< Jeremiah 49 >

1 BOEIPA loh Ammon ca rhoek ham he ni a. thui. Israel te a ca om pawt tih anih aka pang khaw a om moenih a? Balae tih Gad Milkom loh a huul tih a khopuei kah a pilnam kho a sak.
Om Ammons barn. Så sier Herren: Har Israel ingen barn, eller har han ingen arving? Hvorfor har deres konge tatt Gad til eie, og hans folk bosatt sig i dets byer?
2 Te dongah BOEIPA kah olphong khohnin ha pawk tangloeng coeng he. Ammon koca Rabbah ah caemtloek tamlung ka yaak coeng tih khopong imrhong la poeh ni. A tanu te hmai neh a hlup uh ni. Amah aka huul rhoek te Israel loh koep a huul ni. He tah BOEIPA long ni a thui.
Se, derfor skal dager komme, sier Herren, da jeg lar krigsskrik høre mot Rabba i Ammons land, og det skal bli til en øde grusdynge, og dets døtre skal brennes op med ild, og Israel skal ta sine eiere til eie, sier Herren.
3 Ai te a rhoelrhak dongah Heshbon nang rhung laeh. Rabbah nu rhoek pang uh lamtah tlamhni vah laeh. Rhaengsae lamtah tanglung khuiah tinghil laeh. Milkom neh a khosoih rhoek, a mangpa khaw vangsawn la rhenten cet ni.
Hyl, Hesbon! For Ai er ødelagt. Skrik, I Rabbas døtre, omgjord eder med sekk, jamre eder og løp omkring ved kveene! For deres konge går i fangenskap, hans prester og høvdinger alle sammen.
4 Hnukmael nu aw, balae tih tuikol te na yan? na tuikol khaw long coeng te. A thakvoh dongah pangtung ni, “Unim kai taengla aka pawk eh?” a ti.
Hvorfor roser du dig av dine daler, av din dals overflod, du frafalne datter, som setter din lit til dine skatter og sier: Hvem kan gjøre mig noget?
5 Na kaepvai boeih lamkah birhihnah te kai loh nang soah ka thoeng sak ni. He tah ka Boeipa caempuei Yahovah kah olphong ni. Hlang loh a mikhmuh ah a heh tih aka yong te khaw coi mahpawh.
Se, jeg lar frykt komme over dig, sier Herren, Israels Gud, hærskarenes Gud, fra alle dem som bor rundt omkring dig, og I skal bli drevet bort, hver til sin kant, uten at nogen samler de flyktende.
6 Tedae he phoeiah ni Ammon ca rhoek khuikah thongtla te ka mael puei eh. He tah BOEIPA kah olphong ni.
Men derefter vil jeg gjøre ende på Ammons barns fangenskap, sier Herren.
7 Edom kawng he caempuei BOEIPA loh a thui. Teman ah cueihnah om voel pawt nim? Aka yakming lamkah cilsuep he bing tih amih kah cueihnah khaw awk aih.
Om Edom. Så sier Herren, hærskarenes Gud: Er det ikke mere nogen visdom i Teman? Finnes ikke lenger råd hos de forstandige? Er deres visdom uttømt?
8 Dedan khosa rhoek te thuh ham rhaelrham lamtah muelh hoihaeng uh laeh. Anih ka cawh tue ah tah Esau kah rhainah te anih soah ka thoeng sak ni.
Fly, vend eder, skjul eder dypt nede, I Dedans innbyggere! For jeg lar Esaus ulykke komme over ham, den tid da jeg hjemsøker ham.
9 Misur ka bit loh na taengla ha pawk koinih a yoep koi khaw paih mahpawh. Hlanghuen long khaw khoyin ah a ngaih te ni a phae eh.
Om vinhøstere kommer over dig, så vil de ikke levne nogen efterhøst, om tyver kommer om natten, så vil de ødelegge til de har nok.
10 Tedae Esau te ka baeh vetih a huephael te ka hliphen pah ni. Te vaengah thuh thai pawt vetih a tiingan neh, a manuca neh a imben khaw a rhoelrhak vetih amah khaw om mahpawh.
For jeg klær Esau naken, jeg avdekker hans skjulesteder, og vil han skjule sig, så kan han det ikke; hans barn og hans brødre og hans naboer blir ødelagt, og han er ikke mere.
11 Na cadah rhoek te hnoo lamtah ka hing sak bitni. Te phoeiah na nuhmai ni kai dongah aka pangtung thai.
Forlat dine farløse! Jeg vil holde dem i live, og dine enker kan stole på mig.
12 BOEIPA loh he ni a. thui. Amih kah tiktamnah mueh a mam ham aih ke. Boengloeng dongah a mam la a mam uh mai. Te dongah nang te m'hmil khaw m'hmil venim? M'hmil pawt vetih na mam rhoe na mam ni.
For så sier Herren: Se, de som det ikke tilkom å drikke begeret, de skal drikke, og så skulde du bli ustraffet? Nei, du skal ikke bli ustraffet, drikke skal du.
