Joba 34
1 Elihu loh koep a doo tih,
Fremdeles svarede Elihu og sagde:
2 Aka cueih rhoek ka ol hnatun uh lamtah aka ming rhoek loh kai taengla hnakaeng uh.
Hører, I vise! min Tale, og I forstandige! vender eders Øren til mig;
3 Hna loh olthui a nuemnai tih lai loh caak te a ten.
thi Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden.
4 Tiktamnah te mamih ham coelh uh sih lamtah a then te mamih lakli ah ming uh sih.
Lader os vælge os det rette, lader os kende imellem os, hvad godt er.
5 Job loh,'Ka tang lalah Pathen loh ka tiktamnah a hnawt.
Thi Job sagde: Jeg er retfærdig, men Gud har borttaget min Ret.
6 Ka tiktamnah khaw ka laithae bang mai la boekoeknah pawt mai ah ka thaltang loh rhawp coeng,’ a ti.
Uagtet jeg har Ret, skal jeg staa som en Løgner; ulægelig har Pilen truffet mig, skønt der ikke er Overtrædelse hos mig.
7 Tui bangla tamdaengnah aka o Job bang hlang he om nim.
Hvor er en Mand som Job, der inddrikker Gudsbespottelse som Vand
8 Boethae aka saii neh rhoihui bangla yiin tih halang hlang rhoek taengah khaw pongpa.
og vandrer i Selskab med dem, som gøre Uret, og gaar med ugudelige Folk?
9 'Pathen taengah a ngaingaih vaengah hlang hmaiben pawh,’ a ti.
Thi han sagde: Det gavner ikke en Mand, om han har Behag i Gud.
10 Te dongah thinko aka khueh hlang rhoek loh kai taengah hnatun uh. Halangnah he Pathen lamloh savisava tih Tlungthang he dumlai neh savisava coeng.
Derfor, I Mænd af Forstand! hører paa mig: Det være langt fra Gud at være ugudelig, og fra den Almægtige at være uretfærdig.
11 Hlang kah bisai he amah taengla a thuung tih hlang a caehlong bangla amah loh a hmuh.
Thi han betaler et Menneske efter dets Gerning og lader enhver faa efter hans Vej.
12 Pathen tah boe tueng pawt tih Tlungthang loh tiktamnah te a khun sak moenih.
Ja, sandelig, Gud handler ikke uretfærdigt, og den Almægtige forvender ikke Retten.
13 Amah loh diklai ah unim a khueh tih lunglai he a pum la u taengah nim a tloeng.
Hvo har beskikket ham over Jorden? og hvo har grundet hele Jordens Kreds.
14 Amah taengkah loh a khueh a lungbuei, a mueihla neh a hiil te amah taengla khoem koinih,
Dersom han vilde agte paa sig selv alene, samlede han sin Aand og sin Aande til sig:
15 Pumsa boeih he rhenten pal vetih hlang he laipi la mael ni.
Da maatte alt Kød til Hobe opgive Aanden, og Mennesket blive til Støv igen.
16 Yakmingnah a om atah he he hnatun lamtah ka olthui ol he hnakaeng lah.
Dersom du har Forstand, saa hør dette, vend dine Øren til min Tales Røst!
17 Tiktamnah aka thiinah aisat loh a ngoldoelh tih aka dueng khuet loh m'boe sak aya?
Skulde vel den, som hader Ret, holde Styr? eller tør du sige den mægtige retfærdige at være uretfærdig?
18 Manghai te,'hlang muen,’ hlangcong te 'Halang,’ a ti nah nim?
Tør nogen sige til en Konge: Du Belial! til de ædle: Du ugudelige!
19 Amah loh mangpa maelhmai dan pawt tih tattloel maelhmai lakah rhoeikhang kah a hmat tloe moenih. Amih boeih te amah kut dongah kutngo ni.
Han anser ikke Fyrsternes Personer og agter ikke den rige fremfor den ringe; thi de ere alle hans Hænders Gerning.
