Joba 11
1 Naamathi Zophar loh a doo tih,
Så tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde:
2 “Ol cungkuem te a doo moenih a? Hlang he a hmuilai ngawn tah tang dae ta.
"Skal en Ordgyder ej have Svar, skal en Mundheld vel have Ret?
3 Na olsai te hlang loh ngam vetih na tamdaeng vaengah a hmaithae mahpawt nim?
Skal Mænd vel tie til din Skvalder, skal du spotte og ikke få Skam?
4 Te vaengah, “Ka rhingtuknah he cil tih na mikhmuh ah a caih la ka om,” na ti.
Du siger: "Min Færd er lydeløs, og jeg er ren i hans Øjne!"
5 Nang taengah aka thui la Pathen loh unim dawk a paek tih a hmuilai ong koinih.
Men vilde dog Gud kun tale, oplade sine Læber imod dig,
6 Lungming cueihnah he rhaepnit a lo dongah cueihnah olhuep te nang taengah a thui pawn ko. Namah kathaesainah lamloh Pathen loh nang n'hnilh te ming.
kundgøre dig Visdommens Løndom, thi underfuld er den i Væsen; da vilde du vide, at Gud har glemt dig en Del af din Skyld!
7 Pathen kah khenah na hmuh tih Tlungthang kah a khuetnah hil na hmuh a?
Har du loddet Bunden i Gud og nået den Almægtiges Grænse?
Højere er den end Himlen hvad kan du? Dybere end Dødsriget - hvad ved du? (Sheol h7585)
9 A himbaidok loh diklai lakah a puet tih tuitunli lakah dangka ngai.
Den overgår Jorden i Vidde, er mere vidtstrakt end Havet.
10 A hil tih a tlaeng tih a tingtun sak phoeiah tah ulong anih a mael sak.
Farer han frem og fængsler, stævner til Doms, hvem hindrer ham?
11 Amah loh a poeyoek hlang rhoek khaw a ming ngawn dae boethae a hmuh vaengah yakming pawh.
Han kender jo Løgnens Mænd, Uret ser han og agter derpå,
12 Tedae tuihong hlang loh hloih koinih kohong marhang neh laak te hlang la a sak khaming.
så tomhjernet Mand får Vid, og Vildæsel fødes til Menneske.
13 Na lungbuei na cikngae tih a taengla na kut na phuel koinih,
Hvis du får Skik på dit Hjerte og breder dine Hænder imod ham,
14 Na kut dongkah boethae te na lakhla tak tih na dap ah dumlai na khueh pawt atah,
hvis Uret er fjern fra din Hånd, og Brøde ej bor i dit Telt,
15 A lolhmaih kolla na maelhmai na ludoeng van bitni. Na om vaengah khaw tluektluek na long vetih na rhih om mahpawh.
ja, da kan du lydefri løfte dit Åsyn og uden at frygte stå fast,
16 Nang ham tah thakthaenah te na hnilh vetih tui aka long voelh bangla na poek bitni.
ja, da skal du glemme din Kvide, mindes den kun som Vand, der flød bort;
17 Na khosak khaw khothun lakah sae vetih, a hmuep khaw mincang bangla om ni.
dit Liv skal overstråle Middagssolen, Mørket vorde som lyse Morgen.
18 Ngaiuepnah a om dongah na pangtung vetih ngaikhuek la na too phoeiah na yalh bitni.
Tryg skal du være, fordi du har Håb; du ser dig om og går trygt til Hvile,
19 Na kol vaengah na lakueng neh na maelhmai muep thae voel mahpawh.
du ligger uden at skræmmes op. Til din Yndest vil mange bejle.
20 Tedae halang kah mik tah kha vetih thuhaelnah khaw amih lamloh bing ni, a ngaiuepnah khaw hinglu polpainah la om ni,” a ti nah.
Men de gudløses Øjne vansmægter; ude er det med deres Tilflugt, deres Håb er blot at udånde Sjælen!
