Joba 21
1 Te phoeiah Job loh a doo tih tih,
Saa tog Job til Orde og svarede:
2 Ka ol hnatun, hnatun lamtah te te nangmih kah hloephloeinah om saeh.
Hør dog, hør mine Ord, lad det være Trøsten, I giver!
3 Ka thui vaengah kai ol he ueh mai lamtah ka thui hnukah nan tamdaeng akhaw.
Find jer nu i, at jeg taler, siden kan I jo haane!
4 Kai khaw ka kohuetnah he hlang hut a? Balae tih ka mueihla loh a ngen pawt mai eh?
Gælder min Klage Mennesker? Hvi skulde jeg ej være utaalmodig?
5 Kai taengla a mael vaengah hal tih a kut neh a ka te a puei.
Vend jer til mig og stivn af Rædsel, læg Haand paa Mund!
6 Ka poek bal vaengah ka let tih ka pumsa he tuennah loh a tuuk.
Jeg gruer, naar jeg tænker derpaa, mit Legeme gribes af Skælven:
7 Halang rhoek tah haimo la a hing uh akhaw balae tih tatthai la a len uh.
De gudløse, hvorfor lever de, bliver gamle, ja vokser i Kraft?
8 A mikhmuh kah a tiingan rhoek neh a mikhmuh kah a cadil cahma khaw amih taengah a cikngae sak.
Deres Æt har de blivende hos sig, deres Afkom for deres Øjne;
9 Amih im khaw birhihnah lamloh ngaimongnah la om tih Pathen kah conghol loh amih soah cuk thil pawh.
deres Huse er sikre mod Rædsler, Guds Svøbe rammer dem ikke;
10 A vaito a pil vaengah a vaito a pom khaw tuei pawt tih thangyah tlaih pawh.
ej springer deres Tyr forgæves, Koen kælver, den kaster ikke;
11 A casenca rhoek te boiva bangla a hlah uh tih a camoe rhoek loh soipet uh.
de slipper deres Drenge ud som Faar, deres Børneflok boltrer sig ret;
12 Kamrhing neh rhotoeng te a phueih uh tih phavi ol neh a kohoe uh.
de synger til Pauke og Citer, er glade til Fløjtens Toner;
13 Amamih vaengkah tue then khuiah muei uh tih hmawn uh. Mikhaptok ah saelkhui la ael uh. (Sheol h7585)
de lever deres Dage i Lykke og synker med Fred i Dødsriget, (Sheol h7585)
14 Tedae Pathen taengah, “Kaimih taeng lamloh nong laeh. Na longpuei ming ham ka ngaih uh moenih.
skønt de siger til Gud: »Gaa fra os, at kende dine Veje er ikke vor Lyst!
15 Anih taengah thothueng ham khaw unim tlungthang? A taengah n'cuuk uh ham khaw balae a hoeikhang eh?” a ti uh.
Den Almægtige? Hvad han? Skal vi tjene ham? Hvad Gavn at banke paa hos ham?«
16 Amih kah thennah khaw amamih kut ah om pawt lah ko ke. Halang rhoek kah cilsuep te kai lamloh lakhla saeh.
Er ej deres Lykke i deres Haand og gudløses Raad ham fjernt?
17 Halang rhoek kah hmaithoi tah metlam khaw thi tih amamih kah rhainah amamih soah a thoeng pah. A thintoek neh a rhilong a suem pah.
Naar gaar de gudløses Lampe ud og naar kommer Ulykken over dem? Naar deler han Loddet ud i sin Vrede,
18 Khohli hmai ah cangkong bangla om uh tih cangkik bangla cangpalam loh a khuen.
saa de bliver som Straa for Vinden, som Avner, Storm fører bort?
19 Pathen loh a ca rhoek ham a khoem coeng. A boethae te amah taengah thuung saeh lamtah ming saeh.
Gemmer Gud hans Ulykkeslod til hans Børn? Ham selv gengælde han, saa han mærker det,
20 A sitlohthamlam te a mik, a mik ah tueng saeh lamtah tlungthang kah kosi te mam sak saeh.
lad ham selv faa sit Vanheld at se, den Almægtiges Vrede at drikke!
21 A hnukah a imkhui ham a kongaih te balae? A hla kah a tarhing khaw bawt coeng.
Thi hvad bryder han sig siden om sit Hus, naar hans Maaneders Tal er udrundet?
22 Pathen te mingnah a tukkil a? Amah he pomsang tih lai a tloek.
Kan man vel tage Gud i Skole, ham, som dømmer de højeste Væsner?
23 A cungkuem dongah bidipbisok tih thayoeituipan la amah kah thincaknah rhuhrhong neh aka duek he,
En dør jo paa Lykkens Tinde, helt tryg og saa helt uden Sorger:
24 A rhangsuk khaw suktui buem tih a rhuh hliing khaw sulpuem.
hans Spande er fulde af Mælk, hans Knogler af saftig Marv;
25 Hinglu khahing la duek tih hnothen aka ca pawt he khaw,
med bitter Sjæl dør en anden og har aldrig nydt nogen Lykke;
26 laipi khuiah rhenten yalh tih a rhit loh a soah a yol.
de lægger sig begge i Jorden, og begge dækkes af Orme!
27 Nangmih kah kopoek ka ming phoeiah tangkhuepnah neh kai soah nan hul ni te.
Se, jeg kender saa vel eders Tanker og de Rænker, I spinder imod mig,
28 “Hlangcong im te menim? Halang tolhmuen kah dap te menim?” na ti uh.
naar I siger: »Hvor er Stormandens Hus og det Telt, hvor de gudløse bor?«
29 Longpuei aka poeng rhoek te na dawt uh pawt tih amih kah miknoek khaw na hmat uh pawt nim?
Har I aldrig spurgt de berejste og godkendt deres Beviser:
30 Rhainah khohnin lamloh boethae te a tuem tih thinpom khohnin lamloh a khuen te ta.
Den onde skaanes paa Ulykkens Dag og frelses paa Vredens Dag.
31 A khoboe te a mikhmuh ah aka phoe pah te unim? A saii bangla a taengah aka thuung te unim?
Hvem foreholder ham vel hans Færd, gengælder ham, hvad han gør?
32 Anih khaw phuel la a khuen vaengah laivuei ni a hak thil.
Til Graven bæres han hen, ved hans Gravhøj holdes der Vagt;
33 Anih ham soklong kah dikmuh khaw tui. Anih hnuk te hlang boeih loh a thoelh tih anih hmai kah hlangmi tae lek pawh.
i Dalbunden hviler han sødt, Alverden følger saa efter, en Flok uden Tal gik forud for ham.
34 Te dongah balae tih a honghi la kai he nan hloep uh? Nangmih kah taikhaih khaw boekoeknah la cul coeng,” a ti.
Hvor tom er den Trøst, som I giver! Eders Svar — kun Svig er tilbage!
