Joba 16
1 Te phoeiah Job loh a doo tih,
Saa tog Job til Orde og svarede:
2 “Te bang ol te muep ka yaak coeng. Nangmih boeih kah a hloep khaw thakthaenah ni.
Nok har jeg hørt af sligt, besværlige Trøstere er I til Hobe!
3 Khohli ol te a bawtnah om a? Balae tih na doo hamla nang n'huek.
Faar Mundsvejret aldrig Ende? Hvad ægged dig dog til at svare?
4 Kai khaw nang bangla ka thui thai ta. Na hinglu te ka hinglu yueng la om koinih olthui neh nangmih te kan sun vetih ka lu lamloh nangmih taengah ka hinghuen van ni.
Ogsaa jeg kunde tale som I, hvis I kun var i mit Sted, føje mine Ord imod jer og ryste paa Hovedet ad jer,
5 Ka ka neh nangmih te kan duel lah vetih ka hmuilai kah thaphohnah loh n'hoeptlang mako.
styrke jer med min Mund, ej spare paa ynksomme Ord!
6 Ka thui akhaw ka thakkhoeihnah a rhoei moenih. Ka paa koinih kai lamloh metlam a caeh eh?
Taler jeg, mildnes min Smerte ikke og om jeg tier, hvad Lindring faar jeg?
7 Ka hlangboel boeih khaw na pong uh tih ka ngak ngawn coeng.
Dog nu har han udtømt min Kraft, du har ødelagt hele min Kreds;
8 Kai nan tonga sak khaw laipai la om coeng. Ka laithae khaw ka taengah pai sak tih, ka mikhmuh ah n'doo coeng.
at du greb mig, gælder som Vidnesbyrd mod mig, min Magerhed vidner imod mig.
9 A thintoek loh a baeh tih kai soah a konaeh. Kai taengah a no te a tah coeng. Ka rhal loh kai soah a mik a huel.
Hans Vrede river og slider i mig, han skærer Tænder imod mig. Fjenderne hvæsser Blikket imod mig,
10 A ka neh kai n'ang thil uh. Kokhahnah neh ka kam han taam uh tih, kai taengah huek ha cu uh.
de opspiler Gabet imod mig, slaar mig med Haan paa Kind og flokkes til Hobe omkring mig;
11 Pathen loh kai he hlang thae taengla n'det tih halang kut dongla kai m'muek.
Gud gav mig hen i Niddingers Vold, i gudløses Hænder kasted han mig.
12 Thayoeituipan la ka om vaengah kai m'phae. Ka rhawn ah n'khak tih kai he n'taekyak. Te dongah kai he amah ham kutnoek la m'pai sak coeng.
Jeg leved i Fred, saa knuste han mig, han greb mig i Nakken og sønderslog mig; han stilled mig op som Skive,
13 Ka taengah a lithen rhoek loh m'vael uh tih ka kuel a khoh. Lungma a ti kolla diklai dongah ka hmuet phawt coeng.
hans Pile flyver omkring mig, han borer i Nyrerne uden Skaansel, udgyder min Galde paa Jorden;
14 A puut hman ah a puut loh kai m'va. Hlangrhalh bangla kai taengah cu.
Revne paa Revne slaar han mig, stormer som Kriger imod mig.
15 Ka vin soah tlamhni ka hui tih ka ki khaw laipi neh ka poelyoe coeng.
Over min Hud har jeg syet Sæk og boret mit Horn i Støvet;
16 Ka maelhmai he rhahnah neh nok la nok uh tih ka mikkhu khaw nut coeng.
mit Ansigt er rødt af Graad, mine Øjenlaag hyllet i Mørke,
17 Te cakhaw ka kut ah kuthlahnah om pawt tih ka thangthuinah khaw cil.
skønt der ikke er Vold i min Haand, og skønt min Bøn er ren!
18 Diklai nang loh ka thii he vuei boeh. Ka pang ol he khaw hmuen om boel saeh.
Dølg ikke, Jord, mit Blod, mit Skrig komme ikke til Hvile!
19 Vaan ah pataeng kai kah laipai om tih, ka hlangcal khaw hmuensang ah om coeng ke.
Alt nu er mit Vidne i Himlen, min Talsmand er i det høje;
20 Ka hui khaw Pathen taengah, kai kah hmuiyoi la om tih ka mik khaw pha coeng.
gid min Ven lod sig finde! Mit Øje vender sig med Taarer til Gud,
21 Hlang capa tah hlang ham neh a hui ham Pathen taengah a thui ta.
at han skifter Ret mellem Manden og Gud, mellem Mennesket og hans Ven!
22 Kum a tarhing ah ha pawk vetih, ka mael voel mueh caehlong ah ka cet pawn ni.”
Thi talte er de kommende Aar, jeg skal ud paa en Færd, jeg ej vender hjem fra.