13 BOEIPA kah olphong neh kamah loh ka toemngam coeng. Bozrah te imsuep la, kokhahnah la, kholing la, rhunkhuennah la om ni. A khopuei boeih te kumhal due imrhong la om ni.
For jeg har svoret ved mig selv, sier Herren, at Bosra skal bli til en forferdelse, til spott, til en ørken og til en forbannelse, og alle dets byer skal bli til evige grusdynger.
14 Olthang te BOEIPA taeng lamloh ka yaak coeng. Laipai khaw namtom taengah ka tueih coeng. Coi uh thae lamtah anih te paan uh laeh. Te phoeiah caemtloek la thoo uh laeh.
En tidende har jeg hørt fra Herren, og et bud er sendt ut iblandt folkene: Samle eder og dra imot det, stå op til krig!
15 Nang te namtom taengah tanoe neh hlang taengkah a hnaep la kang khueh ni ne.
For se, jeg gjør dig liten blandt folkene, foraktet blandt menneskene.
16 Na mueipuelnah loh nang n'rhaithi coeng. Na lungbuei althanah neh thaelrhaep thaelpang ah aka om. Hmuensang som te na loh tihatha bangla na bu na sang sak cakhaw te lamloh nang te kan suntlak sak ni. He tah BOEIPA kah olphong ni.
Redsel over dig! Ditt hjertes overmot har dåret dig, du som bor i fjellkløfter, du som holder til oppe på høidene. Om du bygger ditt rede høit som ørnen, så vil jeg styrte dig ned derfra, sier Herren.
17 Edom te imsuep la om vetih aka pah boeih khaw a taengah pong uh ni. Te vaengah a hmasoe cungkuem neh hlip ni.
Og Edom skal bli til en forferdelse; hver den som går forbi det, skal forferdes og spotte over alle dets plager.
18 Sodom, Gomorrah neh a imben te imrhong- la om coeng. BOEIPA loh, “A khuiah hlang loh khosa pawt vetih hlang capa khaw bakuep mahpawh,” a ti.
Som da Sodoma og Gomorra og dets nabobyer blev lagt i grus, sier Herren, skal ingen mann bo der, og intet menneskebarn opholde sig der.
19 Sathueng bangla Jordan mingthennah lamloh tolkhoeng puei la cet coeng ke. Anih so lamloh ka hoep uh vetih ka cungpoeh ni. Anih te coelh ham unim ka khueh eh? Kamah bang he unim, unim kai aka tuentah? Ka mikhmuh ah pai tih boiva aka dawn te unim?
Se, han stiger op som en løve fra Jordans prakt til de alltid grønne enger; for i et øieblikk vil jeg jage Edoms folk bort derfra, og den som er utvalgt, ham vil jeg sette over det; for hvem er som jeg, og hvem vil stevne mig, og hvem er den hyrde som kan stå for mitt åsyn?
20 Te dongah BOEIPA loh Edom ham a uen cilsuep neh Teman khosa taengah a moeh a kopoek te hnatun uh. Boiva ca a koeng pah pawt atah a tolkhoeng khaw amih kongah pong mahpawt nim?
Hør derfor det råd som Herren har lagt mot Edom, og de tanker som han har tenkt mot Temans innbyggere: Visselig, de skal bli slept bort de små lam; visselig, deres beitemark skal forferdes over dem.
21 Amih kah cungku ol ah diklai he hinghuen vetih pangngawlnah ol te carhaek tuipuei duela a yaak uh ni.
Ved braket av deres fall bever jorden; det lyder skrik som høres like til det Røde Hav.
22 Thahum bangla luei vetih tih ding ni ne. Te vaengah Bozrah te a phae a khuk thil ni. Te khohnin ah tah Edom hlangrhalh kah lungbuei te puencak nu kah lungbuei bangla om ni.
Se, som en ørn farer han op og flyver og breder sine vinger ut over Bosra, og Edoms kjemper blir på den dag til mote som en kvinne i barnsnød.
23 Damasku ham olthang thae a yaak dongah Khamath neh Arpad yak coeng. Tuipuei mawnnah dongah paci tih mong thai pawh.
Om Damaskus. Hamat og Arpad er blitt til skamme, for de har hørt en ond tidende, de forgår av angst; i havet er det uro, det kan ikke være stille.
24 Damasku te tahah tih rhaelrham ham a mael hatah lueihlaknah loh a cuuk thil. Citcai dongah ca-om nu bangla tharhui loh a doek.
Damaskus er motløst, det vender sig til flukt, forferdelse har grepet det; angst og veer har grepet det som den fødende kvinne.
25 Ka omthennah khorha koehnah aih he, balae tih khopuei koehnah he a toeng pawh.
Hvor den er forlatt, den lovpriste stad, min gledes by!
26 Te dongah a toltung ah a tongpang rhoek cungku uh vetih caemtloek hlang boeih khaw te khohnin ah kuemsuem uh ni. Hetah caempuei BOEIPA kah olphong ni.
Derfor skal dens unge menn falle på dens gater, og alle krigsmennene skal tilintetgjøres på den dag, sier Herren, hærskarenes Gud.
