< Jeremiah 50 >
1 Tonghma Jeremiah kut dongah BOEIPA loh Babylon ham neh Khalden khohmuen ham ol a thui.
Det Ord, HERREN talede mod Babel, mod Kaldæernes Land, ved Profeten Jeremias.
2 Namtom taengah puen lamtah yaak sak laeh. Rholik te thoh uh lamtah na yaak sak te phah boeh. “Babylon te a loh vetih Bel khaw yak ni, Marduk te rhihyawp vetih a muei a rhoi vaengah a mueirhol te yawk ni.
Forkynd det blandt Folkene, kundgør det, rejs et Banner, kundgør det, dølg det ikke, sig: Babel er indtaget, Bel gjort til Skamme, Merodak knust, til Skamme er dets Afguder blevet, knust dets Afgudsbilleder.
3 Tlangpuei lamkah namtom loh anih te a paan vetih a khohmuen te imsuep la a khueh ni. A khuiah khosa ham hlang om pawt vetih rhamsa ni rhaehba ham a pongpa eh.
Thi et Folk fra Nord drager op imod det og gør dets Land til en Ørken, saa ingen bor der; baade Mennesker og Dyr er flygtet.
4 BOEIPA kah olphong khohnin kah a tue vaengah tah amih Israel ca rhoek neh Judah ca he tun pongpa ham ha pawk uh ni. Te vaengah a rhah neh pongpa uh vetih BOEIPA a Pathen te a toem uh ni.
I hine Dage og til hin Tid, lyder det fra HERREN, skal Israeliterne, sammen med Judæerne, komme; de skal vandre under Graad og søge HERREN deres Gud;
5 A maelhmai a hooi uh vetih Zion longpuei te a dawt uh ni. Ha pawk uh vaengah BOEIPA taengla naep uh vetih kumhal kah paipi te hnilh mahpawh.
de skal spørge om Vej til Zion, did er deres Ansigter vendt; de skal komme og klynge sig til HERREN i en evig Pagt, der aldrig glemmes.
6 Ka pilnam he boiva aka milh bangla om rhoe om coeng. Amih aka dawn loh amih te kho a hmang sak tih tlang ah hnukcol la a mael sak. Tlang lamloh som la luei uh tih a kolhmuen te a hnilh uh.
En Flok bortkomne Faar var mit Folk, deres Hyrder havde ført dem vild, paa Afveje i Bjergene; de flakkede fra Bjerg til Høj, glemte deres Hvilested.
7 Amih te aka hmu sarhui loh a ngaeh uh ni. A rhal rhoek loh, “Duengnah tolkhoeng BOEIPA neh a napa rhoek kah ngaiuepnah BOEIPA taengah a tholh uh dongah m'boe uh moenih,” a ti uh.
Enhver, som traf paa dem, fortærede dem; deres Fjender sagde: »Vi er sagesløse!« Det skete, fordi de syndede mod HERREN, Retfærdsgræsgangen og deres Fædres Haab, HERREN.
8 Babylon lakli lamloh rhaehba lamtah Khalden khohmuen lamloh coe rhoe coe uh laeh. Boiva kah mikhmuh ah kikong bangla om uh.
Fly ud af Babel, drag bort fra Kaldæernes Land, bliv som Bukke foran en Hjord!
9 Tlangpuei khohmuen lamloh namtom pilnu hlangping te ka haeng tih Babylon taengla ka thak coeng he. Anih te rhong a pai thil vetih a thaltang khaw pahoi a rhawt pah ni. Hlangrhalh tah cakol bangla kuttling la mael mahpawh.
Thi se, jeg vækker fra Nordens Land en Sværm af vældige Folk og fører dem frem mod Babel, og de skal ruste sig imod det; fra den Kant skal det indtages; dens Pile er som den sejrsæle Helts, der ikke vender tomhændet hjem.
10 Khalden khaw anih aka buem boeih kah kutbuem la om vetih cung uh ni. He tah BOEIPA kah olphong ni.
Kaldæa gøres til Bytte; alle, som gør det til Bytte, mættes, lyder det fra HERREN.
11 Na kohoe la hoe uh tih kai kah rho aka tukvat uh loh na sundaep la na sundaep uh. Cang aka til vaito bangla na pet na pet uh tih na hlampan khaw vaito lueng bangla na hlampan uh.
