< Joba 34 >

1 Elihu loh koep a doo tih,
Og Elihu tok atter til orde og sa:
2 Aka cueih rhoek ka ol hnatun uh lamtah aka ming rhoek loh kai taengla hnakaeng uh.
Hør mine ord, I vise, og lån mig øre, I forstandige!
3 Hna loh olthui a nuemnai tih lai loh caak te a ten.
Øret prøver jo ord, likesom ganen smaker mat.
4 Tiktamnah te mamih ham coelh uh sih lamtah a then te mamih lakli ah ming uh sih.
La oss velge det som er rett; la oss sammen søke å finne ut hvad der er godt!
5 Job loh,'Ka tang lalah Pathen loh ka tiktamnah a hnawt.
Job har jo sagt: Jeg er rettferdig, og Gud har tatt min rett fra mig;
6 Ka tiktamnah khaw ka laithae bang mai la boekoeknah pawt mai ah ka thaltang loh rhawp coeng,’ a ti.
tross min rett skal jeg være en løgner; en drepende pil har rammet mig, enda der ingen brøde er hos mig.
7 Tui bangla tamdaengnah aka o Job bang hlang he om nim.
Hvem er en mann som Job, han som drikker bespottelse som vann
8 Boethae aka saii neh rhoihui bangla yiin tih halang hlang rhoek taengah khaw pongpa.
og gir sig i lag med dem som gjør ondt, og søker omgang med ugudelige menn?
9 'Pathen taengah a ngaingaih vaengah hlang hmaiben pawh,’ a ti.
For han har sagt: En mann har intet gagn av at han holder vennskap med Gud.
10 Te dongah thinko aka khueh hlang rhoek loh kai taengah hnatun uh. Halangnah he Pathen lamloh savisava tih Tlungthang he dumlai neh savisava coeng.
Derfor, I forstandige, hør på mig! Det være langt fra Gud å gjøre noget syndig og fra den Allmektige å være urettferdig!
11 Hlang kah bisai he amah taengla a thuung tih hlang a caehlong bangla amah loh a hmuh.
Han lønner mennesket efter dets gjerninger og gjengjelder mannen efter hans ferd.
12 Pathen tah boe tueng pawt tih Tlungthang loh tiktamnah te a khun sak moenih.
Ja sannelig, Gud gjør ikke noget syndig, og den Allmektige forvender ikke retten.
13 Amah loh diklai ah unim a khueh tih lunglai he a pum la u taengah nim a tloeng.
Hvem har overgitt jorden til hans varetekt, og hvem har overlatt hele jorderike til ham?
14 Amah taengkah loh a khueh a lungbuei, a mueihla neh a hiil te amah taengla khoem koinih,
Dersom han bare vilde tenke på sig selv og dra sin Ånd og sin ånde til sig igjen,
15 Pumsa boeih he rhenten pal vetih hlang he laipi la mael ni.
da skulde alt kjød opgi ånden på én gang, og mennesket bli til støv igjen.
16 Yakmingnah a om atah he he hnatun lamtah ka olthui ol he hnakaeng lah.
Men gi nu akt og hør på dette, lytt nøye til mine ord!
17 Tiktamnah aka thiinah aisat loh a ngoldoelh tih aka dueng khuet loh m'boe sak aya?
Kan vel en som hater retten, være hersker? Eller tør du fordømme den Rettferdige, den Mektige?
18 Manghai te,'hlang muen,’ hlangcong te 'Halang,’ a ti nah nim?
Sier vel nogen til en konge: Din niding, eller til en fyrste: Du ugudelige?
19 Amah loh mangpa maelhmai dan pawt tih tattloel maelhmai lakah rhoeikhang kah a hmat tloe moenih. Amih boeih te amah kut dongah kutngo ni.
Gud tar jo ikke parti for fyrster og akter ikke en rik høiere enn en fattig? De er jo alle hans henders verk.
