Jeremiah 31
1 Te vaengkah a tue ah BOEIPA kah olphong om coeng. Israel cako boeih kah Pathen la ka om vetih amih te kamah taengah pilnam la om uh ni.
Paa den Tid, siger Herren, vil jeg være alle Israels Slægters Gud, og de skulle være mit Folk.
2 BOEIPA loh he ni a. thui. Cunghang kah a caknoi pilnam tah khosoek ah mikdaithen la a hmuh vetih Israel amah te hoep ham ni a. pongpa eh.
Saa siger Herren: Et Folk, som er overblevet fra Sværd, har fundet Naade i Ørken; jeg gaar hen for at skaffe Israel Hvile.
3 BOEIPA tah kai taengah daengrhae daengkhoi la ha phoe coeng dongah kumhal kah lungnah neh nang kan lungnah tih sitlohnah neh nang kan dangrhoek tangloeng coeng.
Herren har ladet sig se for mig fra det fjerne: Jeg har elsket dig med en evig Kærlighed, derfor har jeg bevaret dig Miskundhed.
4 Israel oila nang te koep kan thoh vetih na thoo bitni. Na kamrhing te koep na oi vetih lamnah dongah na luem doela na pawk bitni.
Endnu vil jeg opbygge dig, og du skal bygges, du Israels Jomfru! endnu skal du pryde dig med Pauker og gaa ud i de legendes Dans.
5 Samaria tlang ah misur koep na phung te a phung, a phung uh vetih a poek a yak uh ni.
Endnu skal du plante Vingaarde paa Samarias Bjerge; de, som plante, skulle plante dem og tage dem i Brug.
6 Ephraim tlang kah aka dawn rhoek loh, “Thoo uh lamtah mamih kah Pathen BOEIPA taengah Zion la cet uh sih,” tila a hoe uh khohnin khaw om bitni.
Thi der kommer en Dag, da Vægtere paa Efraims Bjerg skulle raabe: Staar op, og lader os gaa op til Zion, til Herren vor Gud.
7 BOEIPA loh he ni a. thui. Jakob ham tamhoe uh lamtah kohoenah neh hlampan uh. Namtom boeilu te yaak sak lamtah a thangthen neh, “BOEIPA aw na pilnam Israel kah a meet te khang laeh,” ti saeh.
Thi saa siger Herren: Fryder eder over Jakob med Glæde, og jubler over det første af Folkene, lader det høres, priser og siger: Herre, frels dit Folk, det overblevne af Israel.
8 Amih te tlangpuei khohmuen lamloh kang khuen coeng he. Te dongah amih te diklai a hlaep lamloh ka coi ni. Amih taengkah mikdael neh khokhaem khaw, aka vawn neh cacun khaw hlangping la muep ha mael uh rhenten ni.
Se, jeg fører dem fra Nordenland og vil samle dem fra det yderste af Jorden; iblandt dem skal der være blinde og halte, frugtsommelige og fødende til Hobe; de skulle komme hid tilbage som en stor Forsamling.
9 Rhahnah neh ha pawk uh cakhaw amih huithuinah neh ka khuen ni. Amih te soklong tui ah ka pongpa puei vetih, a thuem longpuei ah paloe uh mahpawh. Israel taengah ana pa la ka om tih Ephriam te ka caming ni.
De skulle komme med Graad, og under deres ydmyge Bønner vil jeg føre dem frem; jeg vil lede dem til Vandbække paa en jævn Vej, hvor de ikke skulle støde sig; thi jeg er bleven Israels Fader, og Efraim, han er min førstefødte Søn.
10 Namtom rhoek BOEIPA ol he hnatun uh. Khohla bangsang kah sanglak ah khaw puen uh lamtah Israel khuikah a thaekyak te thui pah. Anih te a coi vetih a tuping aka dawn bangla anih te a ngaithuen ni.
Hører, I Hedninger I Herrens Ord og kundgører det paa Øerne i det fjerne og siger: Den, som adspredte Israel, skal samle det og bevare det som en Hyrde sin Hjord.
11 BOEIPA loh Jakob te a lat tih anih lakah tlungluen kut lamloh a tlan coeng.
Thi Herren har løskøbt Jakob og igenløst ham af dens Haand, som var stærkere end han.
