Joba 33
1 Job, ka olthui hnatun dae lamtah ka ol boeih he hnakaeng thil laeh.
Men hør nu Job, paa min Tale og lyt til alle mine Ord!
2 Ka ka ong coeng he. Ka ka khuikah ka lai loh a thui.
Se, jeg har aabnet min Mund, min Tunge taler i Ganen;
3 Ka ol he ka lungbuei dueng lamkah tih ka hmuilai kah mingnah loh cimphan la a thui.
mine Ord er talt af oprigtigt Hjerte, mine Læber fører lutret Tale.
4 Pathen Mueihla loh kai n'saii tih Tlungthang kah hiil loh kai n'hing sak.
Guds Aand har skabt mig, den Almægtiges Aande har givet mig Liv.
5 Kai thuung hamla na coeng mak atah tawn uh lamtah ka mikhmuh ah pai laeh.
Svar mig, i Fald du kan, rust dig imod mig, mød frem!
6 Pathen taengah kai he nang ka bangla ka om tih kai khaw dikpo lamkah ni m'pet.
Se, jeg er din Lige for Gud, ogsaa jeg er taget af Ler;
7 Kai he mueirhih moenih nang n'let sak mako. Ka kut long khaw nang n'nan thil mahpawh.
Rædsel for mig skal ikke skræmme dig, min Haand skal ej ligge tyngende paa dig.
8 Tedae ka hna ah na thui tih olthui ol khaw ka yaak.
Dog, det har du sagt i mit Paahør, jeg hørte saa lydende Ord:
9 “Ka cil tih boekoek ka khueh moenih. Ka caih tih kai taengah thaesainah om moenih.
»Jeg er ren og uden Brøde, lydeløs, uden Skyld;
10 Te cakhaw kai taengkah noihhainah a hmuh vaengah kai amah kah thunkha bangla a moeh.
men han søger Paaskud imod mig, regner mig for sin Fjende;
11 Ka kho he hloong dongah a buen tih ka caehlong boeih a dawn,” na ti.
han lægger mine Fødder i Blokken, vogter paa alle mine Veje.«
12 Tedae na tang moenih he. Pathen he hlanghing lakah a len dongah nang te kan doo.
Se, der har du Uret, det er mit Svar, thi Gud er større end Mennesket.
13 Balae tih amah te na ho. A ol te boeih n'doo moenih ta.
Hvorfor tvistes du med ham, fordi han ej svarer paa dine Ord?
14 Pathen loh pakhat la a thui dae a hmuhming pawt atah hnavoei la a thui.
Thi paa een Maade taler Gud, ja paa to, men man ænser det ikke:
15 Ih loh hlang a hnah vaengkah khoyin olphong mueimang ah khaw, thingkong dongkah a ngam vaengah khaw,
I Drømme, i natligt Syn, naar Dvale falder paa Mennesker, naar de slumrende hviler paa Lejet;
16 Hlang hna te a khui sak tih amih kah rhalrhingnah neh a daeng pah.
da aabner han Menneskers Øre, gør dem angst med Skræmmebilleder
17 Hlang loh a khoboe lamkah a nong sak tih hlang lamkah koevoeinah a khuk pah.
for at faa Mennesket bort fra Uret og udrydde Hovmod af Manden,
18 A hinglu te vaam khui lamloh, a hingnah te pumcumnah loh a paan khui lamkah a hoeptlang.
holde hans Sjæl fra Graven, hans Liv fra Vaabendød.
19 A thingkong dongah nganboh neh a tluung tih tuituknah loh a rhuhrhong boeih te phat a thuek pah.
Eller han revses med Smerter paa Lejet, uafbrudt staar der Kamp i hans Ben;
20 A hingnah loh buh te khaw a hinglu loh hoehhamnah maeh khaw a lawt pah.
Livet i ham væmmes ved Brød og hans Sjæl ved lækker Mad;
21 A saa te caphoei cuk bangla mueihmuh ah a khah tih a rhuh a hmuh pawt khaw a ming sak.
hans Kød svinder hen, saa det ikke ses, hans Knogler, som før ikke saas, bliver blottet;
22 A hinglu loh vaam khuila, a hingnah te aka duek rhoek taengla pawk.
hans Sjæl kommer Graven nær, hans Liv de dræbende Magter.
23 Anih kah duengnah te hlang taengah aka puen la thawngkhat lamkah pakhat ngawn tah amah taengah puencawn oldoe om khaming.
Hvis da en Engel er paa hans Side, een blandt de tusind Talsmænd, som varsler Mennesket Tugt,
24 Te dongah anih te a rhen mai vetih, 'Tlansum ka dang tih hlan kah aka suntla khui lamloh anih he doek laeh,’ ti mai koinih.
og den viser ham Naade og siger: »Fri ham fra at synke i Graven, Løsepenge har jeg faaet!«
25 A saa te camoe bangla noe vetih a cacawn tue vaengkah bangla saibawn suidae.
da svulmer hans Legem af Friskhed, han oplever atter sin Ungdom.
26 Pathen taengah a thangthui vanbangla anih te a moeithen ta. A maelhmai te tamlung neh a hmuh vaengah tah anih te hlanghing taengah duengnah neh a mael sak.
Han beder til Gud, og han er ham naadig, han skuer med Jubel hans Aasyn, fortæller Mennesker om sin Frelse.
27 Hlang rhoek taengla a mae tih, “Ka tholh tih a thuem te a paihaeh sak dae kai taengah n'yook sak moenih.
Han synger det ud for Folk: »Jeg synded og krænkede Retten og fik dog ej Løn som forskyldt!
28 Kamah hinglu, hinglu van tah hlan a paan khui lamloh a lat. Te dongah ka hingnah neh a hingnah loh vangnah te hmu saeh.
Han har friet min Sjæl fra at fare i Grav, mit Liv ser Lyset med Lyst!«
29 He boeih he Pathen loh hlang taengah voei nit voei thum a saii ne.
Se, alle disse Ting gør Gud to Gange, ja tre med Mennesket
30 Hlan khui lamkah a hinglu te hingnah khosae neh tue hamla a mael sak.
for at redde hans Sjæl fra Graven, saa han skuer Livets Lys!
31 Job nang hnatung lamtah kai ol he hnatun. Hilphah lamtah kai loh kan thui eh.
Lyt til og hør mig, Job, ti stille, saa jeg kan tale!
32 Kai nan thuung ham ol a om atah thui lah. Nang tang sak ham ka ngaih dongah ni.
Har du noget at sige, saa svar mig, tal, thi gerne gav jeg dig Ret;
33 Kai taengkah he na hnatun pawt atah hilphah lamtah nang te cueihnah kan cang sak bitni,” a ti nah.
hvis ikke, saa høre du paa mig, ti stille, at jeg kan lære dig Visdom!