20 Mikhaptok ah a duek dongah pilnam khoyin pathung ah tuen tih khum uh. Kut nen pawt akhaw aka lueng a khoe uh.
I et øieblikk dør de, midt om natten; folket raver og forgår, og den mektige rykkes bort, ikke ved menneskehånd.
21 A mik te hlang kah longpuei dongah a khueh tih a khokan boeih te a hmuh.
For hans øine vokter på hver manns veier, og han ser alle hans skritt;
22 Boethae aka saii rhoek thuh hamla hmaisuep om pawt tih dueknah hlipkhup khaw a om moenih.
det finnes intet mørke og ingen dødsskygge hvor de som gjør ondt kan skjule sig;
23 Pathen taengkah laitloeknah dongla a pha ham coeng dongah hlang te koep a cae moenih.
Gud har ikke nødig å gi lenge akt på en mann før han må møte for Guds dom.
24 Aka khuet khenah a om pawt ah a phaek tih amih yueng la a tloe a khueh.
Han knuser de mektige uten å granske deres sak og setter så andre i deres sted.
25 Amih kah khoboe te a hmat dongah khoyin ah a maelh tih pop uh.
Ja, han kjenner deres gjerninger, og han slår dem ned om natten så de går til grunne.
26 Halang rhoek ham tah hmuh nah hmuen ah amih te kut a paeng thil.
Han tukter dem som ugjerningsmenn, på et sted hvor alle kan se det;
27 Te dongah ni a hnuk lamloh nong uh tangloeng tih a longpuei boeih te cangbam uh pawh.
for derfor vek de bort fra ham og aktet ikke på nogen av hans veier,
28 tattloel kah pangngawlnah te a taengla pawk tih mangdaeng kah pangngawlnah a yaak.
forat de skulde la de fattiges skrik komme for ham, forat han skulde høre de undertryktes rop.
29 Tedae amah te mong tih ulong a boe sak. Maelhmai a thuh vaengah ulong anih a mae? Tedae namtom so neh hlang khat soah khaw rhenten om ta.
Lar han være å skride inn, hvem tør da fordømme ham? Skjuler han sitt åsyn, hvem får da se ham? Både med et folk og med et enkelt menneske gjør han jo således,
30 Lailak hlang a manghai khaw pilnam ham hlaeh la poeh.
forat et gudløst menneske ikke skal herske, forat det ikke skal være snarer for folket.
31 Pathen taengah tah,'Ka laikoi pawt khaw ka phueih.
For har vel et slikt menneske nogensinne sagt til Gud: Jeg har vært overmodig, jeg vil herefter ikke gjøre det som ondt er;
32 Nang kam hmuh pawt ah kai nan thuinuet coeng. Dumlai ka saii mai cakhaw ka koei voel boel eh?,’ a ti nama thui coeng.
det jeg ikke ser, det må du lære mig; har jeg gjort urett, så vil jeg ikke gjøre det mere?
33 Na hnawt coeng dongah te kah te namah taeng lamloh na thuung aya? Namah loh na coelh coeng, kai long moenih. Te dongah na ming te thui to.
Skulde han vel gjengjelde efter ditt tykke? Du har jo klandret ham. Så må du velge og ikke jeg, og hvad du vet, får du si.
34 Thinko aka khueh hlang rhoek loh kai taengah thui uh lamtah hlang cueih loh kai taengkah he hnatun saeh.
Forstandige menn vil si til mig, ja hver vismann som hører på mig:
35 Job he mingnah neh cal pawt tih a ol long a cangbam moenih.
Job taler uten skjønnsomhet, og hans ord er ikke forstandige.
36 A pa nae, boethae hlang kah taikhaih dongah Job loh a yoeyah la loepdak saeh.
Gid Job måtte bli prøvd uavlatelig, fordi han har svart på onde menneskers vis!
37 A tholhnah te mamih laklo ah boekoek neh a koei uh tih kut a paeng dongah Pathen taengah a ol pung,” a ti.
For til sin synd legger han brøde; her iblandt oss klapper han i hendene og bruker mange ord om Gud.

< Joba 34 >