Jeremiah 5

1 Jerusalem tollong ah van thikthuek uh lamtah hmu uh laeh. Ming uh lamtah a toltung ah tlap uh. Hlang na hmuh atah, tiktamnah a saii tih uepomnah a tlap atah anih te khodawk ka ngai ni.

Løb om i Jerusalems Gader, mærk jer, hvad I ser, og søg paa dets Torve, om I kan finde nogen, om der er en, som øver Ret, lægger Vind paa Sandhed, saa jeg kan tilgive dem.

2 BOEIPA kah hingnah tah a thui uh akhaw a honghi lam ni tangkhuet a toemngam uh.

Siger de: »Saa sandt HERREN lever«, sværger de falsk.

3 BOEIPA aw na mik te uepomnah ham moenih a? Amih te na taam dae a tloh pah moenih. Amih te na khah akhaw thuituennah doe ham a aal uh. A maelhmai te thaelpang lakah a ning sak uh tih mael hamla a aal uh.

HERRE, dine Øjne ser jo efter Sandhed. Du slog dem, de ømmed sig ikke; du lagde dem øde, de vilde ej tage ved Lære, gjorde Ansigtet haardere end Flint, vilde ej vende om.

4 Kai tah amih te tattloel rhoek rhep ka ti ngawn. BOEIPA kah khosing neh a Pathen kah laitloeknah te a ming uh pawt dongah nga uh coeng.

Da tænkte jeg: »Det er kun Smaafolk, Daarer er de, thi de kender ej HERRENS Vej, deres Guds Ret;

5 Tanglue rhoek te kamah ham ka caeh thil vetih amih te ka voek ni. Amih loh BOEIPA kah khosing neh a Pathen kah laitloeknah te a ming uh ta. Tedae amih loh hnamkun te rhenten a bawt uh tih kuelrhui khaw a dul uh.

jeg vil vende mig til de store og tale med dem, de kender da HERRENS Vej, deres Guds Ret!« Men alle havde sønderbrudt Aaget, sprængt deres Baand.

6 Te dongah amih te duup lamkah sathueng loh a ngawn ni. kolken uithang loh amih te a rhoelrhak ni. Kaihlaeng loh a khopuei soah a hak thil coeng tih te lamkah aka thoeng boeih te a ngaeh ni. Amih kah boekoek khaw pung aih coeng tih a hnuknong, a hnuknong uh rhoek mah tahoeng aih coeng.

Derfor skal en Løve fra Skoven slaa dem, en Ulv fra Ødemarken hærge dem, en Panter lure ved Byerne; enhver, som gaar derfra, rives sønder; thi talrige er deres Synder, mange deres Frafald.

7 Te dongah mebang khodawkngai nen lae nang taengah khodawk ka ngai eh? Na ca rhoek loh kai n'hno uh tih pathen pawt nen khaw a toemngam uh. Amih te ka kum sak lalah samphaih uh tih pumyoi im la det uh.

Hvor kan jeg vel tilgive dig? Dine Sønner forlod mig og svor ved Guder, som ikke er Guder. Naar jeg mætted dem, horede de, slog sig ned i Skøgens Hus;

8 Hlang he a vuelh phoeiah aka cuk marhang la poeh uh coeng tih a hui kah a yuu taengah khaw hlampan uh.

de blev fede, gejle Hingste, de vrinsker hver efter Næstens Hustru.

9 Te dongah ka cawh mahpawt nim? BOEIPA kah olphong ni he. Te bang namtom soah atah ka hinglu loh phulo mahpawt nim?

Skal jeg ikke hjemsøge sligt? saa lyder det fra HERREN, skal ikke min Sjæl tage Hævn over sligt et Folk?

10 Cet lamtah a vong te phae pah. Tedae a boeihnah hil tah saii boeh. A baek rhoek te khaw hlaek laeh. Te rhoek te BOEIPA ham moenih.