Glæd eder kun og jubl, I, som plyndrede min Arvelod, spring som Kalve i Engen, vrinsk som Hingste —
12 Na nu te yak vetih nang aka cun khaw namtom thaihdong, rhamrhae neh kolken kah khosoek ah tlal ngam ni.
eders Moder skal dybt beskæmmes; hun, som bar eder, skal blive til Skamme. Se, det ringeste af Folkene, en Ørken, tørt Land og Ødemark!
13 BOEIPA kah a thinhul ah khosa uh pawt vetih a pum la khopong la poeh ni. Babylon kah aka cet boeih tah pong vetih a hmasoe cungkuem ah hlip ni.
For HERRENS Vredes Skyld skal det ligge ubeboet hen og overalt være en Ørken; alle, som kommer forbi Babel, skal slaas af Rædsel og spotte over alle dets Saar.
14 Lii aka pom boeih Babylon kaepvai ah rhongpai uh lamtah anih te omtoem uh laeh. BOEIPA taengah a tholh dongah thaltang te hnaih uh boeh.
Rust eder mod Babel paa alle Kanter, alle, som spænder Bue; skyd paa det, spar ikke paa Pile, thi mod HERREN har det syndet.
15 Anih te a kaepvai ah yuhui thil uh. A kut kha tih a yung yung ah cungku coeng. BOEIPA kah tawnlohnah dongah khaw a vongtung khaw koengloeng uh coeng. Anih sokah phu a loh bangla a taengah saii rhoe saii pah.
Jubl over det fra alle Kanter: »Det har udrakt sin Haand, dets Støttemure er faldet, dets Volde nedbrudt.« Thi det er HERRENS Hævn. Hævn eder paa det, gør med det, som det selv har gjort!
16 Babylon lamkah lo aka tawn neh cangah tue ah vinkui aka pom te saii laeh. Aka vuelvaek kah cunghang hman ah hlang he amah pilnam taengla mael saeh lamtah hlang he amah khohmuen la rhaelrham saeh.
Udryd af Babel den, der saar, og den, der svinger Le i Høstens Tid! For det hærgende Sværd vender enhver hjem til sit Folk, enhver flyr til sit Land.
17 Israel khaw sathueng kah a yaal tu bangla a heh coeng. Lamhma ah Assyria manghai loh a yoop tih a hmailong he Babylon manghai Nebukhanezar loh a khat pah.
En adsplittet Hjord er Israel, Løver har spredt det. Først fortærede Assyrerkongen det, og nu sidst har Kong Nebukadrezar af Babel gnavet dets Knogler.
18 Te dongah Israel Pathen caempuei BOEIPA loh he ni a thui. Assyria manghai taengah ka cawh bangla Babylon manghai neh a khohmuen te ka cawh coeng ne.
Derfor, saa siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Se, jeg hjemsøger Babels Konge og hans Land, som jeg hjemsøgte Assyrerkongen;
19 Tedae Israel te amah tolkhoeng la ka mael vetih Karmel neh Bashan ah, Ephriam tlang neh Gilead ah khaw a hinglu te kodam la luem ni.
og jeg fører Israel tilbage til dets Græsgang; det skal græsse paa Karmel og Basan og mættes i Efraims Bjerge og Gilead.
20 Te khohnin neh BOEIPA kah olphong tue ah Israel kathaesainah te tlap cakhaw om mahpawh. Judah tholhnah te khaw hmu uh mahpawh. Ka hlun rhoek te khodawk ka ngai ni.
I hine Dage og til hin Tid, lyder det fra HERREN, skal man søge efter Israels Brøde, og den er der ikke, efter Judas Synder, og de findes ikke; thi jeg tilgiver dem, jeg lader blive til Rest,
21 Merathaim khohmuen amah te paan uh. Pekod khosa rhoek te khap uh lamtah amih hnukkah te thup uh. He tah BOEIPA kah olphong ni. Te dongah nang kang uen te a cungkuem la saii uh.
Drag op mod Meratajims Land, drag op imod det og mod dem, som bor i Pekod, læg øde, læg Band paa dem, saa lyder det fra HERREN, gør nøje, som jeg har budt dig!
22 Khohmuen kah caemtloek ol neh pocinah tanglue aih te.
Krigslarm lyder i Landet, alt bryder sammen.
23 Diklai pum kah kilung tah tlawt tih paep coeng. Balae tih Babylon he namtom lakli ah imsuep la a poeh.
Hvor er dog al Jordens Hammer knækket og brudt, hvor er dog Babel blevet til Rædsel blandt Folkene!
