Joba 29
1 Job loh amah kah a pom te a cong tih,
Og Job blev ved at fremføre sit Billedsprog og sagde:
2 “Kai he hlamat kah hla bangla aka khueh tih Pathen kah khohnin bangla kai aka tuem te unim?
Gid jeg var som i de forrige Maaneder, som i de Dage, da Gud bevarede mig,
3 Amah loh a hmaithoi te ka lu soah a thangthen tih amah kah vangnah nen ni a. hmuep ah khaw ka caeh.
da hans Lampe lyste over mit Hoved, da jeg gik igennem Mørket ved hans Lys;
4 Ka cavaa tue vaengah khaw ka dap ah Pathen kah baecenol la ka om.
som det var med mig i min Høsts Dage, der Guds Fortrolighed var over mit Telt;
5 Tlungthang te kai taengah om pueng tih, ka kaepvai ka ca rhoek om.
da den Almægtige endnu var med mig, da mine Drenge vare omkring mig;
6 Ka khokan te suknaeng neh a hluk tih lungpang loh kai ham situi sokca a long sak.
da mine Trin badede sig i Mælk, og Klippen hos mig udgød Oliebække;
7 Vangpuei vongka ah ka thoeng tih toltung ah ka ngolhmuen cikngae sak.
da jeg gik ud til Porten op til Staden, da jeg lod berede mit Sæde paa Torvet.
8 Kai m'hmuh uh vaengah cadong rhoek te thuh uh. Patong rhoek khaw thoo uh tih pai uh.
De unge saa mig og trak sig tilbage, og de gamle stode op og bleve staaende.
9 Mangpa rhoek loh olthui te a phah uh tih a kut te a ka dongla a khueh uh.
De Øverste holdt op at tale, og de lagde Haanden paa deres Mund.
10 Rhaengsang rhoek ol te a phah tih a lai khaw a dang dongla kap.
Fyrsternes Røst forstummede, og deres Tunge hang ved deres Gane.
11 Hna loh a yaak vaengah kai n'uem tih mik loh a hmuh vaengah kai n'rhalrhing sak.
Thi det Øre, som hørte, priste mig salig, og det Øje, som saa mig, gav mig Vidnesbyrd.
12 Mangdaeng loh bomnah a bih tih cadah neh a taengah aka bom aka om pawt khaw ka loeih sak.
Thi jeg reddede den fattige, som skreg, og den faderløse, som ingen Hjælper havde.
13 Hlang milh kah yoethennah te kai soah pai tih nuhmai kah lungbuei khaw ka tamhoe sak.
Dens Velsignelse, som ellers maatte omkommet, kom over mig, og jeg frydede Enkens Hjerte.
14 Duengnah te ka bai tih hnikul bangla kai n'khuk. Ka tiktamnah he ka sammuei nah ni.
Jeg iførte mig Retfærdighed, og den klædte sig i mig; min Dom var mig som en Kappe og et Hovedsmykke.
15 Mikdael taengah mik la, khokhaem taengah kho la ka om.
Jeg var den blindes Øje, og jeg var den lammes Fod.
16 Kai tah khodaeng taengah a napa la ka om tih ming pawt kah tuituknah te ka khe pah.
Jeg var de fattiges Fader, og den mig ubekendtes Retssag undersøgte jeg.
17 Boethae kah pumcu te ka thuk pah tih a no lamkah maeh te ka voeih pah.
Og jeg sønderbrød den uretfærdiges Kindtænder, og jeg gjorde, at han maatte slippe Rovet af sine Tænder.
18 Te dongah, “Ka bu ah ka pal mako,” ka ti tih laivin bangla khohnin ka puh.
Og jeg sagde: I min Rede vil jeg opgive Aanden og have Dage mangfoldige som Sand.
19 Ka yung loh tui taengla a muk tih buemtui loh ka cangvuei dongah rhaeh.
Min Rod skal aabne sig for Vandet, og Duggen skal blive om Natten paa mine Grene.
20 Ka thangpomnah ka taengah thai tih ka lii ka kut dongah tinghil.
Min Herlighed skal blive ny hos mig, og min Bue skal forynges i min Haand.
21 Kai taengah a hnatun uh tih a lamtawn uh dongah ka cilsuep ham kuemsuem uh.
De hørte paa mig og ventede, og de tav til mit Raad.
22 Ka ol hnukah talh uh voel pawt tih kai olthui he amih soah tla.
Havde jeg talt, toge de ikke igen til Orde, og min Tale faldt som Draaber over dem;
23 Kai ham tah khotlan bangla a lamtawn uh tih a ka loh tlankhol bangla a ang uh.
de ventede paa mig som paa en Regn, og de aabnede Munden vidt som efter den sildige Regn.
24 Amih taengah ka luem dae n'tangnah uh pawt tih ka maelhmai vangnah dongah khaw yalh uh pawh.
Jeg smilte til dem, der vare mistrøstige; og de bragte ikke mit Ansigts Lys til at svinde.
25 Amih kah longpuei te ka coelh tih boeilu la ka ngol. Caem lakli ah manghai bangla kho ka sak tih rhahdoe cangpoem akhaw a hloep.
Jeg udvalgte deres Vej og sad øverst, og jeg boede som en Konge iblandt Hærskaren, som den, der trøster de sørgende.