27 Damasku vongtung te hmai ka hlup vetih Benhadad impuei khaw a hlawp ni.
Jeg vil sette ild på Damaskus' mur, og den skal fortære Benhadads palasser.
28 Nebukhanezar, Babylon manghai Nebukhanezar loh a ngawn Kedar neh Hazor ram kawng khaw BOEIPA loh a thui. Thoo lamtah Kedar te paan laeh, khothoeng ca rhoek ke rhoelrhak laeh.
Om Kedar og om Hasors riker, som Babels konge Nebukadnesar slo. Så sier Herren: Stå op, dra op mot Kedar og ødelegg Østens barn!
29 A dap neh a boiva te a rhawt pa uh ni. A himbaiyan neh a hnopai boeih khaw, amamih ham a kalauk neh a phueih uh vetih amih te a kaepvai ah rhihnah neh a doek uh ni.
Deres telt og deres småfe skal de ta; deres telttepper og alle deres redskaper og deres kameler skal de føre bort med sig, og de skal rope til dem: Redsel rundt omkring!
30 Hazor khosak rhoek loh khosak ham rhaelrham lamtah muelh rhaehba khing mai laeh. He tah BOEIPA kah olphong ni. Babylon manghai Nebukhanezar te nang soah a cilsuep a uen tih a kopoek neh nang soah amih te a moeh.
Fly, flykt alt det I kan, skjul eder dypt nede, I Hasors innbyggere, sier Herren; for Babels konge Nebukadnesar har lagt råd imot eder og tenkt ut ondt imot eder.
31 Thoo uh lamtah thayoeituipan neh ngaikhuek la aka om namtom te paan uh laeh. Amah bueng te kho a sak uh dongah thohkhaih om pawt tih thohkalh khaw om pawh. He tah BOEIPA kah olphong ni.
Stå op, dra op mot et rolig folk, som bor trygt, sier Herren; de har hverken port eller bom, de bor for sig selv.
32 A kalauk te maeh la, a boiva boeih te kutbuem la poeh ni. Baengki aka kuet khaw khohli cungkuem taengah ka thaek ni. Amih kah rhainah te kaepvai rhalvangan boeih lamloh ka thoeng sak ni. He tah BOEIPA kah olphong ni.
Deres kameler skal bli til rov, og deres store buskap skal bli til hærfang, og jeg vil sprede dem for alle vinder, dem med rundklippet hår, og fra alle kanter vil jeg la ulykke komme over dem, sier Herren.
33 Hazor khaw kumhal kah khopong pongui kah khuirhung la poeh ni. Teah te hlang loh khosa pawt vetih a khuiah hlang capa khaw bakuep mahpawh.
Og Hasor skal bli til bolig for sjakaler, en ørken til evig tid; ingen mann skal bo der, og intet menneskebarn opholde sig der.
34 Judah manghai Zedekiah a ram a tongcuek vaengah Elam ham BOEIPA ol te tonghma Jeremiah taengla ha pawk.
Dette er Herrens ord som kom til profeten Jeremias om Elam i begynnelsen av Judas konge Sedekias' regjering:
35 “Caempuei BOEIPA loh he ni a. thui. Elam kah a thayung thamal vueilue lii te ka khaem coeng he.
Så sier Herren, hærskarenes Gud: Se, jeg knekker Elams bue, deres beste våben.
36 Vaan khobawt pali lamkah khohli pali te Elam taengla ka khuen ni. Te khohli cungkuem taengla amih te ka thaek vetih namtom hmuen khaw om mahpawh. Te kah te Elam khuiah Elam kah a heh long pataeng a pha moenih.
Og jeg vil la fire vinder fra himmelens fire hjørner komme over Elam og sprede dem for alle disse vinder, og det skal ikke være noget folk som de bortdrevne fra Elam ikke kommer til.
37 Elam te a thunkha rhoek kah mikhmuh neh a hinglu aka toem rhoek mikhmuh ah ka rhihyawp sak ni. Ka thintoek thinsa te amih soah yoethae la ka thoeng sak ni. He tah BOEIPA kah olphong ni. Amih ka khah duela amih hnukah cunghang neh ka tueih ni.
Og jeg vil gjøre Elam redd for sine fiender og for dem som står dem efter livet, og jeg vil la ulykke komme over dem, min brennende vrede, sier Herren, og jeg vil sende sverd efter dem, inntil jeg får gjort ende på dem.
38 Elam ah ka ngolkhoel ka hol vetih te lamkah manghai neh mangpa rhoek te ka milh sak ni. He tah BOEIPA kah olphong ni.
Og jeg vil sette min trone i Elam, og jeg vil utrydde konge og høvdinger der, sier Herren.
39 Tedae hmailong kah khohnin a pha vaengah Elam kah thongtla, thongtla te ka mael rhoe ka mael sak ni. He tah BOEIPA kah olphong ni,” a ti.
Men det skal skje i de siste dager, da vil jeg gjøre ende på Elams fangenskap, sier Herren.

< Jeremiah 49 >