Jeremiah 9
1 Ka lu kah tui neh ka mik dongkah thunsih mikphi he unim aka pae? Te dongah ka pilnam nu kah rhok te khoyin khothaih ka rhah mai eh.
Ak, var mit Hoved Vand, mine Øjne en Taarekilde! Saa græd jeg Dag og Nat over mit Folks Datters slagne.
2 Khosoek kah yincet rhaehim te u long nim kai m'paek ve? Te nen ni ka pilnam he ka hnoo vetih amih taeng lamloh ka cet laeh mako. A pum la samphaih uh tih pahong nen tah hnukpoh uh coeng.
Ak, fandt jeg i Ørkenen et Herberg for Vandringsmænd. Saa drog jeg bort fra mit Folk og gik fra dem. Thi Horkarle er de alle, en svigefuld Bande;
3 A lai te laithae lii la a phuk uh. Uepomnah loh a na pawt dongah diklai ah he boethae lamloh boethae la cet uh tih kai he m'ming uh pawh. BOEIPA kah olphong ni he.
de spænder deres Tunges Bue. Løgn, ikke Sandhed raader i Landet; thi de gaar fra Ondskab til Ondskab og kender ej mig, saa lyder det fra HERREN.
4 Hlang loh a hui taengah ngaithuen saeh lamtah manuca takuem dongah khaw pangtung uh boeh. Manuca boeih long khaw a tuengkhuep la a tuengkhuep tih paya boeih long khaw caemtuh lamni a caeh.
Vogt eder hver for sin Næste, tro ingen Broder, thi hver Broder er fuld af List, hver sværter sin Næste.
5 Hlang loh a hui taengah omsaa tih oltak te thui uh pawh. A lai te a honghi thui ham a cang uh tih paihaeh la a ngak uh.
De fører hverandre bag Lyset, taler ikke Sandhed; de øver Tungen i Løgn, skejer ud, vil ej vende om,
6 Hlangthai palat khuikah hlangthai palat lakli ah na hing tih kai ming ham a aal uh. BOEIPA kah olphong ni he.
Voldsdaad Slag i Slag og Svig paa Svig; de nægter at kendes ved mig, saa lyder det fra HERREN.
7 Te dongah caempuei BOEIPA loh he ni a thui. Kai loh amih te ka rhoh tih ka loepdak ni he. Ka pilnam nu kah mikhmuh ah banim ka saii eh.
Derfor, saa siger Hærskarers HERRE: Se, jeg smelter og prøver dem, ja, hvad maa jeg dog gøre for mit Folks Datters Skyld!
8 A lai loh thaltang bangla a ngawn la a ngawn coeng. A ka dongah hlangthai palat la cal. A hui taengah rhoepnah a thui dae a kotak ah a sulbung a khueh pah.
Deres Tunge er en mordersk Pil, deres Munds Ord Svig; med Næsten taler de Fred, men i Hjertet bærer de Svig.
9 Te dongah amih te ka cawh mah pawt nim. BOEIPA kah olphong ni. Te namtom soah khaw he tlam he ka hinglu loh phulo mahpawt nim?
Skal jeg ikke hjemsøge dem for sligt, saa lyder det fra HERREN, skal ikke min Sjæl tage Hævn over sligt et Folk?
10 Tlang rhoek ham te rhahnah neh rhathinah, khosoek toitlim ham rhahlung ka phueih mai bitni. Amih a hlup parhi te hlang loh pongpa voel pawt tih boiva ol ya uh voel pawh. Vaan kah vaa neh rhamsa taeng lamloh yong uh tih cet uh coeng.
Over Bjergene bryder jeg ud i Graad og Klage, over Ørkenens Græsgang i Klagesang. Thi de er afsvedet, mennesketomme, der høres ej Lyd af Kvæg; Himlens Fugle og Dyrene flygtede bort.
11 Jerusalem te pongui kah khuirhung lungkuk la ka khueh ni. Judah khopuei rhoek te khaw khopong la ka khueh vetih khosa om mahpawh.
Jerusalem gør jeg til Stenhob, Sjakalers Bolig, og Judas Byer til Ørk, hvor ingen bor.
12 He he aka yakming ham u hlang nim aka cueih? BOEIPA kah a ka loh a taengah unim a thui pah te aka puen eh. Diklai he balae tih a paltham, khosoek bangla ungtlai tih pongpa uh pawh.
Hvem er viis nok til at fatte dette, og til hvem har HERRENS Mund talet, saa han kan sige det: Hvorfor er Landet lagt øde, afsvedet som en Ørken, mennesketomt?
13 Amih mikhmuh ah ka khueh ka olkhueng te a hnoo uh dongah ni BOEIPA loh a thui. Ka ol te hnatun uh pawt tih a khuiah khaw pongpa uh pawh.
