Joba 24
1 Balae tih Tlungthang taeng lamkah a tue te a khoem uh pawh. Amah aka ming, amah aka ming loh a khohnin te hmu uh pawh.
Hvorfor har ej den Almægtige opsparet Tider, hvi faar de, som kender ham, ikke hans Dage at se?
2 Rhilung a rhawt uh, tuping a rhawth uh tih a luem sak uh.
De onde flytter Markskel, ranede Hjorde har de paa Græs.
3 Cadah kah laak te a vai pah tih, nuhmai kah vaito te a laikoi pa uh.
faderløses Æsel fører de bort, tager Enkens Okse som Borgen:
4 Khodaeng rhoek te longpuei lamloh a tulh tih, khohmuen kah mangdaeng rhoek khaw rhenten a thuh.
de trænger de fattige af Vejen. Landets arme maa alle skjule sig.
5 Amamih kah bisai la khosoek ah kohong marhang bangla pawk uh coeng ke. Amah ham kolken maeh neh camoe ham buh khaw a toem uh.
Som vilde Æsler i Ørkenen gaar de ud til deres Gerning søgende efter Næring; Steppen er Brød for Børnene.
6 Lohma ah a kamvuelh te a ah, a ah uh tih halang misurdum kah a yoep uh.
De høster paa Marken om Natten, i Rigmandens Vingaard sanker de efter.
7 Pumtling rhoek te pueinak tling la a rhaehba sak uh tih, khosik vaengah himbai mueh uh.
Om Natten ligger de nøgne, uden Klæder, uden Tæppe i Kulden.
8 Tlang kah cingtui loh a het uh tih, hlipyingnah a om mueh la lungpang a kop uh.
De vædes af Bjergenes Regnskyl, klamrer sig af Mangel paa Ly til Klippen.
9 Cadah khaw rhangsuk lamloh a suh uh tih, mangdaeng rhoek te a laikoi.
— Man river den faderløse fra Brystet, tager den armes Barn som Borgen. —
10 Pumtling loh pueinak tling la van tih, bungpong doela canghmoek a puen.
Nøgne vandrer de, uden Klæder, sultne bærer de Neg;
11 A pangbueng ah situi a kuelh tih va-am a cawt uh lalah tui hal uh.
mellem Murene presser de Olie, de træder Persen og tørster.
12 Khopuei lamkah hlang rhoek loh nguekcoi uh tih, duekrhok hinglu loh bomnah a bih. Tedae Pathen loh a hohap te a dueh moenih.
De drives fra By og Hus, og Børnenes Hunger skriger. Men Gud, han ænser ej vrangt.
13 Amih te vangnah aka tloelh lakli ah om uh tih a longpuei hmat uh pawh. Te dongah a hawn ah khosa uh pawh.
Andre hører til Lysets Fjender, de kender ikke hans Veje og holder sig ej paa hans Stier:
14 Hlang aka ngawn loh vangnah hnukah thoo tih, mangdaeng neh khodaeng te a rhaem. Khoyin ah hlanghuen bangla om.
Før det lysner, staar Morderen op, han myrder arm og fattig; om Natten sniger Tyven sig om;
15 Samphaih mik loh hlaemhmah a lamtawn. Hlang mik loh kai m'mae mahpawh a ti dongah, a maelhmai te a huephael la a khueh.
Horkarlens Øje lurer paa Skumring, han tænker: »Intet Øje kan se mig!« og skjuler sit Ansigt under en Maske.
16 A hmuep vaengah im a muk. Khothaih ah amih te a tlaeng uh tih, vangnah te ming uh pawh.
I Mørke bryder de ind i Huse, de lukker sig inde om Dagen, thi ingen af dem vil vide af Lys.
17 Dueknah hlipkhup mueirhih neh a hmat uh rhoi dongah dueknah hlipkhup te mincang neh amih taengah rhenten thoeng.
For dem er Mørket Morgen, thi de er kendt med Mørkets Rædsler.
18 Anih te tui hman ah hoeptuep. Amih kah hmakhuen te diklai ah a tap dongah, misurdum kah longpuei la mop voel pawh.
Over Vandfladen jages han hen, hans Arvelod i Landet forbandes, han færdes ikke paa Vejen til Vingaarden.
19 Rhamrhae neh kholing ah, tui khaw rhaeng tih vuelsong khaw saelkhui ah tholh coeng. (Sheol h7585)
Som Tørke og Hede tager Snevand, saa Dødsriget dem, der har syndet. (Sheol h7585)
20 A bung loh anih a hnilh hil ah a rhit te a poek voel pawt hil a tui sak. Tedae dumlai tah thing bangla tlawt.
Han er glemt paa sin Hjemstavns Torv, hans Storhed kommes ej mer i Hu, Uretten knækkes som Træet.
21 Ca aka cun mueh caya aka luem puei neh nuhmai khaw loha pawh.
Han var ond mod den golde, der ikke fødte, mod Enken gjorde han ikke vel;
22 Aka lueng pataeng a thadueng neh a kuel tih thoo mai dae hingnah dongah tangnah om pawh.
dem, det gik skævt, rev han bort i sin Vælde. Han staar op og er ikke tryg paa sit Liv,
23 Anih te ngaikhuek la pae saeh lamtah hangdang saeh. Tedae Amih longpuei ah a mik a paelki.
han styrtes uden Haab og Støtte, og paa hans Veje er idel Nød.
24 Bet a pomsang uh vaengah amih te pahoi om uh pawt tih tlumhmawn uh. A pum la a buem uh tih cangmo vueilue bangla a baih uh.
Hans Storhed er stakket, saa er han ej mer, han bøjes og skrumper ind som Melde og skæres af som Aksenes Top.
25 Te pawt koinih unim kai aka laithae sak? Ka ol he a hong bangla a khueh mako,” a ti.
Og hvis ikke — hvo gør mig til Løgner, hvo gør mine Ord til intet?