Stig op paa dets Mure, læg øde, men ikke helt! Ryk Rankerne op, thi HERREN tilhører de ikke.

11 Israel imkhui neh Judah imkhui he kai taengah hnukpoh tah hnukpoh uh coeng. He tah BOEIPA kah olphong ni.

Thi svigefulde er de imod mig, Israels Hus og Judas Hus, saa lyder det fra HERREN.

12 BOEIPA te a namnah uh tih, “Amah a om aih moenih. Mamih taengah yoethae neh cunghang khaw ha pawk mahpawh, khokha khaw m'hmuh uh mahpawh,” a ti uh.

De fornægter HERREN og siger: »Det betyder intet! Ulykke kommer ej over os, vi skal ikke se Sværd og Hunger;

13 Tonghma rhoek khaw khohli bangla om uh tih a khuiah oltang katang la om uh pawh. Amih taengah saii pai saeh.

Profeterne bliver til Vind, Guds Ord er ej i dem; gid Ordet maa ramme dem selv!«

14 A tangkhuet la Caempuei Pathen BOEIPA loh, “Nangmih loh hekah ol he na thui dongah, ka ol he kamah loh na ka dongah hmai bangla kang khueh coeng. Pilnam he thing la a hlawp coeng he.

Derfor, saa siger HERREN, Hærskarers Gud: Fordi I siger dette Ord, se, derfor gør jeg mine Ord i din Mund til Ild og dette Folk til Brænde, som Ild skal fortære.

15 Israel imkhui aw khohla bangsang lamkah namtom te nang taengla kai loh kang khuen he. BOEIPA kah olphong ni he. Te namtom tah kuei tih khosuen lamkah namtom coeng ni. Te namtom te a ol na ming pawt tih a thui te khaw na yaak voel moenih.

Se, jeg bringer over eder et Folk fra det fjerne, Israels Hus, saa lyder det fra HERREN, et Folk, som er stærkt, et Folk fra Fortids Dage, et Folk, hvis Maal du ej kender, hvis Tale du ikke fatter;

16 A liva khaw phuel bangla ah tih amih tah hlangrhalh boeih ni.

som en aaben Grav er dets Kogger, de er alle Kæmper;

17 Na cangah neh na buh a caak vetih, na ca tongpa rhoek neh na ca huta rhoek te khaw a dolh uh ni. Na boiva neh na saelhung te han yoop vetih na misur neh na thaibu khaw hang khok ni. A khuiah na pangtung thil na khopuei hmuencak rhoek te khaw cunghang neh han laih ni.

det skal æde dit Korn og dit Brød, det skal æde dine Sønner og Døtre, det skal æde dit Smaakvæg og Hornkvæg, det skal æde din Vinstok og dit Figentræ; med Sværd skal de lægge dine Fæstninger øde, dem, som du stoler paa.

18 Te khohnin ah pataeng nangmih taengah a boeihnah hil ka saii mahpawh. BOEIPA kah olphong coeng ni.

Men selv i de Dage, lyder det fra HERREN, vil jeg ikke udslette eder.

19 “He boeih he mamih Pathen BOEIPA loh balae tih mamih taengah a saii,” a ti uh tue a pha bitni. Te vaengah amih te, “Kai nan hnoo uh tih na khohmuen ah kholong pathen taengah tho na thueng uh. Kholong taengah na thotat uh tangloeng vetih khohmuen khuikah he nangmih ham om mahpawh,” tila na voek uh bitni.

Og naar de siger: »Hvorfor har HERREN vor Gud gjort os alt det?« sig saa til dem: »Som I forlod mig og tjente fremmede Guder i eders Land, saaledes skal I tjene fremmede i et Land, der ikke er eders.«

20 He he Jakob imkhui taengah puen pah lamtah amah Judah khuiah khaw yaak sak.

Forkynd dette i Jakobs Hus og kundgør det i Juda:

21 Lunghmang neh lungbuei aka talh pilnam long he ya laeh saeh. Amih te mik om dae hmuh uh pawh. Amih te hna khaw a khueh uh dae ya uh pawh.

