Joba 39
1 Thaelpang kah sathai a piil tue na ming tih sayuk a rhai na dawn a?
Kender du Tiden, da Stengeden føder, tager du Vare på Hindenes Veer,
2 Hla a cup la na tae tih a piil tue na ming a?
tæller du mon deres Drægtigheds Måneder, kender du Tiden, de føder?
3 A ca rhoek loh a koisu uh tih a huel daengah a bungtloh loh a hlah.
De lægger sig ned og føder og kaster Kuldet,
4 A ca a man uh te cangpai neh rhoeng tih a caeh uh phoeiah tah amih taengla mael uh pawh.
Ungerne trives, gror til i det frie, løber bort og kommer ej til dem igen.
5 Sayalh la kohong marhang aka hlah te unim? Laak lueng kah kuelrhui aka hlam te unim?
Hvem slap Vildæslet løs, hvem løste mon Steppeæslets Reb,
6 A im te kolken la, a dungtlungim te lungkaehlai la ka khueh.
som jeg gav Ørkenen til Hjem, den salte Steppe til Bolig?
7 Khorha kah hlangping te a lawn tih aka tueihno kah pang ol hnatun pawh.
Det ler ad Byens Larm og hører ej Driverens Skælden;
8 A luemnah tlang te a cawt tih sulhing boeih te a yoep.
det ransager Bjerge, der har det sin Græsgang, det leder hvert Græsstrå op.
9 Cung loh nang taengah a thohtat hamla a huem vetih na kongduk dongah rhaeh aya?
Er Vildoksen villig at trælle for dig, vil den stå ved din Krybbe om Natten?
10 Cung te a rhuivaeh kong ah na pael vetih nang hnukah tuikol te a thoe aya?
Binder du Reb om dens Hals, pløjer den Furerne efter dig?
11 A thadueng a len dongah a soah na pangtung vetih na thaphu te a taengah na hnoo aya?
Stoler du på dens store Kræfter; overlader du den din Høst?
12 Na cangti te a khuen, a khuen vetih na cangtilhmuen a coi ni tila te te na tangnah a?
Tror du, den kommer tilbage og samler din Sæd på Loen?
13 Kalaukva kah phae loh yoka cakhaw bungrho phaemul neh a dii aih nim.
Mon Strudsens Vinge er lam, eller mangler den Dækfjer og Dun,
14 A duei te diklai dongah a hnoo tih laipi khuiah a awp.
siden den betror sine Æg til Jorden og lader dem varmes i Sandet,
15 A kho loh a hep te a hnilh tih kohong mulhing long khaw te te a til.
tænker ej på, at en Fod kan knuse dem, Vildtet på Marken træde dem sønder?
16 A ca rhoek te amah kah pawt bangla a hit sak tih a poeyoek la a thaphu te birhihnah pawh.
Hård ved Ungerne er den, som var de ej dens; spildt er dens Møje, det ængster den ikke.
17 Pathen loh anih te cueihnah a hnilh sak tih a taengah yakmingnah tael pah pawh.
Thi Gud lod den glemme Visdom og gav den ej Del i Indsigt.
18 Hmuensang la a phuel uh tue vaegah tah marhang neh a sokah aka ngol te a nueih thil.
Når Skytterne kommer, farer den bort, den ler ad Hest og Rytter.
19 Marhang taengah thayung thamal na paek a? A rhawn te a hnoo neh na thing pah a?
Giver du Hesten Styrke, klæder dens Hals med Manke
20 Anih te kaisih bangla na pet sak a? A phit vaengkah mueithennah khaw mueirhih la poeh.
og lærer den Græshoppens Spring? Dens stolte Prusten indgyder Rædsel.
21 Tuikol te a phuet uh vaengah thadueng neh a ngaingaih lungpok haica doe hamla pawk.
Den skraber muntert i Dalen, går Brynjen væligt i Møde;
22 Rhihnah te a nueih thil tih a rhihyawp pawt dongah cunghang ha lamloh a mael moenih.
den ler ad Rædselen, frygter ikke og viger ikke for Sværdet;
23 A taengah liva a khoek tih caai neh soe kaw hmaihluei la om.
Koggeret klirrer over den, Spydet og Køllen blinker;
24 Hinghuen neh khoponah neh diklai a coih tih tuki ol te tangnah pawh.
den sluger Vejen med gungrende Vildskab, den tøjler sig ikke, når Hornet lyder;
25 Tuki te a rhoeh la, “Ahuei,” a ti nah tih caemtloek vaengkah mangpa khohum neh tamlung te a hla lamloh a huep.
et Stød i Hornet, straks siger den: Huj! Den vejrer Kamp i det fjerne, Kampskrig og Førernes Råb.
26 Nang kah yakmingnah dongah nim mutlo loh a phae a phuel tih a ding, a phae te tuithim la a phuel?
Skyldes det Indsigt hos dig, at Falken svinger sig op og breder sin Vinge mod Sønden?
27 Nang kah ka dongah atha te sang hang tih a bu a pomsang a?
Skyldes det Bud fra dig, at Ørnen flyver højt og bygger sin højtsatte Rede?
28 Thaelpang ah kho a sak tih thaelpang hmuisum neh rhalvong ah khaw rhaeh ta.
Den bygger og bor på Klipper, på Klippens Tinde og Borg;
29 Te lamloh caak a thaih tih a hla lamkah te a mik loh a paelki.
den spejder derfra efter Æde, viden om skuer dens Øjne.
30 Te vaengah a vapuel, a vapuel loh thii a caep uh tih rhok om nah ah hnap om,” a ti nah.
Ungerne svælger i Blod; hvor Valen findes, der er den!