12 Ha pawk uh vaengah Zion hmuensang ah tamhoe uh ni. BOEIPA kah thennah dongah, cangpai dongah, misur thai dongah, situi dongah, boiva neh saelhung ca dongah hlampan uh ni. A hingah te khosul dum bangla om vetih a kha koep ham koei mahpawh.
Og de skulle komme og synge med Fryd paa Zions Høj og strømme til Herrens gode Gaver, til Korn og til Most og til Olie og til unge Faar og Øksne; og deres Sjæl skal være som en vandrig Have, og de skulle ikke herefter bedrøves mere.
13 Te vaengah oila khaw tongpang neh patong taengah lamnah neh thikat la a kohoe ni. Amih kah nguekcoinah te omngaihnah la ka hoi pah vetih amih te ka hloep ni. Amih kah kothaenah yueng la amih ko ka hoe sak ni.
Da skal en Jomfru glæde sig i Dans, og unge og gamle til Hobe; og jeg vil vende deres Sorg til Glæde og trøste dem og glæde dem efter deres Bedrøvelse.
14 Khosoih rhoek kah hinglu te maehhloi neh ka sulpuem sak vetih ka pilnam khaw ka thennah neh cung uh ni. He tah BOEIPA kah olphong ni.
Og jeg vil vederkvæge Præsternes Sjæl med det fede, og mit Folk, de skulle mættes med mine Gaver, siger Herren.
15 BOEIPA loh he ni a. thui. Ramah ah rhathinah ol a yaak. Rakhel tah a ca rhoek ham kosidung kah rhahnah neh rhap coeng. A ca rhoek a om pawt dongah kohlawt ham khaw a aal coeng.
Saa siger Herren: Der er hørt en Røst i Rama, en Klage, en bitter Graad, Rakel græder over sine Børn; hun vægrer sig ved at lade sig trøste over sine Børn, thi de ere ikke mere til.
16 BOEIPA loh he ni a. thui. Na ol te rhahnah lamloh, na mik te khaw mikphi lamloh tuem laeh. BOEIPA kah olphong bangla na khoboe ham thapang om vetih thunkha khohmuen lamloh ha mael uh bitni.
Saa siger Herren: Hold din Røst fra Graad og dine Øjne fra Taarer; thi der er Løn for dit Arbejde, siger Herren; og de skulle komme tilbage fra Fjendens Land.
17 BOEIPA kah olphong bangla na hmailong ham ngaiuepnah om tangloeng coeng tih ca rhoek khaw a khorhi la mael uh bitni.
Og der er Haab for din sidste Tid, siger Herren; og Børnene skulle komme igen til deres Landemærker.
18 Ephraim kah a rhaehba te a yaak rhoela ka yaak coeng. Kai nan thuituen vaengah a phaep noek pawh vaitoca bangla n'thuituen coeng. Namah tah BOEIPA ka Pathen la na om dongah kai m'mael sak lamtah ka mael pawn eh.
Jeg har hørt Efraim ynkeligt klage: Du har tugtet mig, og jeg er tugtet som en Kalv, der ikke er tæmmet; omvend mig, og jeg vil omvende mig; thi du er Herren min Gud.
19 Ka mael hnukah ni damti coeng. Ka hlit dongkah kutpaeng khaw ka ming phoeiah ni ka yah pueng. Ka camoe lamkah kokhahnah te ka phueih tih ka hmaithae coeng.
Thi efter at jeg havde vendt mig bort, angrede jeg det, og efter at jeg var kommen til at erkende det, slog jeg mig paa Hoften; jeg var beskæmmet og skammede mig, thi jeg maatte bære min Ungdoms Skændsel.
20 Ephraim he kamah taengkah oingaih capa maco? Anih te ka thui dingdoeng vaengah khaw hlahmaenah camoe ni. Te dongah anih te ka poek rhoe ka poek pueng. Ka ko anih hamla umya tih anih te haidam rhoela ka haidam coeng. He tah BOEIPA kah olphong ni.
