Joba 15
1 Te phoeiah Temani Eliphaz loh a doo.
Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
2 Te vaengah, “Aka cueih loh khohli mingnah neh a doo vetih a bung ah kanghawn a hah sak aya?
Skal en viis svare med Kundskab, som kun er Vejr, og fylde sin Bug med Blæst,
3 A taengah hmaiben pawt tih a hoeikhang pawh olthui te ol neh a tluung aya?
idet han fører Bevis med Ord, som ikke gavne, og med Taler, som intet baade!
4 Nang aisat, hinyahnah na muei sak tih Pathen mikhmuh kah thuepnah khaw na bim.
Ja, du tilintetgør Gudsfrygt og svækker Bønnen for Guds Ansigt.
5 Na ka loh namah kathaesainah a cang tih thaai ol na coelh.
Thi din egen Mund beviser din Misgerning, og du vælger de træskes Tunge.
6 Na ka loh nang m'boe sak tih kai long moenih. Na hmuilai long ni namah te n'doo.
Din egen Mund dømmer dig skyldig og ikke jeg, og dine Læber vidne imod dig.
7 Hlang lamhma la n'sak tih som a om hlan lamloh n'yom coeng a?
Mon du er født som det første Menneske var, og er du avlet førend Højene?
8 Pathen kah baecenol te na yaak tih namah hamla cueihnah na buem a?
Mon du har hørt til i Guds hemmelige Raad og har revet Visdommen til dig?
9 Ka ming uh pawt te metlam na ming tih kaimih taengah amah a om pawt khaw na yakming?
Hvad ved du, som vi ikke vide? hvad forstaar du, og det skulde ikke være os bekendt?
10 Sampok khaw, mamih taengkah patong khaw na pa lakah a khohnin khuet coeng ta.
Der er baade graahærdede og bedagede iblandt os, Mænd, som have levet længere end din Fader.
11 Pathen loh hloephloeinah neh na taengah dikdik a cal ol nang hamla vawt a?
Er Guds Trøst dig for ringe og det Ord, som han i Mildhed har talt med dig?
12 Balae tih na lungbuei na a khuen? Balae tih na mik loh a mikmuelh?
Hvorfor betager dit Hjerte dig, og hvorfor blinke dine Øjne?
13 Na thintoek te Pathen taengla na hooi tih na ka lamloh ol na tha.
Thi du vender din Harme imod Gud, og du har ladet Taler udfare af din Mund.
14 Huta kah a sak te mebang hlanghing nim aka cim tih aka tang te?
Hvad er et Menneske, at det skulde være rent? eller at den skulde være retfærdig, som er født af en Kvinde?
15 A hlangcim khuikah a hlangcim koek pataeng tangnah pawt tih vaan pataeng amah mikhmuh ah a cil moenih.
Se, han tror ikke sine hellige, og Himlene ere ikke rene for hans Øjne:
16 Tui bangla dumlai aka mam hlang, a tueilaeh neh a rhonging aisat a.
Hvor meget mindre den, som er vederstyggelig og fordærvet, den Mand, der drikker Uretfærdighed som Vand?
17 Nang taengah kan thui eh kai ol he hnatun dae. Ka hmuh te kan tae eh.
Jeg vil kundgøre dig det, hør mig; og hvad jeg har set, vil jeg fortælle:
18 Te te hlangcueih rhoek loh a thui uh tih a napa rhoek taeng lamloh a phah uh moenih.
Hvad de vise have forkyndt, og hvad de ikke have dulgt som en Arv fra deres Fædre,
19 Amih te amamih bueng ham khohmuen a paek vaengah amih lakli ah kholong a nuen sak moenih.
dem alene blev Landet givet, og ingen fremmed trængte ind iblandt dem.
20 Halang tah hnin takuem amah kilkul tih hlanghaeng ham a kum tarhing la khoem uh.
Den ugudelige bæver alle sine Dage, og faa Aar i Tallet ere henlagte til en Voldsmand.
21 Ngaimongnah khuiah pataeng anih aka rhoelrhak ham a hna ah birhihnah ol a pawk pah.
Rædsler lyde for hans Øren; midt i Freden kommer en Ødelægger over ham.
22 Hmaisuep lamloh mael ham tangnah pawt tih rhaltawt long khaw amah cunghang te dongah tawt uh.
Han kan ikke tro paa, at han vil komme tilbage fra Mørket, og han er udset til at omkomme ved Sværdet.
23 Buh hamla amah poeng tih a kut ah hmaisuep khohnin bangla a tawn te metlam a ming eh?
Han vanker hid og did efter Brødet og siger: Hvor er det? han ved, at Mørkheds Dag er bestemt, ja er ved hans Side.
24 Anih te rhal loh a let sak tih caem dongah a coekcoe la aka om manghai bangla khobing loh anih te a khulae.
Angest og Nød forfærde ham, det overvælder ham, som var det en Konge, der er rede til Striden;
25 Pathen taengah a kut a thueng tih Tlungthang taengah phuel uh.
thi han har udrakt sin Haand imod Gud og har vældig sat sig op imod den Almægtige;
26 A rhawn kah uen a thah la a taengah a photling a yong puei.
han løb med oprakt Hals imod ham under sine Skjoldes tætte Tag;
27 A maelhmai te a tha neh a khuk tih a uen duela bungkawt laep.
thi han har lagt Fedt paa sit Ansigt og lagt sig ud over sin Lænd med Fedme,
28 Tedae khopuei khosa khaw a im ding te lungkuk la a phaek uh tih a khuiah khosa uh pawh.
og han boede i Stæder, som vare ødelagte, i Huse, som man ikke bor i, som ere bestemte til Grushobe.
29 Boei pawt vetih a thadueng khaw pai mahpawh. Amih kah khohrhang loh diklai ah pungtai mahpawh.
Han skal ikke blive rig, og hans Formue skal ikke bestaa; og hvad de have erhvervet, skal ikke udbredes i Landet.
30 Hmaisuep lamloh nong thai mahpawh. A dawn te hmairhong loh a hae vetih a ka dongkah yilh loh a khoe ni.
Han skal ikke komme bort fra Mørket, en Lue skal tørre hans Kvist; men han skal komme bort ved hans Munds Aande.
31 A poeyoek dongah tangnah boel saeh lamtah a poeyoek dongah khohmang boel saeh. A hnothung khaw a poeyoek lamni a om eh.
Han skal ikke forlade sig paa Forfængelighed, han skuffer sig; thi Forfængelighed skal vorde ham Betaling.
32 A khohnin loh cup pawt vetih a rhophoe khaw hing mahpawh.
Før hans Dag kommer, skal det opfyldes, og hans Gren skal ikke grønnes.
33 Misur a thaihkang bangla hul vetih olive rhaipai bangla rhul ni.
Som Vintræet skal han afryste sine sure Druer og som Olietræet kaste sit Blomster.
34 Lailak kah hlangboel tah pumhong la om vetih kapbaih kah dap tah hmai loh a hlawp ni.
Thi den vanhelliges Forsamling skal blive øde, og Ild fortærer Bestikkelsens Telte.
35 thakthaenah la vawn tih boethae a sak. A bungko khaw hlangthai palat cuen,” a ti nah.
De undfange Uret og føde Udaad, og deres Inderste bereder Svig.
