Joba 39
1 Thaelpang kah sathai a piil tue na ming tih sayuk a rhai na dawn a?
Kjenner du tiden når stengjetene føder, og gir du akt på hindenes veer?
2 Hla a cup la na tae tih a piil tue na ming a?
Teller du månedene til de skal bære, og vet du tiden når de føder?
3 A ca rhoek loh a koisu uh tih a huel daengah a bungtloh loh a hlah.
De bøier sig, føder sine unger og blir fri for sine smerter.
4 A ca a man uh te cangpai neh rhoeng tih a caeh uh phoeiah tah amih taengla mael uh pawh.
Deres unger blir kraftige og vokser op ute på marken; de løper bort og kommer ikke tilbake til dem.
5 Sayalh la kohong marhang aka hlah te unim? Laak lueng kah kuelrhui aka hlam te unim?
Hvem har gitt villeslet dets frihet, hvem løste dets bånd,
6 A im te kolken la, a dungtlungim te lungkaehlai la ka khueh.
det som jeg gav ørkenen til hus og saltmoen til bolig?
7 Khorha kah hlangping te a lawn tih aka tueihno kah pang ol hnatun pawh.
Det ler av byens ståk og styr; driverens skjenn slipper det å høre.
8 A luemnah tlang te a cawt tih sulhing boeih te a yoep.
Hvad det leter op på fjellene, er dets beite, og det søker efter hvert grønt strå.
9 Cung loh nang taengah a thohtat hamla a huem vetih na kongduk dongah rhaeh aya?
Har vel villoksen lyst til å tjene dig? Vil den bli natten over ved din krybbe?
10 Cung te a rhuivaeh kong ah na pael vetih nang hnukah tuikol te a thoe aya?
Kan du binde villoksen med rep til furen? Vil den harve dalene efter dig?
11 A thadueng a len dongah a soah na pangtung vetih na thaphu te a taengah na hnoo aya?
Kan du stole på den, fordi dens kraft er så stor, og kan du overlate den ditt arbeid?
12 Na cangti te a khuen, a khuen vetih na cangtilhmuen a coi ni tila te te na tangnah a?
Kan du lite på at den fører din grøde hjem, og at den samler den til din treskeplass?
13 Kalaukva kah phae loh yoka cakhaw bungrho phaemul neh a dii aih nim.
Strutsen flakser lystig med vingene; men viser dens vinger og fjær moderkjærlighet?
14 A duei te diklai dongah a hnoo tih laipi khuiah a awp.
Nei, den overlater sine egg til jorden og lar dem opvarmes i sanden,
15 A kho loh a hep te a hnilh tih kohong mulhing long khaw te te a til.
og den glemmer at en fot kan klemme dem itu, og markens ville dyr trå dem i stykker.
16 A ca rhoek te amah kah pawt bangla a hit sak tih a poeyoek la a thaphu te birhihnah pawh.
Den er hård mot sine unger, som om de ikke var dens egne; den er ikke redd for at dens møie skal være spilt.
17 Pathen loh anih te cueihnah a hnilh sak tih a taengah yakmingnah tael pah pawh.
For Gud nektet den visdom og gav den ingen forstand.
18 Hmuensang la a phuel uh tue vaegah tah marhang neh a sokah aka ngol te a nueih thil.
Men når den flakser i været, ler den av hesten og dens rytter.
19 Marhang taengah thayung thamal na paek a? A rhawn te a hnoo neh na thing pah a?
Gir du hesten styrke? Klær du dens hals med bevrende man?
20 Anih te kaisih bangla na pet sak a? A phit vaengkah mueithennah khaw mueirhih la poeh.
Lar du den springe som gresshoppen? Dens stolte fnysen er forferdelig.
21 Tuikol te a phuet uh vaengah thadueng neh a ngaingaih lungpok haica doe hamla pawk.
Den skraper i jorden og gleder sig ved sin kraft; så farer den frem mot væbnede skarer.
22 Rhihnah te a nueih thil tih a rhihyawp pawt dongah cunghang ha lamloh a mael moenih.
Den ler av frykten og forferdes ikke, og den vender ikke om for sverd.
23 A taengah liva a khoek tih caai neh soe kaw hmaihluei la om.
Over den klirrer koggeret, blinkende spyd og lanse.
24 Hinghuen neh khoponah neh diklai a coih tih tuki ol te tangnah pawh.
Med styr og ståk river den jorden op, og den lar sig ikke stagge når krigsluren lyder.
25 Tuki te a rhoeh la, “Ahuei,” a ti nah tih caemtloek vaengkah mangpa khohum neh tamlung te a hla lamloh a huep.
Hver gang luren lyder, sier den: Hui! Og langt borte værer den striden, høvedsmenns tordenrøst og hærskrik.
26 Nang kah yakmingnah dongah nim mutlo loh a phae a phuel tih a ding, a phae te tuithim la a phuel?
Skyldes det din forstand at høken svinger sig op og breder ut sine vinger mot Syden?
27 Nang kah ka dongah atha te sang hang tih a bu a pomsang a?
Er det på ditt bud at ørnen flyver så høit, og at den bygger sitt rede oppe i høiden?
28 Thaelpang ah kho a sak tih thaelpang hmuisum neh rhalvong ah khaw rhaeh ta.
Den bor på berget og har nattely der, på tind og nut.
29 Te lamloh caak a thaih tih a hla lamkah te a mik loh a paelki.
Derfra speider den efter føde; langt bort skuer dens øine.
30 Te vaengah a vapuel, a vapuel loh thii a caep uh tih rhok om nah ah hnap om,” a ti nah.
Dens unger drikker blod, og hvor der er lik, der er den.