20 Mikhaptok ah a duek dongah pilnam khoyin pathung ah tuen tih khum uh. Kut nen pawt akhaw aka lueng a khoe uh.
De dø i et Øjeblik, og det midt om Natten: Folk rystes og forgaa; og de mægtige tages bort, men ikke ved Menneskehaand.
21 A mik te hlang kah longpuei dongah a khueh tih a khokan boeih te a hmuh.
Thi hans Øjne ere over hver Mands Veje, og han ser alle hans Skridt.
22 Boethae aka saii rhoek thuh hamla hmaisuep om pawt tih dueknah hlipkhup khaw a om moenih.
Der er intet Mørke og ingen Dødsskygge, hvori de som gøre Uret, kunne skjule sig.
23 Pathen taengkah laitloeknah dongla a pha ham coeng dongah hlang te koep a cae moenih.
Thi han behøver ikke at agte længe nogen, der skal stedes til Dom for Gud.
24 Aka khuet khenah a om pawt ah a phaek tih amih yueng la a tloe a khueh.
Han sønderslaar de mægtige uden at ransage, og han sætter andre i deres Sted.
25 Amih kah khoboe te a hmat dongah khoyin ah a maelh tih pop uh.
Derfor kender han deres Gerninger og omkaster dem om Natten, at de blive knuste;
26 Halang rhoek ham tah hmuh nah hmuen ah amih te kut a paeng thil.
han slaar dem, hvor de ugudelige findes, paa det Sted, hvor Folk ser det.
27 Te dongah ni a hnuk lamloh nong uh tangloeng tih a longpuei boeih te cangbam uh pawh.
Thi derfor vege de fra ham og agtede ikke paa nogen af hans Veje,
28 tattloel kah pangngawlnah te a taengla pawk tih mangdaeng kah pangngawlnah a yaak.
for at de kunde bringe den ringes Skrig ind for ham, og for at han maatte høre de elendiges Skrig.
29 Tedae amah te mong tih ulong a boe sak. Maelhmai a thuh vaengah ulong anih a mae? Tedae namtom so neh hlang khat soah khaw rhenten om ta.
Naar han skaffer Ro til Veje — hvo vil kalde ham uretfærdig? — og naar han skjuler sit Ansigt — hvo kan da beskue ham? — baade for et Folk og for et enkelt Menneske:
30 Lailak hlang a manghai khaw pilnam ham hlaeh la poeh.
Saa er det, for at en vanhellig ikke skal regere, og at der ikke skal være Snarer for Folket.
31 Pathen taengah tah,'Ka laikoi pawt khaw ka phueih.
Mon nogen har sagt til Gud: Jeg har faaet, hvad jeg ikke forskylder?
32 Nang kam hmuh pawt ah kai nan thuinuet coeng. Dumlai ka saii mai cakhaw ka koei voel boel eh?,’ a ti nama thui coeng.
Lær du mig ud over det, jeg kan se; dersom jeg har gjort Uret, da vil jeg ikke gøre det mere.
33 Na hnawt coeng dongah te kah te namah taeng lamloh na thuung aya? Namah loh na coelh coeng, kai long moenih. Te dongah na ming te thui to.
Skal det være efter dit Skøn, at han skal gengælde? thi du har vraget, saa at du har at vælge, og ikke jeg? saa tal da, hvad du ved!
34 Thinko aka khueh hlang rhoek loh kai taengah thui uh lamtah hlang cueih loh kai taengkah he hnatun saeh.
Folk af Forstand skulle sige til mig, og ligeledes den vise Mand, som hører mig:
35 Job he mingnah neh cal pawt tih a ol long a cangbam moenih.
„Job taler ikke med Forstand, og hans Ord ere ikke mere Klogskab‟.
36 A pa nae, boethae hlang kah taikhaih dongah Job loh a yoeyah la loepdak saeh.
O gid, at Job maatte prøves til fulde, fordi han har svaret som uretfærdige Mænd!
37 A tholhnah te mamih laklo ah boekoek neh a koei uh tih kut a paeng dongah Pathen taengah a ol pung,” a ti.
thi han lægger Overtrædelse til sin Synd, imellem os klapper han i Hænderne og gør mange Ord imod Gud.