Og HERREN sagde: Fordi de forlod min Lov, som jeg forelagde dem, og ikke hørte min Røst eller vandrede efter den,
14 Tedae a napa rhoek kah a tukkil bangla a lungbuei mangkhak hnuk neh Baal hnukah pongpa uh.
men fulgte deres Hjertes Stivsind og Ba'alerne, som deres Fædre lærte dem at kende,
15 Te dongah ni Israel Pathen caempuei BOEIPA loh he a thui tangloeng. Amih pilnam he kai loh pantong ka cah tih anrhat tui ni amih ka tul eh he.
derfor, saa siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Se, jeg giver dette Folk Malurt at spise og Gift at drikke;
16 Amih te amamih neh a napa rhoek loh a ming pawh namtom taengah ka taekyak bal ni. Te vaengah amih te a milh duela cunghang neh ka tueih ni.
jeg spreder dem blandt Folk, som hverken de eller deres Fædre før kendte til, og sender Sværdet efter dem, til jeg faar gjort Ende paa dem.
17 Caempuei BOEIPA loh he ni a thui. Na yakming uh phoeiah rhaengsae nu te khue uh lamtah ha pawk uh saeh. Aka cueih te khaw tah lamtah ha pawk uh saeh.
Saa siger Hærskarers HERRE, mærk jer det vel! Kald Klagekvinder hid, lad dem komme, hent kyndige Kvinder, lad dem komme,
18 Te vaengah rhathinah tah mamih ah tokthuet saeh lamtah n'nan saeh. Mikphi loh mamih mik ah suntla saeh lamtah mamih mikkhu ah tui sih saeh.
lad dem haste og istemme Klage over os! Vore Øjne skal rinde med Graad, vore Øjenlaag strømme med Vand.
19 rhathinah ol te Zion lamloh a yaak coeng. Khohmuen n'hnoo uh tih mah tolhmuen a yoe uh vaengah balae tih a rhoelrhak neh mat n'yah uh.
Thi Klageraab høres fra Zion: »Hvor er vi dog hærgede, beskæmmede dybt, fordi vi maa bort fra Landet, thi de brød vore Boliger ned.«
20 Huta rhoek, BOEIPA ol te ya uh laeh lamtah na hna loha ka dongkah ol te doe saeh. Na tanu te rhathinah neh, a hui huta te rhahlung neh tukkil saeh.
Ja, hør, I Kvinder, mit Ord, eders Øre fange Ord fra min Mund, og lær eders døtre Klage, hverandre Klagesang:
21 Mamih kah bangbuet longah dueknah ha yoeng tih, vongvoel lamkah camoe, toltung lamkah tongpang te saii ham mamih kah impuei la ha pawk coeng.
»Døden steg op i vore Vinduer, kom i Paladserne, udrydded Barnet paa Gaden, de unge paa Torvene.«
22 BOEIPA kah olphong loh he ni a thui. Te dongah hlang rhok he diklai hman ah aek bangla hmoeng vetih cang at hnuk kah cangpa bangla coi mahpawh.
Sig: saa lyder det fra HERREN: De døde Legemer faldt som Gødning paa Marken, som Skaaret efter Høstmanden; ingen binder op.
23 BOEIPA loh he ni a thui. Aka cueih khaw a cueihnah neh yan uh boel saeh. Hlangrhalh te a thayung thamal neh yan uh boel saeh. Hlanglen loh a khuehtawn dongah yan uh boel saeh.
Saa siger HERREN: Den vise rose sig ikke af sin Visdom, den stærke ikke af sin Styrke, den rige ikke af sin Rigdom;
24 Tedae he dongah a yan uh lakah tah kai n'cangbam ham neh m'ming ham mah yan uh saeh. Kai BOEIPA loh tiktamnah neh duengnah he diklai dongah sitlohnah nen ni ka saii. Te dongah ka hmae he khaw BOEIPA kah olphong coeng ni.
men den, som vil rose sig, skal rose sig af, at han har Forstand til at kende mig, at jeg, HERREN, øver Miskundhed, Ret og Retfærdighed paa Jorden; thi i saadanne har jeg Behag, lyder det fra HERREN.
25 BOEIPA kah olphong ha pawk khohnin vaengah tah hmuicue ah aka rhet boeih te ka cawh ni he.
Se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da jeg hjemsøger alle de omskaarne, som har Forhud:
26 Egypt taeng neh Judah taengah khaw, Edom taeng neh Ammon ca rhoek taengah khaw, Moab taeng neh baengki aka kuet tih khosoek kah khosa rhoek boeih taengah khaw, namtom pumdul boeih neh Israel imkhui tom kah lungbuei pumdul taengah khaw ka muk ni.
Ægypten, Juda, Edom, Ammoniterne, Moab og alle Ørkenboere med rundklippet Haar; thi Hedningerne er alle uomskaarne, men alt Israels Hus har uomskaaret Hjerte.
