Joba 15
1 Te phoeiah Temani Eliphaz loh a doo.
Så tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:
2 Te vaengah, “Aka cueih loh khohli mingnah neh a doo vetih, a bung ah kanghawn a hah sak aya?
"Mon Vismand svarer med Mundsvejr og fylder sit Indre med Østenvind
3 A taengah hmaiben pawt tih, a hoeikhang pawh olthui te ol neh a tluung aya?
for at hævde sin Ret med gavnløs Tale, med Ord, som intet båder?
4 Nang aisat, hinyahnah na muei sak tih, Pathen mikhmuh kah thuepnah khaw na bim.
Desuden nedbryder du Gudsfrygt og krænker den Stilhed, som tilkommer Gud.
5 Na ka loh namah kah thaesainah a cang tih thaai ol na coelh.
Din Skyld oplærer din Mund, du vælger de listiges Sprog.
6 Na ka loh nang m'boe sak tih kai long moenih. Na hmuilai long ni namah te n'doo.
Din Mund domfælder dig, ikke jeg, dine Læber vidner imod dig!
7 Hlang lamhma la n'sak tih som a om hlan lamloh n'yom coeng a?
Var du den første, der fødtes, kom du til Verden, før Højene var?
8 Pathen kah baecenol te na yaak tih namah hamla cueihnah na buem a?
Mon du lytted til, da Gud holdt Råd, og mon du rev Visdommen til dig?
9 Ka ming uh pawt te metlam na ming tih, kaimih taengah amah a om pawt khaw na yakming?
Hvad ved du, som vi ikke ved, hvad forstår du, som vi ikke kender?
10 Sampok khaw, mamih taengkah patong khaw na pa lakah a khohnin khuet coeng ta.
Også vi har en gammel iblandt os, en Olding, hvis Dage er fler end din Faders!
11 Pathen loh hloephloeinah neh na taengah dikdik a cal ol nang hamla vawt a?
Er Guds Trøst dig for lidt, det Ord, han mildelig talede til dig?
12 Balae tih na lungbuei na khuen? Balae tih na mik loh a mikmuelh?
Hvi river dit Hjerte dig hen, hvi ruller dit Øje vildt?
13 Na thintoek te Pathen taengla na hooi tih na ka lamloh ol na tha.
Thi du vender din Harme mod Gud og udstøder Ord af din Mund.
14 Huta kah a sak te mebang hlanghing nim aka cael tih aka tang te?
Hvor kan et Menneske være rent, en kvindefødt have Ret?
15 A hlangcim khuikah a hlangcim koek pataeng tangnah pawt tih vaan pataeng amah mikhmuh ah a cil moenih.
End ikke sine Hellige tror han, og Himlen er ikke ren i hans Øjne,
16 Tui bangla dumlai aka mam hlang, a tueilaeh neh a rhonging aisat a.
hvad da den stygge, den onde, Manden, der drikker Uret som Vand!
17 Nang taengah kan thui eh, kai ol he hnatun dae. Ka hmuh te kan tae eh.
Jeg vil sige dig noget, hør mig, jeg fortæller, hvad jeg har set,
18 Te te hlangcueih rhoek loh a thui uh tih a napa rhoek taeng lamloh a phah uh moenih.
hvad vise Mænd har forkyndt, deres Fædre ikke dulgt,
19 Amih te amamih bueng ham khohmuen a paek vaengah amih lakli ah kholong a nuen sak moenih.
dem alene var Landet givet, ingen fremmed færdedes blandt dem:
20 Halang tah hnin takuem amah kilkul tih, hlanghaeng ham a kum tarhing la khoem uh.
Den gudløse ængstes hele sit Liv, de stakkede År, en Voldsmand lever;
21 Ngaimongnah khuiah pataeng anih aka rhoelrhak ham a hna ah birhihnah ol a pawk pah.
Rædselslyde fylder hans Ører, midt under Fred er Hærgeren over ham;
22 Hmaisuep lamloh mael ham tangnah pawt tih rhaltawt long khaw a cunghang dongah tawt uh.
han undkommer ikke fra Mørket, opsparet er han for Sværdet,
23 Buh hamla amah poeng tih a kut ah hmaisuep khohnin bangla a tawn te metlam a ming eh?
udset til Føde for Gribbe, han ved, at han står for Fald;
24 Anih te rhal loh a let sak tih caem dongah a coekcoe la aka om manghai bangla khobing loh anih te a khulae.
Mørkets Dag vil skræmme ham. Trængsel og Angst overvælde ham som en Konge, rustet til Strid.
25 Pathen taengah a kut a thueng tih, Tlungthang taengah phuel uh.
Thi Hånden rakte han ud mod Gud og bød den Almægtige Trods,
26 A rhawn kah a uen a thah la a taengah a photling a yong puei.
stormed bårdnakket mod ham med sine tykke, buede Skjolde.
27 A maelhmai te a tha neh a khuk tih a uen duela bungkawt laep.
Thi han dækked sit Ansigt med Fedt og samlede Huld på sin Lænd.
28 Tedae khopuei khosa khaw a im ding te, lungkuk la a phaek uh tih a khuiah khosa uh pawh.
tog Bolig i Byer, der øde lå hen. i Huse, man ikke må bo i, bestemt til at ligge i Grus.
29 Boei pawt vetih a thadueng khaw pai mahpawh. Amih kah khohrhang loh diklai ah pungtai mahpawh.
Han bliver ej rig, hans Velstand forgår, til Jorden bøjer sig ikke hans Aks;
30 Hmaisuep lamloh nong thai mahpawh. A dawn te hmairhong loh a hae vetih a ka dongkah yilh loh a khoe ni.
han undkommer ikke fra Mørket. Solglød udtørrer hans Spire, hans Blomst rives bort af Vinden.
31 A poeyoek dongah tangnah boel saeh lamtah a poeyoek dongah khohmang boel saeh. A hnothung khaw a poeyoek lamni a om eh.
Han stole ikke på Tomhed han farer vild thi Tomhed skal være hans Løn!
32 A khohnin loh cup pawt vetih a rhophoe khaw hing mahpawh.
I Utide visner hans Stamme, hans Palmegren skal ikke grønnes;
33 Misur a thaihkang bangla hul vetih, olive rhaipai bangla rhul ni.
han ryster som Ranken sin brue af og kaster som Olietræet sin Blomst.
34 Lailak kah hlangboel tah pumhong la om vetih kapbaih kah dap tah hmai loh a hlawp ni.
Thi vanhelliges Samfund er goldt, og Ild fortærer Bestikkelsens Telte;
35 Thakthaenah la vawn tih boethae a sak. A bungko khaw hlangthai palat cuen,” a ti nah.
svangre med Kvide, føder de Uret, og deres Moderskød fostrer Svig!
