Jeremiah 3
1 Tongpa loh a yuu te a tueih coeng tih a taeng lamloh, “Cet laeh,” a ti nah phoeiah tah hlang tloe hut la om coeng. Te dongah anih te koep mael aya? Khohmuen te poeih rhoela poeih mahpawt nim? Tedae nang tah na hui neh muep na cukhalh mai cakhaw kai taengla ha mael laeh. BOEIPA loh olphong ni he.
Naar en Mand forstøder sin Hustru, og hun gaar fra ham og ægter en anden, kan hun saa gaa tilbage til ham? Er slig en Kvinde ej sunket til Bunds i Vanære? Og du, som boled med mange Elskere, vil tilbage til mig! saa lyder det fra HERREN.
2 Caphoei cuk te na mik huel lamtah long taengah na yalh neh na yalh pawt te hmu. Amih te Arab bangla khosoek ah na ngol thil. Thurha nang neh boethae nang loh diklai na poeih.
Se til de nøgne Høje: Hvor mon du ej lod dig skænde? Ved Vejene vogted du paa dem som Araber i Ørk. Du vanæred Landet baade ved din Utugt og Ondskab,
3 Mueitui khaw uelh vetih tlankhol khaw om tangloeng pawh. Pumyoi nu kah a tal te nang taengla pawk coeng dae hmaithae tah na aal.
en Snare blev dine mange Elskere for dig. En Horkvindes Pande har du, trodser al Skam.
4 Tahae ah kang khue pawt tih a? kai taengah, “A pa nang tah ka camoe kah boeihlum ni,” tila nang khue.
Raabte du ikke nylig til mig: »Min Fader! Du er min Ungdoms Ven.
5 Kumhal duela la lunguen vetih a yoeyah la ka muet uh aya? Ka thui long tah na thui ngawn dae boethae ni na saii thai he.
Vil han evigt gemme paa Vrede, bære Nag for stedse?« Se, saaledes taler du, men øver det onde til Gavns.
6 Manghai Josiah tue vaengah BOEIPA loh kai taengah he ni a thui. Israel hnuknong loh a saii te na hmuh nim? Tlang sang tom ah cet tih thing hing hmui tom ah hnap cukhalh.
HERREN sagde til mig i Kong Josias's Dage: Saa du, hvad den troløse Kvinde Israel gjorde? Hun gik op paa ethvert højt Bjerg og hen under ethvert grønt Træ og bolede.
7 Te rhoek te boeih a saii hnukah kai taengah ha mael ni ka ti. Tedae ha mael pawt te a tanu Judah hlangrhong loh a hmuh khaw a hmuh coeng.
Jeg tænkte, at hun efter at have gjort alt det vilde vende om til mig; men hun vendte ikke om. Det saa hendes svigefulde Søster Juda;
8 Hnuknong Israel loh a samphaih te a kong a mai boeih ka hmuh. Anih te ka tueih coeng tih yuuhlak cabu te amah taengah ka paek coeng. A tanu Judah hnukpoh te a rhih kolla a paan dongah anih khaw cukhalh bal.
hun saa, at jeg forstødte den troløse Kvinde Israel for al hendes Hors Skyld, og at jeg gav hende Skilsmissebrev; den svigefulde Søster Juda frygtede dog ikke, men gik ogsaa hen og bolede.
9 Anih kah thurha ol te a om dongah khohmuen te a poeih. Lungto taeng neh thingngo taengah samphaih coeng.
Ved sin letsindige Bolen vanærede hun Landet og horede med Sten og Træ.
10 Te boeih nen khaw a tanu hlangrhong Judah loh a lungbuei boeih neh kai taengla ha mael pawt tih a honghi bueng la om. He tah BOEIPA kah olphong ni.
Og alligevel vendte den svigefulde Søster Juda ikke om til mig af hele sit Hjerte, men kun paa Skrømt, lyder det fra HERREN.
11 BOEIPA loh kai taengah a thui ngawn. Israel hnuknong kah a hinglu he Judah hnukpoh lakah tang ngai.
Og HERREN sagde til mig: Det troløse Israels Sag staar bedre end det svigefulde Judas.
12 Cet lamtah he ol he tlangpuei ah pang puei. Hnuknong Israel te ha mael laeh,’ ti nah. BOEIPA kah olphong ni he. Ka he ka hlangcim dongah nang te ka maelhmai kan buenglueng thil moenih. BOEIPA kah olphong ni he, kumhal duela ka lunguen mahpawh.
Gaa hen og udraab disse Ord mod Nord: Omvend dig, troløse Israel, lyder det fra HERREN; jeg vil ikke vredes paa eder, thi naadig er jeg, lyder det fra HERREN; jeg gemmer ej evigt paa Vrede;
13 Namah kathaesainah te dawk ming saw. BOEIPA na Pathen taengah boe na koek. Thing hing hmui boeih kah hlanglak taengah na khosing na yaal coeng. Kai ol te khaw na yaak uh moenih. He tah BOEIPA kah olphong ni.
men vedgaa din Uret, at du forbrød dig mod HERREN din Gud; for de fremmedes Skyld løb du hid og did under hvert grønt Træ og hørte ikke min Røst, saa lyder det fra HERREN.
