Joba 23
1 Job loh a doo tih,
Saa tog Job til Orde og svarede:
2 Tihnin ah khaw boekoek bangla ka kohuetnah loh ka kut he ka hueinah neh a nan.
Ogsaa i Dag er der Trods i min Klage, tungt ligger hans Haand paa mit Suk!
3 U loh n'khueh khaw ka ming vetih amah te ka hmuh phoeiah amah kah hmuenmol la ka pha lah mako?
Ak, vidste jeg Vej til at finde ham, kunde jeg naa hans Trone!
4 A mikhmuh ah laitloeknah ka khueng lah vetih ka ka ah toelthamnah ka paem lah mako.
Da vilde jeg udrede Sagen for ham og fylde min Mund med Beviser,
5 Olthui te ka ming tih kai n'doo vaengkah kai hamla a thui te ka yakming lah mako.
vide, hvad Svar han gav mig, skønne, hvad han sagde til mig!
6 Thadueng cungkuem neh kai n'ho saeh a? Amah loh kai taengah khueh het mahpawt a?
Mon han da satte sin Almagt imod mig? Nej, visselig agted han paa mig;
7 Aka thuem te a hmaiah a tluung pahoi lah vetih kai he laitloek khui lamloh a yoeyah la ka loeih mako.
da gik en oprigtig i Rette med ham, og jeg bjærged for evigt min Ret.
8 Khothoeng la ka caeh mai akhaw amah a om moenih. A hnuk ah khaw anih te ka yakming moenih.
Men gaar jeg mod Øst, da er han der ikke, mod Vest, jeg mærker ej til ham;
9 Banvoei ah a saii vaengah ka hmuh moenih. Bantang la a mael vaengah ka hmuh moenih.
jeg søger i Nord og ser ham ikke, drejer mod Syd og øjner ham ej.
10 Tedae longpuei a ming dongah kai he ka taengah n'noemcai tih sui bangla ka thoeng.
Thi han kender min Vej og min Vandel, som Guld gaar jeg frem af hans Prøve.
11 A khokan te ka khopha loh a vai. A longpuei te ka ngaithuen tih ka phael moenih.
Min Fod har holdt fast ved hans Spor, hans Vej har jeg fulgt, veg ikke derfra,
12 A hmuilai kah olpaek khaw ka hlong pawt tih ka buhvae lakah a ka lamkah ol ni ka khoem.
fra hans Læbers Bud er jeg ikke veget, hans Ord har jeg gemt i mit Bryst.
13 Tedae amah tah pakhat la om tih ulong anih a mael thil thai? Te dongah a hinglu kah a ngaih bangla a saii.
Men han gjorde sit Valg, hvem hindrer ham Han udfører, hvad hans Sjæl attraar.
14 Ka oltlueh te a thuung tih te bang te amah taengah yet.
Thi han fuldbyrder, hvad han bestemte, og af sligt har han meget for.
15 Te dongah a mikhmuh lamloh ka let coeng. Ka yakming dongah amah te ka rhih.
Derfor forfærdes jeg for ham og gruer ved Tanken om ham.
16 Pathen loh kai lungbuei a phoena sak tih tlungthang loh kai n'let sak.
Ja, Gud har nedbrudt mit Mod, forfærdet mig har den Almægtige;
17 Tedae a hmuep kah maelhmai loh m'biit pawt tih ka maelhmai te a khohmuep loh a dah moenih.
thi jeg gaar til i Mørket, mit Aasyn dækkes af Mulm.
