Joba 20
1 Te phoeiah Naamathi Zophar loh a doo tih,
Da svarede Zofar, Naamathiten, og sagde:
2 “Te dongah ka pomnah kai n'thuung tih kamah khuiah ka tawn uh coeng dongah ni.
Derfor give mine Tanker mig Svar, og fordi jeg har Hast i mit Indre.
3 Ka thuituennah he mingthae la ka yaak dongah ka yakmingnah dongah mueihla loh kai n'doo.
Jeg maa høre en Undervisning til Forsmædelse for mig; men Aanden svarer mig ud af min Forstand.
4 Suen lamloh diklai dongah hlang a khueh parhi te na ming a?
Ved du dette, som har været af Evighed, siden Mennesker sattes paa Jorden:
5 Halang kah omngaih laa tah yoei tih lailak kah kohoenah khaw mikhaptok hil mai ni.
At de ugudeliges Frydeskrig er stakket, og den vanhelliges Glæde kun varer et Øjeblik?
6 A thinlennah te vaan duela cet tih a lu loh khomai duela puet cakhaw,
Om hans Højhed steg op til Himmelen, og hans Hoved naaede til Skyen,
7 a aek bangla a yoeyah la milh vetih anih aka hmu rhoek loh, “Anih ta?” a ti uh ni.
saa skal han dog svinde hen for evigt som Skarn; de, som saa ham, skulle sige: Hvor er han?
8 Mang bangla a ding phoeiah tah anih te hmu uh pawh. Khoyin kah olphong bangla khum hmata.
Ligesom en Drøm skal han bortfly, og man skal ikke finde ham; og han skal forjages som et Syn om Natten.
9 A mik loh a hmuh khaw rhaep mahpawh. Anih te amah hmuen ah mae voel mahpawh.
Det Øje, som har set ham, skal ikke se ham mere, og hans Sted skal ikke beskue ham ydermere.
10 A ca rhoek loh tattloel rhoek te a moeithen uh tih a kut loh a thahuem te a mael uh.
Hans Børn skulle søge at behage de ringe, og hans Hænder skulle give hans Formue tilbage.
11 A rhuh tah a cacawn rhoek bangla hah uh dae a cacawn rhoek khaw amah neh laipi dongah ni a. yalh eh.
Hans Ben vare fulde af Ungdomskraft, men den skal ligge i Støvet med ham.
12 A ka dongah tui mai cakhaw boethae te a lai hmui ah a thuh.
Er Ondskab end sød i hans Mund, vilde han end dølge den under sin Tunge,
13 Te te a hnaih tih a toeng pawt dongah a ka khui la a ma-uem.
vilde han end spare den og ikke slippe den, men holde den tilbage i sin Gane:
14 A bung khuikah a buh te a khui ah minta sue la poeh ni.
Saa vilde dog hans Brød forvandle sig i hans Indvolde og blive til Øglegalde inden i ham.
15 Khuehtawn a dolh vaengah a bung khui lamloh lok vetih anih te Pathen loh a talh ni.
Han nedslugte Gods, men han skal udspy det; Gud skal drive det ud af hans Bug.
16 Minta sue loh a khut vetih rhulthae lai loh amah a ngawn ni.
Han indsugede Øglegift; Otterslangens Tunge skal dræbe ham.
17 Soklong, tuiva neh khorha kah khoitui neh suknaeng te hmuh mahpawh.
Ej skue han Strømme, ej Bække, som flyde med Honning og Mælk.
18 Thatloh phu te a thuung akhaw a hnothung kah thadueng bangla a dolh pawt dongah yoka pawh.
Han skal tilbagegive det, han har havt Umage for, og ikke nyde det; som Gods, han har erhvervet, og han skal ikke fryde sig.
19 tattloel te a neet phoeiah amah loh a sak mueh im te a hnoo sak tih a rawth pah.
Thi han fortrykte de ringe og lod dem ligge; han røvede et Hus, og han byggede det ikke.
20 A bungko lamkah thayoeituipan te ming pawt tih a nai nen khaw loeih pawh.
Fordi han ikke har vidst at være rolig i sin Bug, skal han ikke undkomme ved sit kostelige Gods.
21 A caak ham caknoi om pawh. Te dongah a thennah poem hae mahpawh.
Der var ingen tilovers, han jo fortærede, derfor skal hans Lykke ikke blive varig.
22 A khuehtawn neh a hah vaengah anih te a daengdaeh vetih thakthaekung kah kut boeih te anih soah thoeng ni.
Naar han har fuldt op i Overflod, skal han dog blive bange, hver lidendes Haand skal komme over ham.
23 Anih bung hah sak ham a taengah amah kah thintoek thinsa a tueih pah vetih a buhcak te anih soah a tlan sak.
For at fylde hans Bug sende Gud sin grumme Vrede over ham, og lade det regne over ham, som skal fortære ham!
24 Thicung lungpok haica lamloh yong dae anih te rhohum lii loh a kah.
Han skal fly for Jernrustning, en Kobberbue skal gennemskyde ham.
25 A yueh vaengah a pumpu lamloh a pawlh pah. Te vaengah a hmuet khui lamkah mueirhih te amah soah rhaek la a caeh pah ni.
Han drager Pilen ud, og den gaar ud af hans Liv, den lynende Od kommer ud af hans Galde; Forfærdelser overfalde ham.
26 Hmaisuep cungkuem te khoem hamla a tung. A hmuh mueh hmai loh anih te a hlawp vetih a dap kah rhaengnaeng khaw a talh pah ni.
Mørket er helt opbevaret for hans Skatte, en Ild, der ikke pustes til, skal fortære ham; det skal gaa den ilde, som er bleven tilbage i hans Telt.
27 Anih kathaesainah te vaan loh a hliphen uh vetih diklai loh amah taengah a tai pah ni.
Himmelen skal aabenbare hans Misgerning, og Jorden skal rejse sig imod ham.
28 A thintoeknah hnin ah tah a im kah cangpai khaw a poelyoe pah vetih a hawk pah ni.
Hans Hus's Indtægt skal bortføres; den skal flyde bort paa Guds Vredes Dag.
29 Halang hlang loh tebang khoyo te Pathen taeng lamkah a dang tih Pathen loh a ol rho la a khueh pah,” a ti.
Dette er et ugudeligt Menneskes Lod fra Gud og hans tilsagte Arv fra Gud.
