gør, at Vejen skinner efter den; man maatte holde Havet for graahaaret.
33 Paepnah om kolla a saii dongah laipi dongah anih aka tluk a om moenih.
Der er ingen, som kat? lignes ved den paa Jorden, den er skabt til at være uden Frygt.
34 Aka sang boeih te a hmuh. Amah tah hlang oek koca boeih sokah manghai ni,” a ti nah.
Den ser ned paa alt højt; den er en Konge over alle stolte Dyr.
