Joba 17
1 Ka mueihla he pat tih ka khohnin loh khum coeng, kai hamla coeng tih phuel om coeng.
Brudt er min Ånd, mine Dage slukt, og Gravene venter mig;
2 Ka taengah a omsasaipat pai moenih a? Te dongah amih koek ham khaw ka mik ah rhaeh pai saeh.
visselig, Spot er min Del, og bittert er, hvad mit Øje må skue.
3 Kai kah rhikhang he namah hamla khueh laeh. Anih te ulong ka kut dongla a khoom eh?
Stil Sikkerhed for mig hos dig! Hvem anden giver mig Håndslag?
4 Amih kah lungbuei te lungmingnah lamloh na khoem pah coeng. Te dongah na pomsang sak mahpawh.
Thi du lukked deres Hjerte for Indsigt, derfor vil du ikke ophøje dem;
5 Khoyo la a hui a phoe vaengah a ca rhoek mik tah hma coeng.
den, der forråder Venner til Plyndring, hans Sønners Øjne hentæres.
6 Kai he pilnam kah a thuidoek la n'khueh tih maelhmai dongkah timthoeihnah la ka om.
Til Mundheld har du gjort mig for Folk, jeg er blevet et Jærtegn for dem;
7 Ka mik he konoinah neh hmang coeng tih ka pumrho he khokhawn bangla boeih om.
mit Øje er sløvet af Kvide, som Skygger er mine Lemmer til Hobe;
8 Te dongah aka thuem khaw a pong sak tih lailak taengah ommongsitoe a haenghang sak.
retsindige stivner af Rædsel ved sligt, over vanhellig harmes den skyldfri,
9 Tedae aka dueng loh amah longpuei te a tuuk vetih a kut cim khaw a thaa sai ni.
men den retfærdige holder sin Vej, en renhåndet vokser i Kraft.
10 Amih te boeih na mael sak uh coeng. Na pawk uh to cakhaw nangmih ah hlangcueih ka hmu mahpawh.
Men I, mød kun alle frem igen, en Vismand fnder jeg ikke iblandt jer!
11 Ka khohnin loh thok coeng. Ka thinko kah kohnek la ka poeknah mawth coeng.
Mine Dage stunder mod Døden, brudt er mit Hjertes Ønsker;
12 Khoyin te khothaih la a khueh tih, a hmuep tom te vangnah neh a yoei sak.
Natten gør jeg til Dag, Lyset for mig er Mørke;
vil jeg håbe, får jeg dog Bolig i Døden, jeg reder i Mørket mit Leje, (Sheol h7585)
14 Vaam taengah, “A pa nang,” ka ti nah tih a rhit taengah, “A nu neh ka ngannu,” ka ti nah coeng.
Graven kalder jeg Fader, Forrådnelsen Moder og Søster.
15 Te dongah menim ka ngaiuepnah tih ka ngaiuepnah he unim aka mae?
Hvor er da vel mit Håb, og hvo kan øjne min Lykke?