24 Babylon aw na ming pawt vaengah nang kan hlaeh tih na man van coeng. BOEIPA te na huek dongah ni m'hmuh tih n'tuuk van.
Jeg lagde dig Snarer, du fangedes, Babel, og mærked det ej; du grebes, og fast blev du holdt, thi du kæmped mod HERREN.
25 BOEIPA loh a thakvoh te a ong tih Khalden khohmuen ah caempuei Yahovah Boeipa kah bitat ham a kosi hnopai te a poh coeng.
HERREN lukked op for sit Forraad og fremtog sin Vredes Værktøj. Thi et Værk har Herren, Hærskarers HERRE, for i Kaldæernes Land.
26 Khobawt lamloh anih te paan laeh. A cangboh te ong lamtah, a canghlom bangla tul pah. Amah te thup uh lamtah a taengah a meet khaw om boel saeh.
Træng derind fra Ende til anden, luk op for dets Lader, dyng det op som Neg og læg Band derpaa, lad intet levnes.
27 A vaito khaw boeih kaeh pah uh lamtah maeh la suntla uh saeh. Anunae amih aih te, amih a ngodoelh tue kah a khohnin ha pai coeng.
ødelæg alle dets Okser, før dem ned til Slagtning! Ve dem, deres Dag er kommet, Hjemsøgelsens Tid.
28 Babylon khohmuen lamkah rhaelrham neh hlangyong rhoek ol loh Mamih BOEIPA Pathen kah tawnlohnah neh a bawkim kah tawnlohnah ni Zion ah a doek eh.
Hør, hvor de flyr og redder sig fra Babels Land for at melde i Zion om Hævnen fra HERREN vor Gud, Hævn for hans Helligdom.
29 Lithen Babylon la yaak sakuh. Lii aka kap boeih loh a kaepvai ah rhaeh uh. A khuikah te rhalyong la om boel saeh. A khoboe bangla amah te thuung uh. Israel kah a cim BOEIPA taengah a lokhak dongah a saii boeih te a taengah saii uh.
Kald Skytterne sammen mod Babel, enhver, som spænder Bue, slaa Ring omkring det, lad ingen faa Lov at slippe; gengæld det efter dets Gerning; efter alt, hvad det gjorde, skal I gøre imod det; thi Frækhed viste det mod HERREN, Israels Hellige.
30 Te dongah a tongpang rhoek te a toltung ah cungku uh ni. Te khohnin ah anih kah caemtloek hlang boeih khaw kuemsuem uh ni. He tah BOEIPA kah olphong ni.
Derfor falder dets Ynglinge paa dets Torve, alle Krigsfolkene omkommer paa hin Dag, lyder det fra HERREN.
31 He tah caempuei Yahovah ka Boeipa kah olphong ni. Nang taengah ka altha he khaw, nang kan cawh tue kah, na khohnin ha pawk coeng dongah ni.
Se, jeg kommer over dig, »Frækhed«, lyder det fra Herren, Hærskarers HERRE, thi hin Dag er kommet, Hjemsøgelsens Tid.
32 Althanah te paloe vetih cungku ni. Anih aka thoh te om mahpawh. A khopuei ah hmai ka hlup vetih a kaepvai boeih a hlawp ni.
Da falder »Frækhed« og styrter, og ingen rejser det. Jeg sætter Ild paa dets Byer, og den fortærer alt deromkring.
33 Caempuei BOEIPA loh he ni a thui. Israel ca neh Judah ca te rhenten a hnaemtaek uh. Amih aka sol boeih loh amih te a parhaeng uh tih amih hlah ham a aal uh.
Saa siger Hærskarers HERRE: Baade med Israeliterne og Judæerne er der handlet ilde; alle de, der bortførte dem, holder fast paa dem, vægrer sig ved at give dem fri.
34 Amih aka tlan tah tlungluen tih a ming khaw caempuei Yahweh ni. Amih kah tuituknah te a oelh rhoe a oelh pah ni. Te daengah ni khohmuen te a hoep vetih Babylon khosa rhoek te a tlai sak eh.
Deres Genløser er stærk, Hærskarers HERRE er hans Navn; han vil føre deres Strid og give Jorden Ro og Babels Indbyggere Uro.
35 BOEIPA olphong bangla cunghang te Khalden taeng neh Babylon khosa rhoek taengah, a mangpa rhoek taeng neh a hlangcueih rhoek taengah ka tueih ni.
Sværd over Kaldæerne, lyder det fra HERREN, og over Babels Indbyggere, over dets Fyrster og Vismænd!