Er da Efraim mig en dyrebar Søn? eller er han mit Yndlingsbarn? thi saa ofte jeg end har talt imod ham, kommer jeg ham dog endnu flittigt i Hu; derfor bruser mit Indre for ham, jeg vil forbarme mig over ham, siger Herren.
21 Namah ham pangkae te ling lamtah miknawt khaw namah ham khueh laeh. Longpuei lamhlawn te na lungbuei ah dueh lamtah pongpa rhoe pongpa laeh. Israel oila ha mael lamtah na khopuei ah he ha mael laeh.
Oprejs dig Vejvisere, sæt dig Mærkestene, agt vel paa Stien, den Vej, ad hvilken du gik bort; vend tilbage, du Israels Jomfru, vend tilbage til disse dine Steder.
22 Hnukmael canu te me hil nim na dongpam ve? BOEIPA loh diklai dongah a thai la a suen vetih huta tongpa loh a vael bitni.
Hvor længe vil du fare omkring, du frafaldne Datter; thi Herren skaber nyt paa Jorden: Kvinde skal omgive Manden.
23 Israel Pathen caempuei BOEIPA loh he ni a. thui. He ol he Judah kho khui neh a khopuei rhoek khuiah koep a thui uh vaengah amih khuikah thongtla te kai taengla ha mael ni. Duengnah tlang cim tolkhoeng dongkah BOEIPA loh nang n'uem nawn saeh.
Saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Endnu skulle de sige dette Ord i Judas Land og i hans Stæder, naar jeg omvender deres Fangenskab: Herren velsigne dig, du Retfærdigheds Bolig! du hellige Bjerg!
24 Te vaengah Judah amah neh a khopuei boeih ah tun kho a sak uh lopho khaw tuping neh ha hlah uh ni.
Og Juda og alle hans Stæder skulle bo derudi til Hobe, de, som dyrke Ageren, og de, som drage om med Hjorden.
25 Buhmueh rhathih kah a hinglu te ka sulpuem sak vetih aka kha kah hinglu te boeih ka cung sak ni.
Thi jeg vederkvæger den trætte Sjæl og mætter hver vansmægtet Sjæl.
26 Ka haenghang vaengah he khaw ka sawt tih ka ih khaw kai ham tui mai.
Derfor vaagnede jeg op og saa, og min Søvn var mig sød.
27 BOEIPA kah olphong khohnin ha pawk coeng ke. Israel imkhui neh Judah imkhui khaw, hlang kah tiingan neh rhamsa kah tiingan khaw ka phul pueng ni.
Se, de Dage komme, siger Herren, da jeg vil besaa Israels Hus og Judas Hus med en Sæd af Folk og med en Sæd af Kvæg.
28 Phuk ham neh phil ham khaw, koengloeng ham neh milh sak ham khaw, thaehuet ham khaw amih ka hak thil bangla thoeng van. Te dongah thoh ham neh phung ham khaw amih te ka hak thil ni. He tah BOEIPA kah olphong ni.
Og det skal ske, at ligesom jeg var aarvaagen over dem til at oprykke og til at nedrive og til at nedbryde og til at ødelægge og til at handle ilde med dem: Saaledes vil jeg være aarvaagen over dem til at bygge og til at plante, siger Herren.
29 Te khohnin ah tah, “A napa rhoek loh thaihkang a caak uh tih a ca rhoek a no yaa,” ti uh voel mahpawh.
I de Dage skulle de ikke mere sige: Fædrene aade sure Druer, og Børnenes Tænder bleve ømme;
30 Tedae hlang he amah kathaesainah dongah ni a. duek eh. Thaihkang aka ca hlang boeih tah a no yaa ni.
men enhver skal dø for sin egen Misgernings Skyld, hvert Menneske, som æder de sure Druer, hans Tænder skulle blive ømme.
