Joba 13
1 A cungkuem he ka mik loh a hmuh coeng. Te te ka hna loh a yaak tih a yakming coeng.
Se, mit Øje har skuet alt dette, mit Øre har hørt og mærket sig det;
2 Nangmih kah mingnah bangla kai khaw ka ming tih, kai he nangmih lakah ka toem moenih.
hvad I ved, ved også jeg, jeg falder ikke igennem for jer.
3 Tedae kai tah Tlungthang taengah ka thui tih, Pathen taengah ka ngaih bangla ka tluung lah sue.
Men til den Almægtige vil jeg tale, med Gud er jeg sindet at gå i Rette,
4 Tedae nangmih ah laithae kap tih nangmih boeih te mueirhol siboei ni.
mens I smører på med Løgn; usle Læger er I til Hobe.
5 U long nim n'ngam sak lah sue? Na ngam uh lah vetih nangmih ham cueihnah la om mako.
Om I dog vilde tie stille, så kunde I regnes for vise!
6 Kai kah toelthamnah hnatun dae lamtah, ka hmuilai dongkah tuituknah he hnatung uh.
Hør dog mit Klagemål, mærk mine Læbers Anklage!
7 Pathen yueng la dumlai na thui uh vetih, amah yueng la vuelvaeknah na thui uh aya?
Forsvarer I Gud med Uret, forsvarer I ham med Svig?
8 A maelhmai na then sak uh vetih, Pathen yueng la na ho uh aya?
Vil I tage Parti for ham, vil I træde i Skranken for Gud?
9 Nangmih te n'khe vetih hlanghing taengkah, omsaa bangla a taengah na omsaa uh koinih then aya?
Går det godt, når han ransager eder, kan I narre ham, som man narrer et Menneske?
10 Yinhnuk ah maelhmai na dan uh koinih, a tluung ham khaw nangmih te ni n'tluung eh.
Revse jer vil han alvorligt, om I lader som intet og dog er partiske.
11 A boeimang loh nangmih te n'let sak tih, amah kah birhihnah loh nangmih soah tla het mahpawt nim?
Vil ikke hans Højhed skræmme jer og hans Rædsel falde på eder?
12 Nangmih poekkoepnah he hmaiphu dongkah, thuidoeknah banghui, nangmih kah amkhawn khaw amlai amkhawn banghui ni.
Eders Tankesprog bliver til Askesprog, som Skjolde af Ler eders Skjolde.
13 Kai taengah hilphah uh lamtah ka cal mai akhaw kamah taengah mebang khaw thoeng mai saeh.
Ti stille, at jeg kan tale, så overgå mig, hvad der vil!
14 Balae tih ka saa te ka no dongla ka khueh vetih, ka hinglu he ka kut neh ka pom eh.
Jeg vil bære mit Kød i Tænderne og tage mit Liv i min Hånd;
15 Kai n'rhaem mai cakhaw amah taengah ka ngaiuep mahpawt nim? Ka longpuei he a mikhmuh ah ka thui pueng ni.
se, han slår mig ihjel, jeg har intet Håb, dog lægger jeg for ham min Færd.
16 He khaw kai hamla khangnah la om pai. Lailak tah a mikhmuh la kun mahpawh.
Det er i sig selv en Sejr for mig, thi en vanhellig vover sig ikke til ham!
17 Nangmih hna dongkah ka olthui neh ka olhoe he hnatun khaw hnatun mai dae.
Hør nu ret på mit Ord, lad mig tale for eders Ører!
18 Ka tang ni tila ka ming dongah laitloeknah ka tawn coeng he.
Se, til Rettergang er jeg rede, jeg ved, at Retten er min!
19 Kai aka ho te unim? Ka ngam mai laeh vetih ka pal mai mako.
Hvem kan vel trætte med mig? Da skulde jeg tie og opgive Ånden!
20 Kai taengah panit bueng saii boeh, na mikhmuh lamloh ka ying pawt ve.
Kun for to Ting skåne du mig, så kryber jeg ikke i Skjul for dig:
21 Na kut te kai dong lamloh lakhla sak lamtah na mueirhih neh kai n'let sak boeh.
Din Hånd må du tage fra mig, din Rædsel skræmme mig ikke!
22 Te phoeiah n'khue lamtah kan doo bitni. Ka thui saeh lamtah kai he n'thuung saeh.
Så stævn mig, og jeg skal svare, eller jeg vil tale, og du skal svare!
23 Ka taengkah thaesainah neh tholhnah he meyet nim? Ka boekoeknah neh ka boirhaem lai kai n'tueng lah.
Hvor stor er min Skyld og Synd? Lad mig vide min Brøde og Synd!
24 Balae tih na maelhmai na thuh, kai he na taengkah thunkha bangla nan moeh mai.
Hvi skjuler du dog dit Åsyn og regner mig for din Fjende?
25 Hawnlae a yawn nim na sarhing vetih divawt rhae te nim na hloem eh?
Vil du skræmme et henvejret Blad, forfølge et vissent Strå,
26 Kai taengah khahing te nan daek tih, ka camoe kah thaesainah te kai nan pang sak.
at du skriver mig så bitter en Dom og lader mig arve min Ungdoms Skyld,
27 Ka kho he hloong dongah nan buen tih ka caehlong boeih na ngaithuen. Ka kho dongkah khotang ham khaw na vuel.
lægger mine Fødder i Blokken, vogter på alle mine Veje. indkredser mine Fødders Trin!
28 Te khaw keet bangla hmawn tih, himbai bangla bungbo loh a caak.
Og så er han dog som smuldrende Trøske, som Klæder, der ædes op af Møl,