36 cunghang te olsai taengah ka tueih vetih nga uh ni. cunghang te a hlangrhalh rhoek taengah ka tueih vetih rhihyawp uh ni.
Sværd over Sandsigerne, saa de bliver Taaber! Sværd over dets Helte, saa de taber Modet!
37 Cunghang te a marhang taeng neh a leng taengah, a khui kah namcom boeih taengah ka tueih vetih huta bangla om uh ni. Cunghang tea thakvoh taengah ka tueih vetih a poelyoe uh ni.
Sværd over dets Heste og Vogne og over alt det blandede Slæng i dets Midte, saa de bliver til Kvinder! Sværd over dets Skatte, saa de plyndres!
38 Te mueidaep khohmuen neh mueirhih dongah a yan uh te a tui sokah kholing loh a rhae bitni.
Tørke over dets Vande, saa de tørres ud! Thi det er et Land for Gudebilleder, og de gør sig til af dem, de frygter.
39 Te dongah kohong sa-ui neh kho a sak uh vetih a khuiah tuirhuk vanu loh kho a sak ni. Te vaengah a yoeyah la khosa voel pawt vetih cadilcahma phoeikah cadilcahma duela khosa mahpawh.
Derfor skal Ørkendyr bo der sammen med Sjakaler, ogsaa Strudse skal bo der; aldrig mer skal det bebos, men være ubeboet fra Slægt til Slægt.
40 He tah BOEIPA kah olphong ni. Pathen loh Sodom neh Gomorrah neh a imben rhoek imrhong- la a khueh bangla hlang loh khosa pawt vetih a khuiah hlang capa loh bakuep mahpawh.
Som det gik, da Gud omstyrtede Sodoma og Gomorra og Nabobyerne, lyder det fra HERREN, skal intet Menneske bo der, intet Menneskebarn dvæle der.
41 Tlangpuei lamkah pilnam ha pawk coeng ke. Te vaengah diklai khobawt lamkah namtom pilnu neh maghai boeiping rhoek khaw haenghang uh.
Se, der kommer et Folk fra Nord, et vældigt Folk og mange Konger bryder op fra det yderste af Jorden.
42 Amih muenying muenyang loh lii neh soe a pom uh tih haidam uh pawh. A ol te tuipuei bangla kawk. Te phoeiah Babylon nu nang taengkah caemtloek ham te marhang dongah ngol uh tih hlang bangla rhong a pai.
De fører Bue og Spyd, er grumme uden Barmhjertighed, deres Røst er som Havets Brusen, de rider paa Heste, rustet som en Mand til Strid mod dig, Babels Datter!
43 Amih kah olthang te Babylon manghai loh a yaak vaengah a kut khaw tahah coeng. Citcai loh anih te ca-om bangla bungtloh neh a kolek.
Babels Konge hørte Rygtet derom, og hans Hænder blev slappe, Rædsel greb ham, Skælven som den fødende Kvindes.
44 Sathueng bangla Jordan kah mingthennah lamloh tangkuek tolkhoeng la cet. Amih te ka hoep vetih te lamloh ka yong rhoe ka yong sak ni. Anih aka coelh te khaw ka cawh ta. Kamah bangla unim aka om tih unim kai aka tuentah? He he unim aka dawn tih ka mikhmuh ah unim aka pai thai?
Som en Løve, der fra Jordans Stolthed skrider op til den stedsegrønne Græsgang, saaledes vil jeg i et Nu drive dem bort derfra. Thi hvem er den udvalgte, jeg vil sætte over dem? Thi hvem er min Lige, og hvem kræver mig til Regnskab? Hvem er den Hyrde, der staar sig mod mig?
45 Te dongah Babylon ham a uen BOEIPA kah cilsuep neh Khalden khohmuen ham a kopoek a moeh te hnatun uh. Boiva ca rhoek te a sol kuekluek pawt vetih a tolkhoeng ah pong kuekluek mahpawt nim?
Hør derfor det Raad, HERREN har for mod Babel, og de Tanker, han har tænkt mod Kaldæernes Land: Visselig skal Hjordens ringeste slæbes bort, visselig skal deres Græsgang forfærdes over dem.
46 Babylon a tuuk ol dongah diklai tuen vetih a pang te namtom lakli ah a yaak ni.
Ved Raabet: »Babel er indtaget!« skal Jorden skælve, og deres Skrig skal høres blandt Folkene.