31 BOEIPA kah olphong khohnin tah ha pawk coeng ke. Israel imkhui taeng neh Judah imkhui taengah paipi thai ka saii ni.
Se, de Dage komme, siger Herren, da jeg vil slutte en ny Pagt med Israels Hus og med Judas Hus;
32 Egypt kho lamloh amih khuen ham a kut ah ka talong khohnin vaengkah a napa rhoek neh ka saii paipi bang te moenih. Amih loh ka paipi he phae cakhaw kai amih te ka yuunah ngawn ta. He tah BOEIPA kah olphong ni.
ikke efter den Pagt, som jeg sluttede med deres Fædre, der jeg tog dem ved Haanden for at udføre dem af Ægyptens Land, hvilken Pagt med mig de brøde, endskønt jeg var deres Ægtemand, siger Herren;
33 Tedae paipi he Israel imkhui neh ka saii phoeikah khohnin ah tah ka olkhueng he amih kotak khuiah ka paek vetih a lungbuei ah ka daek pah ni. He tah BOEIPA kah olphong ni. Amih taengah Pathen la ka om vetih amih khaw kamah taengah pilnam la om uh ni.
men dette er Pagten, som jeg vil slutte med Israels Hus, efter disse Dage, siger Herren: Jeg giver min Lov i deres Indre og skriver den i deres Hjerte, og jeg vil være deres Gud, og de skulle være mit Folk.
34 Hlang loh a hui te koep tukkil uh pawt vetih hlang loh a manuca te, “BOEIPA te ming laeh,” ti nah mahpawh. Amih te tanoe lamloh kangham duela kai boeih m'ming uh ni. He tah BOEIPA kah olphong ni. Amih kathaesainah te khodawk ka ngai vetih a tholhnah te ka poek voel mahpawh.
Og de skulle ikke mere lære nogen sin Næste eller nogen sin Broder, sigende: Kender Herren; thi de skulle alle kende mig, baade de smaa og de store iblandt dem, siger Herren; thi jeg vil forlade dem deres Skyld og ikke ydermere komme deres Synd i Hu.
35 BOEIPA loh he ni a. thui. Khothaih kah vangnah ham khomik, khoyin kah vangnah ham hla neh aisi kah khosing khaw a khueh. Tuitunli te a kueng tih a tuiphu khaw kawk coeng. A ming tah caempuei BOEIPA ni.
Saa siger Herren, som sætter Solen til Lys om Dagen, Maanens og Stjernernes Love til Lys om Natten, han, som oprører Havet, at dets Bølger bruse, Herre Zebaoth er hans Navn:
36 He tah BOEIPA kah olphong ni. Oltlueh he ka mikhmuh lamloh khum koinih hnin takuem ka mikhmuh ah namtu la aka om Israel tiingan khaw kangkuen uh ni.
Dersom disse Love vige for mit Ansigt, siger Herren, da skal og Israels Sæd ophøre med at være et Folk for mit Ansigt alle Dage.
37 BOEIPA loh he ni a. thui. Vaan ke a so la a nueh uh thai tih diklai a yung hmui duela a khe uh thai mak atah Israel kah tiingan boeih te a saii cungkuem dongah ka hnawt van bitni. He tah BOEIPA kah olphong ni.
Saa siger Herren: Dersom Himlene heroventil kunne maales, og Jordens Grundvold hernedentil kan udforskes, saa vil jeg og forkaste al Israels Sæd for alt det, som de have gjort, siger Herren.
38 BOEIPA kah olphong khohnin ha pawk coeng ke. Te vaengah bangkil vongka kah Hananel rhaltoengim lamloh BOEIPA ham khopuei a thoh ni.
Se, de Dage komme, siger Herren, da Staden skal bygges for Herren, fra Hananeels Taarn indtil Hjørneporten.
39 Gareb som te a hmai la rhilam rhui sen a toe thil vetih Goah duela a vael ni.
Og over for den skal Maalesnoren gaa videre over Garebs Høj og vende sig om imod Goat.
40 Rhok neh maehhloi aka om tuikol boeih, lohmali neh hmangrhong boeih khaw, Kidron soklong neh khothoeng kah marhang vongka bangkil duela BOEIPA ham hmuencim la om ni. Kumhal duela koep kuel pawt vetih koengloeng voel mahpawh.
Og den hele Dal med Aadslerne og Asken og alle Markerne indtil Kedrons Bæk, indtil Hesteportens Hjørne imod Østen skal være Herren en Helligdom; den skal ikke forstyrres og ikke nedbrydes mere evindelig.