14 Hnukcol ca rhoek ha mael uh laeh. BOEIPA kah olphong ni. Nangmih aka yunah khaw kai ni. Nangmih te khopuei lamkah pakhat, cako pakhat lamkah panit te kan loh phoeiah nangmih te Zion la kang khuen ni.
Vend om, I frafaldne Sønner, lyder det fra HERREN; thi jeg er eders Herre; jeg tager eder, een fra en By og en fra en Slægt og bringer eder til Zion,
15 Nang aka dawn ham neh aka cangbam ham khaw ka lungbuei kah bangla kam paek vetih nangmih te lungming neh n'luem puei ni.
og jeg giver eder Hyrder efter mit Sind, og de skal vogte eder med Indsigt og Kløgt.
16 Te khohnin ha pai vaengah tah na ping vetih diklai ah pungtai uh ni. BOEIPA kah olphong ni he. BOEIPA kah paipi thingkawng koep thui uh mahpawh. Lungbuei ah ael voel pawt vetih poek uh voel mahpawh. Thoelh uh voel pawt vetih koep saii voel mahpawh.
Og naar I bliver mangfoldige og frugtbare i Landet i hine Dage, lyder det fra HERREN, skal de ikke mere tale om HERRENS Pagts Ark, og Tanken om den skal ikke mere opkomme i noget Hjerte; de skal ikke mere komme den i Hu eller savne den, og en ny skal ikke laves.
17 Te vaeng tue ah Jerusalem te BOEIPA kah ngolkhoel a ti uh ni. A khuikah namtom boeih loh Jerusalem kah BOEIPA ming te a lamtawn uh ni. Amih kah boethae neh lungbuei thinthahnah hnuk te vai uh voel mahpawh.
Paa hin Tid skal man kalde Jerusalem HERRENS Trone, og der, til HERRENS Navn i Jerusalem, skal alle Folk strømme sammen, og de skal ikke mere følge deres onde Hjertes Stivsind.
18 Te khohnin ah Judah imkhui neh Israel imkhui te paan uh thae vetih na pa rhoek ka phaeng khohmuen ah tlangpuei khohmuen lamloh tun ha pawk uh ni.
I hine Dage skal Judas Hus vandre til Israels Hus, og samlet skal de drage fra Nordens Land til det Land, jeg gav deres Fædre i Eje.
19 Kai loh ca rhoek bangla nang kang khueh vetih namtom caempuei kah a rho kirhang neh khohmuen sahnaih te nang taengah metlam kam paek eh ka ti. Kai he a pa la nang khue rhoe nang khue vetih kai hnuk lamloh na mael rhoe, na mael mahpawh ka ti.
Og jeg, jeg sagde til dig: »Blandt Sønnerne sætter jeg dig, jeg giver dig et yndigt Land, Folkenes herligste Arvelod.« Jeg sagde: »Kald mig din Fader, vend dig ej fra mig!«
20 Tedae huta a hui taengah a hnukpoh bangla Israel imkhui loh kai taengah na hnukpoh tangkhuet. He tah BOEIPA kah olphong ni.
Men som en Kvinde sviger sin Ven, saa sveg du mig, Israels Hus, saa lyder det fra HERREN.
21 Israel ca rhoek kah a rhah neh a huithuinah ol te caphoei cuk ah a yaak. Amih kah longpuei paihaeh tih a Pathen BOEIPA te a hnilh uh.
Hør, der lyder Graad paa de nøgne Høje, Tryglen af Israels Børn, fordi de vandrede Krogveje, glemte HERREN deres Gud.
22 Hnukcol koca rhoek mael uh laeh, nangmih kah hnuknong te ka hoeih sak bitni. Kaimih kah Pathen BOEIPA tah nang ham a om dongah kaimih khaw nang taengla ka pawk uh bitni he.
Vend om, I frafaldne Sønner, jeg læger eders Frafald. Se, vi kommer til dig, thi du er HERREN vor Gud.
23 Tlang neh som lamkah hlangping khaw a honghi ni. Israel kah loeihnah he mamih kah Pathen BOEIPA dongah ni a om dae.
Visselig, Blændværk var Højene, Bjergenes Larm; visselig, hos HERREN vor Gud er Israels Frelse.
24 A pa rhoek a thatloh te yahpohnah loh mamih n'camoe lamkah ni, a boiva neh a saelhung la, a capa rhoek neh a canu rhoek la a caak coeng.
Skændselen aad fra vor Ungdom vore Fædres Gods, deres Smaakvæg og Hornkvæg, Sønner og Døtre.
25 Mamih kah yahpohnah dongah yalh uh sih lamtah mamih kah mingthae loh mamih n'khuk mai saeh. Mamih kah Pathen BOEIPA taengah mamih khaw, a pa rhoek khaw n'tholh uh coeng. Mamih n'camoe lamkah tihnin duela mamih kah Pathen BOEIPA ol te n'hnatun uh moenih.
Vi lægger os ned i vor Skændsel, vor Skam er vort Tæppe, thi mod HERREN vor Gud har vi syndet, vi og vore Fædre fra Ungdommen af til i Dag; vi hørte ikke paa HERREN vor Guds Røst.