Hør dette, du taabelige Folk, som er uden Forstand, som har Øjne, men ikke ser, og Ører, men ikke hører:

22 Kai he nang rhih uh moenih a? BOEIPA kah olphong ni he. Ka mikhmuh ah na thuen uh mahpawt nim? Tuitunli ham khorhi la laivin ka khueh pah. Kumhal oltlueh phoeikah he a poe thai moenih. Tuen uh cakhaw a coeng uh moenih. A tuiphu rhoek loh kawk cakhaw te te a poeng uh moenih.

Vil I ikke frygte mig, lyder det fra HERREN, eller bæve for mit Aasyn? Jeg, som gjorde Sandet til Havets Grænse, et evigt Skel, som det ikke kan overskride; selv om det bruser, evner det intet; om end dets Bølger larmer, kan de ikke overskride det.

23 Tedae pilnam taengah he lungbuei thinthah neh aka koek ni a om uh. Te dongah taengphael uh tih pongpa uh.

Dette Folk har et trodsigt og genstridigt Hjerte, de faldt fra og gik bort.

24 A thinko khuiah pataeng, “Khonal neh rhotui, rhotui neh amah tue vaengkah tlankhol aka pae, a khosing bangla yalh a khueh tih mamih kah cangah aka ngaithuen Pathen BOEIPA te rhih pawn sih,” a ti uh moenih.

De siger ikke i deres Hjerte: »Lad os frygte HERREN vor Gud, som giver os Regn, Tidligregn og Sildigregn, til rette Tid og sikrer os Ugerne, da der skal høstes.«

25 Namamih kathaesainah ah te rhoek loh n'rhael uh tih namamih kah tholhnah kongah hnothen loh nangmih taengah a hloh uh.

Eders Misgerninger bragte dem i Ulave, eders Synder unddrog eder det gode.

26 Ka pilnam khuiah halang rhoek ni ka hmuh. Sayuep loh a naat bangla a mae tih hlang tuuk ham thaang a tung uh.

Thi der findes gudløse i mit Folk; de ligger paa Lur, som Fuglefængere dukker de sig; de sætter Fælder, de fanger Mennesker.

27 Boem dongah vaa a baetawt bangla amih im ah thailatnah baetawt tangkhuet. Te dongah ni a rhoeng uh tih a boei uh.

Som et Bur er fuldt af Fugle, saaledes er deres Huse fulde af Svig; derfor blev de store og rige.

28 Tha paduk neh hnal duihluih la boethae ol ni a loh uh. Dumlai dongah cadah kah dumlai tah lai a tloek uh kolla thaihtak uh tih khodaeng kah tiktamnah la laitloek uh pawh.

De er tykke og fede; og saa strømmer de over med onde Ord; de hævder ikke den faderløses Ret, at det maatte gaa dem vel, og hjælper ikke de fattige til deres Ret.

29 Te rhoek dongah te ka cawh mahpawt nim? BOEIPA kah olphong ni he. Te vanbangla namtom soah khaw ka hinglu te phulo mahpawt nim?” a ti.

Skulde jeg ikke hjemsøge sligt? lyder det fra HERREN; skulde min Sjæl da ikke tage Hævn over sligt et Folk?

30 Imsuep neh rhih-om he diklai ah thoeng.

Gyselige, grufulde Ting gaar i Svang i Landet;

31 Tonghma rhoek khaw a honghi la tonghma uh. Khosoih rhoek loh a kut neh a buem uh aih. Te dongah ka pilnam tah a lungnah uh tangloeng dae a hmailong ah banim na saii uh ve.

Profeterne profeterer Løgn, Præsterne skraber til sig, og mit Folk vil have det saa. Men hvad vil I gøre, naar Enden kommer?